Dampspærre

Dampspærren er nødvendig, fordi vi udleder meget fugt og damp i hjemmet. 1. Når vi bader, udledes der masser af vanddamp. 2. Tørrer du tøj indendørs, afgiver det fugt til luften. 3. Hver gang vi trækker vejret, og når vi sveder, udleder vi fugt til indeluften. 4. Med en god emhætte forværrer dampen fra madlavningen ikke indeluftens kvalitet.

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er, lettere forsimplet, et stykke plastic, der skal sikre, at varm, fugtig luft fra husets opholdsrum ikke kan finde vej igennem lofter og vægge og ud i isoleringen i væggene eller på loftsrummet.

Hvis varm, fugtig luft ender her, vil den blive til kondensvand, når den møder kulden, og så kan der opstå fugt og dermed skimmelvækst eller råd i husets bærende konstruktioner.

Der skal placeres én, og kun én, dampspærre, og den skal sidde på den varme side af isoleringen, altså indvendigt i huset. Uanset om du bygger nyt hus, bygger til eller efterisolerer, er det smart at placere dampspærren en tredjedel inde i den varme side af væggen, så du ikke i fremtiden kommer til at lave hul i plasticen, hver gang du slår et søm i.

Hvad gør en dampspærre egentlig godt for?

Den skal sikre huset imod fugt, skimmel og råd i konstruktionerne. Og holde varmen inde. Varmen forsvinder langt hurtigere igennem sprækker end igennem en tæt dampspærre.

En forkert placeret dampspærre kan medføre omfattende råd- og svampeskader på husets bærende konstruktioner, og forsikringsselskabet kan nægte at dække en sådan skade.

I “gamle dage” opsugede vægge uden isolering en del af rumfugten, mens piv-utætte døre og vinduer hjalp med til at give en “naturlig ventilation”. Da man begyndte at fylde isolering på og tætne vinduer og døre, opstod der et krav om, at alle lette bygningsdele, der indeholdt organiske dele som træ, skulle være tætte, fordi den varme rumluft vil sive ud i isoleringen i en konstruktion uden dampspærre.

Om vinteren vil den fugtige rumluft kondensere (fortættes) ude i isoleringen, når den bliver afkølet til sit dugpunkt. Det kender du fra dug på spejlet i et koldt badeværelse, når du har taget bad. Resultatet er, at fugten ophobes i væggen. Det medfører dels nedsat isoleringsevne, dels forhøjet risiko for råd og svamp.

Hvordan ved jeg, om jeg har en dampspærre i mit hus?

Dampspærren dukkede først op i løbet af 1960’erne og i starten typisk i form af pap med aluminiumsfolie på. En løsning, der sjældent var særlig tæt. Er dit hus ældre, er det ikke født med dampspærre (men den kan være monteret siden).

Du kan ikke se en dampspærre uden at fjerne lofts- eller vægbeklædning. Hvis du gør det, vil den vise sig som en plastfolie eller en alufolie.

En dampspærre er enten en plastfolie eller papir med alufolie.

En dampspærre er enten en plastfolie eller papir med alufolie.

Skal JEG have en dampspærre?

Det afhænger til dels af, hvor tykt et lag isolering du har i dit hus. Alle nye huse er forsynet med en tæt dampspærre. I dag trykprøver man nye huse for at sikre, at dampspærren er helt tæt. Så i nye huse er svaret entydigt ja.

Nye huse er typisk isoleret med 3-500 mm isoleringsmateriale (fx mineraluld), og det er afgørende for valget af dampspærre. Som tommelfingerregel siger man, at du skal have en dampspærre i dit hus, hvis du isolerer med mere end 200 mm i væggene og loftet/taget.

Hvor skal dampspærren sidde?

En dampspærre skal ALTID sidde på den varme side af isoleringen, altså tættest på husets indre. ALDRIG på isoleringens yderside!

Dampspærren kan dog placeres 1/3 inde i isoleringen. Lægger du fx 300 mm isolering i en væg, kan du placere dampspærren sådan, at der er 200 mm isolering ud mod kulden, herefter en dampspærre og så de sidste 100 mm isolering tættest på indervæggen.

På den måde undgår du at lave huller i dampspærren, når du monterer stikkontakter eller hænger ting op på væggen med søm eller skruer.

Hvordan sikrer jeg, at der er helt tæt mellem banerne af dampspærrefolie?

Når to baner folie overlapper, skal overlægget være minimum 15 cm. Dampspærre kan købes i ruller med en bredde på 215 cm af samme grund. Overlæggene skal tapes i hele længden og altid oven på et fast underlag.

Dampspærretape tætner i overgangen mellem to baner.

Dampspærretape tætner i overgangen mellem to baner.

Hvad er et dugpunkt?

Dugpunktet er der, hvor den varme, fugtige indeluft er kølet så meget ned, at den bliver til dug (kondens).

I teorien sker det omkring 200 mm ude i isoleringsmaterialet. Har du mindre end 200 mm isolering, vil indeluften altså som tommelfingerregel først kondensere på den anden side af isoleringen, og så bliver den blot ventileret bort.

Men har du mere end 200 mm isolering, opstår dugpunktet inde i isoleringen.

