Guide: Alt du skal vide om dampspærre

En familie på fire afgiver 10-15 liter vanddamp i døgnet. Eksperter er derfor enige i, at alle huse skal have dampspærre monteret.

Det kan dog være svært at finde hoved og hale i, hvad en dampspærre egentlig er, hvordan den virker, og hvornår man skal bruge dampspærre.

Her giver vi dig heldigvis svarene på dine spørgsmål om dampspærre.

FAQ om dampspærre

Her har du en oversigt over de typiske spørgsmål om dampspærre. Klik på spørgsmålet og kom direkte til svaret længere nede i artiklen.

En dampspærre er et stykke plastik, som skal sikre, at varm, fugtig luft fra husets opholdsrum ikke kan finde vej igennem lofter og vægge og ud i isoleringen i væggene eller på loftsrummet.

Hvis varm, fugtig luft ender her, vil den blive til kondensvand, når den møder kulden, og så kan der opstå fugt og dermed skimmelvækst eller råd i husets bærende konstruktioner.

Når hjemmet bliver varmet op, bliver luften indenfor også varm, og den vil indeholde fugt. Når den varme luft i hjemmet møder kold luft eller kolde overflader, bliver der dannet kondens eller dug fx på vinduer eller ydervægge.

LÆS MERE: Sådan undgår du kondens på vinduer

Dampspærren virker ved at være placeret på den varme side af isoleringen i hjemmet, så der ikke ophober sig fugt inde i konstruktionen.

En dampspærre sikrer huset imod fugt, skimmel og råd i konstruktionerne. Derudover holder dampspærren varmen inde.

I “gamle dage” opsugede vægge uden isolering en del af rumfugten, mens piv-utætte døre og vinduer hjalp med til at give en “naturlig ventilation”. Da man begyndte at fylde isolering på og tætne vinduer og døre, opstod der et krav om, at alle lette bygningsdele, der indeholdt organiske dele som træ, skulle være tætte, fordi den varme rumluft vil sive ud i isoleringen i en konstruktion uden dampspærre.

Om vinteren vil den fugtige rumluft kondensere (fortættes) ude i isoleringen, når den bliver afkølet til sit dugpunkt. Det kender du fra dug på spejlet i et koldt badeværelse, når du har taget bad. Resultatet er, at fugten ophobes i væggen. Det medfører dels nedsat isoleringsevne, dels forhøjet risiko for råd og svamp.

Dampspærren er altså nødvendig, fordi vi udleder meget fugt og damp i hjemmet.

1. Når vi bader, udledes der masser af vanddamp.
2. Tørrer du tøj indendørs, afgiver det fugt til luften.
3. Hver gang vi trækker vejret, og når vi sveder, udleder vi fugt til indeluften.
4. Med en god emhætte forværrer dampen fra madlavningen ikke indeluftens kvalitet.

Der findes forskellige typer dampspærre, men fælles for dem er, at deres tæthed måles i en Z-værdi. Jo højere Z-værdi en dampspærre har, jo bedre er den.

• Dampspærre af plast
  Den mest almindelige type dampspærre er af PE plast. Den fås i forskellige tykkelser, og jo tykkere plast-dampspærren er, jo bedre Z-værdi har den.
  Man anvender typisk en dampspærre af plast med en tykkelse på 0,2 mm. Hvis man skal bruge en stærkere plast-dampspærre, kan man købe dampspærren med armering.

• Bitumenbaseret dampspærre
  Bitumenbaserede materialer dvs. tagpap kan også anvendes som dampspærre. Det kan dog kun lade sig gøre på faste underlag fx et bræddeloft. Hvis man anvender tagpap som dampspærre på fast underlag, skal alle samlinger enten svejses eller klæbes sammen. Det er ikke en let metode, da det er svært at lukke helt tæt.

• Fugtspærre
  En fugtspærre er en PE-folie, som er tykkere end en dampspærre. Den anvendes mest under gulve “mod jord”. Den leder fugten væk fra gulvkonstruktionen og op langs siderne, hvor den ikke slutter tæt, netop for ventilationens skyld.

LÆS MERE: Hvor skal en dampspærre ligge?

• Dampbremse En dampbremse er en delvis åben dampspærre. Den er lufttæt og tillader nogen vanddamp at passere, dog kun udefra og ind. Den anvendes mest i sommerhuse, der ikke er opvarmet hele året. Her kan der nemlig opstå fugt på ydersiden af en tæt fugtspærre, når det bliver varmere udendørs, end det er inde i huset. Og den fugt vil sidde i isoleringen, stik imod hensigten.

