Kig med i den byggesagkyndiges sorte bog

En dampspærre skal være tæt. Helt tæt. Pointen er jo netop, at den skal forhindre den varme og fugtige indeluft i at vandre ud i isoleringen og kondensere, så der bliver fugtigt.

Her har der helt tydeligt været behov for at forlænge en ledning og trække den gennem dampspærren. Det kan man sådan set godt, men ikke så sjusket som her.

Den rigtige løsning havde været et hul, der efterfølgende var blevet lappet grundigt og gjort fuldkommen tæt omkring hele ledningen.

Konsekvensen af hullet her kan meget nemt blive massive fugtproblemer med efterfølgende skimmelvækst.

LÆS MERE: Guide til dampspærre

Nogle gange er der små utætheder i huse, og det er naturligvis skidt.

Her er den helt gal med tætheden mellem karm og ramme i vinduet: Den byggesagkyndige kan stikke sit foldede A4-ark tværs gennem vinduet.

Det siger sig selv, at der nok siver en del varme ud den vej.

Det her har den byggesagkyndige set flere gange, end han kan tælle: Faldet på badeværelsesgulvet er helt forkert. Det skulle naturligvis løbe ned i afløbet i brusenichen til venstre for vandpytten, men faldet er lavet forkert, så nu løber vandet ud af brusenichen og lægger sig foran døren.

Faldet på et vådrumsgulv skal altid lede hen til et gulvafløb. Det gælder hele gulvet, også uden for brusenichen. Samtidig skal gulvet bygges op som et bassin. Det vil sige, at der enten skal være tilstrækkelig niveauforskel mellem døråbninger og afløb eller en vandtæt skinne i døråbningerne. På den måde vil vand på grund af en defekt vandhane eller et glemt badekar blive i rummet, selvom et afløb bliver tilstoppet … i hvert fald et vist stykke tid.

Man kan altså godt få hjørnestykker til tagrenden. Selvfølgelig kan man det, for ellers skulle man jo sætte dem op, som man har gjort her, hvor to lige render blot er stødt op til hinanden. Vi må håbe, at regnen ikke falder lige på hjørnet, for så løber den blot ned imellem renderne.

Elarbejde er som hovedregel ikke gør det selv-arbejde. En god grund til den regel har den byggesagkyndige fundet her: Tilsyneladende er husets strøm samlet i en løstliggende række kronemuffer oppe på loftet.

Der er flere faremomenter: En gnist fra samlingen kan antænde de støvede materialer og starte en brand. Hvis nogen færdes på loftet, fx for at stille en flyttekasse med julepynt på træpladen, er der risiko for at trække kablerne fra hinanden, da de ikke sidder videre fast - og ud over brandfaren er der så risiko for at få stød. Hvis taget bliver utæt, eller der kommer fygesne ind, er der fare for kortslutning.

Samlingen skulle have siddet inde i en fastmonteret, lukket boks, hvor alle kabler kunne aflastes, altså sidde fast, så man ikke kan trække dem fri. Og alt det skulle være udført af en autoriseret elektriker.

Fugeskum kan bruges mange steder, men ofte er det en langt bedre idé at lade være. Her har man fx lappet en mur med store mængder fugeskum - det ser faktisk ud til, at eltavlen er sat fast med skum.

Fugeskum har desværre nogle meget uheldige egenskaber, som ofte ignoreres. For det første suger det fugt. Det er altså ikke egnet udendørs, hvor det kan komme i kontakt med vand eller fugt. Og så er det ualmindeligt svært at styre, fordi det udvider sig voldsomt. Det kan fx sagtens løfte et gulv, hvis det bliver pustet ind under et gulvbræt, og der ikke er plads til udvidelsen.

LÆS OGSÅ: Vælg det rigtige PU-skum og undgå FUGE-FEJL

Alle brædder udvider sig og trækker sig sammen, når luftfugtigheden stiger og falder. Det gælder særligt udendørs, og på en terrasse af hårdttræ (her cumaru) er det endnu mere udtalt.

Så når man, som her, lægger brædderne med for lille afstand, så skubber de til hinanden. Og her ses det særdeles tydeligt, at alle brædderne buer voldsomt under presset.

God afstand mellem terrassebrædderne (5-10 mm) er vigtig. Og lægger du dem en tør sommerdag, skal du regne med, at de senere udvider sig. Særligt hvis det er hårdttræsbrædder.