
Den brugte luft fra husets indre blæses ud i det fri efter at have afgivet en stor del af sin varme til den friske luft, beboerne nu skal have glæde af.
Den friske luft udefra hentes ind gennem et isoleret rør, så der ikke dannes kondens på ydersiden af røret.
Filtrene her renser indsugningsluften for pollen og støv. Du kan tilføje særlig tætte filtre, hvis nogen i familien har allergi – og udvide med et kulfilter, hvis I bor i et område med kraftig luftforurening.
Ventilatoren her suger frisk, ny og ofte kold luft fra omverdenen til sig og blæser den ind i varmeveksleren.
Modstrømsvarmeveksleren på loftet er hjertet i husets ventilationssystem. Den er lukket inde i en isoleret aluminiumskasse for at undgå varmespild.
Tætsiddende tynde plader af aluminium eller plast flytter varmen fra den varme luft fra husets rum over i den friske luft udefra, uden at de to luftstrømme blandes. I hvert andet rum mellem pladerne strømmer indeluften, i de øvrige strømmer udeluften, og den enorme kontaktflade betyder, at helt op til 95 procent af varmen genanvendes.
Kondensvand fra varmevekslingen samles i et afløb. Processen betyder, at det er tør luft, der blæses ind i boligen.
Ventilatoren her suger luften fra husets indre og blæser den videre ned mellem de tynde plader, hvor varmen trækker over i den nye luft udefra.
Filteret her renser indeluften, så rummene mellem de tætsiddende plader i varmeveksleren ikke lukkes til.
Ventilationsrørene er isoleret for ikke at afgive deres varme i loftsrummet. For at hindre støj og vibrationer i at nå ned i stuerne skiller en “lyddæmper” varmeveksleren fra resten af ventilationssystemet.
Luften fra husets indre hentes gennem isolerede rør op til varmeveksleren, så den kan afgive sin varme, før den lukkes ud. Den “brugte” luft hentes typisk i køkken, toilet og baderum.
Den opvarmede friske luft blæses ud til husets beboere, tør og renset for støv og pollen. Rørene fører typisk til soveværelser og opholdsrum.