Der skal placeres én, og kun én, dampspærre, og den skal ALTID sidde på den varme side af isoleringen, altså tættest på husets indre. ALDRIG på isoleringens yderside!

Uanset om du bygger nyt hus, bygger til eller efterisolerer, er det smart at placere dampspærren en tredjedel inde i den varme side af væggen, så du ikke i fremtiden kommer til at lave hul i plastikken.

Lægger du fx 300 mm isolering i en væg, kan du placere dampspærren sådan, at der er 200 mm isolering ud mod kulden, herefter en dampspærre og så de sidste 100 mm isolering tættest på indervæggen.
På den måde undgår du at lave huller i dampspærren, når du monterer stikkontakter eller hænger ting op på væggen med søm eller skruer.

En forkert placeret dampspærre kan medføre omfattende råd- og svampeskader på husets bærende konstruktioner, og forsikringsselskabet kan nægte at dække en sådan skade. Det er derfor vigtigt, at man monterer dampspærren rigtigt.

LÆS OGSÅ: Forkert isolering kan ødelægge dit hus

Ifølge bygningsreglementet skal din bolig være næsten fuldstændig lufttæt. For at det kan lade sig gøre, skal din dampspærre monteres rigtigt og være helt tæt. Det gælder også omkring fx ledninger og rør.

For at dampspærren bliver så tæt som muligt, skal der anvendes tape eller lim ved samlinger og afslutninger.

Derudover er det meget vigtigt, at der ikke brydes gennem dampspærren under monteringen.

Det er mest almindeligt at bruge plast-dampspærre, og når du bruger dampspærre af plastfolie, skal du sørge for, at overlægget minimum er 15 cm. Du kan købe dampspærre i ruller med en bredde på 215 cm netop, fordi du skal kunne lave overlæg mindst 15 cm.

Overlæggene skal tapes i hele længden og altid oven på et fast underlag.

Det er nemmest at hæfte dampspærre af plastfolie på fx loft og vægge med hæfteklammer. På murværk skal du dog fæstne den med dampspærre-klæber på fugepatron.

Der vil komme huller i dampspærren, når du hæfter den fast med hæfteklammen. Du skal derfor sørge for at lukke hullerne eller clipsene med et stykke dampspærre-tape.

Husk altid at følge lovkrav og regler, når du bygger og opsætter dampspærre.

LÆS OGSÅ: Tæt dampspærre - 3 svære steder!

Det er vigtigt, at du har helt styr på, hvordan du monterer dampspærren, inden du går i gang, da det kan få alvorlige konsekvenser for din bolig, hvis den ikke bliver monteret korrekt.

• Sørg for at din dampspærre monteres helt tæt, også i samlingerne.

• Din dampspærre skal placeres på den varme side af isoleringen og max ⅓ inde i isoleringen. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for dampspærre i badeværelser.

• Undgå at lave huller i din dampspærre. Et lille hul kan have stor betydning, fordi den fugtige luft vil finde vej ud via ethvert hul. Skal der meget luft ud af et lille hul, vil koncentrationen af fugt blive stor på netop dette ene sted.

• Hvis du skal lave et hul, fx fordi der er et ventilationsrør eller en kabelføring igennem den væg eller det loft, du monterer dampspærren på, kan du købe dampspærrekraver, der passer til de gængse rørmål mv. Så sikrer du en helt tæt samling omkring gennemføringen.

Dampspærren dukkede først op i løbet af 1960’erne og i starten typisk i form af pap med aluminiumsfolie på. En løsning, der sjældent var særlig tæt. Er dit hus ældre, er det ikke født med dampspærre (men den kan være monteret siden).

Du kan ikke se en dampspærre uden at fjerne lofts- eller vægbeklædning. Hvis du gør det, vil den vise sig som en plastfolie eller en alufolie.

Kun meget sjældent kan man undgå at montere dampspærre i boligen. Det afhænger til dels af, hvor tykt et lag isolering du har i dit hus.

Alle nye huse er forsynet med en tæt dampspærre. I dag trykprøver man nye huse for at sikre, at dampspærren er helt tæt. Så i nye huse kan man absolut ikke undgå dampspærre.

Nye huse er typisk isoleret med 3-500 mm isoleringsmateriale (fx mineraluld), og det er afgørende for valget af dampspærre. Som tommelfingerregel siger man, at du skal have en dampspærre i dit hus, hvis du isolerer med mere end 200 mm i væggene og loftet/taget.