Er det ikke usundt at bo i en plasticpose af dampspærrefolie?

Kun hvis du ikke har sørget for ventilation i huset. I et moderne, fuldkommen tæt hus vil der samtidig være installeret et ventilationssystem, der sørger for ren, opvarmet luft.

Ofte vil det være et Genvex-anlæg, hvor den brugte indeluft trækkes ud, mens den kølige udeluft trækkes ind og varmes op af varmen fra indeluften.

Har du ikke den mulighed, må du sørge for ventiler i vægge og vinduer, så du har et kontrolleret luftskifte i din bolig.

Skal plasten limes, hæftes eller skrues fast?

Det er nemmest at hæfte plastfolien på loft eller vægge med hæfteklammer, men på murværk skal den fæstnes med dampspærreklæber på fugepatron.

Clipsemaskinen er lynhurtig, når du skal montere dampspærren.

Clipsemaskinen er lynhurtig, når du skal montere dampspærren.

Ind mod væggene skal der klæbes.

Ind mod væggene skal der klæbes.

Kommer der ikke huller, når jeg clipser den blå folie fast?

Jo, og dem skal du lukke med et stykke dampspærretape.

Clips skal tapes over.

Clips skal tapes over.

Skal der også være dampspærre i sommerhuset?

Hvis sommerhuset er isoleret med mere end 200 mm og opvarmet, så ja.

Men er huset uisoleret (eller isoleret med mindre end 200 mm) og uopvarmet i perioder, kan du komme i den situation, at der er koldere inde i huset end udenfor.

Og så kan en dampspærre være problematisk, fordi den nu sidder på den kolde (indvendige) side af isoleringen.

Hvor bliver fugten af, hvis jeg pakker hele huset ind i dampspærrefolie?

Fugten i din bolig skal du slippe af med via ventilation. Enten et egentligt ventilationsanlæg eller ventiler i vægge og vinduer samt udsugning via ventilatorer og emhætter.

Hvordan tætner jeg rundt om et rør?

Du kan købe manchetter, der passer om rør og andre gennemføringer af en hvilken som helst størrelse. De sikrer en perfekt tætning og er langt lettere at arbejde med end metervis af tape.

Manchetten slutter fuldkommen tæt om røret.

Manchetten slutter fuldkommen tæt om røret.

Gør det noget, hvis der er et lille hul i plastfolien?

Ja, huller har absolut betydning, fordi den fugtige luft vil finde vej ud via ethvert hul. Skal der meget luft ud af et lille hul, vil koncentrationen af fugt blive stor på netop dette ene sted.

REDAKTIONEN ANBEFALER: God teknik sikrer helt tæt dampspærre Gør som håndværkeren

Må man sømme loftsbrædderne fast igennem dampspærren?

Ja, du kan både sømme og skrue igennem dampspærren, fx for at gøre gipsplader fast. Men hvis du skruer en skrue ud igen, så skal du lukke hullet efter den med dampspærreklæber eller -tape.

Fjerner du skruen, skal hullet tætnes.

Fjerner du skruen, skal hullet tætnes.

Jeg er stødt på en slidt alukraftdampspærre. Må jeg sætte en ny og moderne nedenunder?

Nej, du må ikke lukke noget organisk materiale, fx loftsbrædder, inde imellem to dampspærrer. Så skal der en ny dampspærre op på loftet, skal den sidde direkte sammen med den gamle (og så kan du lige så godt fjerne den gamle alukraft).

Er det en umulig opgave, kan du gennemhulle den gamle dampspærre med et 10 mm bor. Hullerne skal så bores pr. ca. 10 cm for at sikre, at den gamle dampspærre er helt uden virkning, inden du sætter en ny, tæt folie op.

Må jeg sætte dampspærre op på én væg ad gangen, eller skal det være i hele huset på én gang?

Du kan godt sætte dampspærre på en enkelt væg, hvis du fx renoverer. Men det er klogt at sørge for, at dampspærren senere kan hæftes sammen med en kommende dampspærre i loftet eller på en tilstødende væg.

Det er i praksis lidt bøvlet, så hvis det kan lade sig gøre, er et rum ad gangen den bedste fremgangsmåde.

Skal der dampspærre i badeværelset?

Nej, badeværelser er ofte omgivet af lette skeletydervægge, som er beklædt med fliser eller vinyl, og der må IKKE placeres en dampspærre bag pladerne i disse vægge. Vinylbeklædning eller fliser virker som dampspærre, og to dampspærrer er bandlyst. Skulle der sive fugt gennem en lille sprække, bliver fugten lukket inde, og vægpladerne vil kunne gå i opløsning.

REDAKTIONEN ANBEFALER: Fugtsikkert loft i badeværelset

Hvad er en dampbremse?

En dampbremse er en delvis åben dampspærre. Den er lufttæt og tillader nogen vanddamp at passere, dog kun udefra og ind. Den anvendes mest i sommerhuse, der ikke er opvarmet hele året. Her kan der nemlig opstå fugt på ydersiden af en tæt fugtspærre, når det bliver varmere udendørs, end det er inde i huset. Og den fugt vil sidde i isoleringen, stik imod hensigten.

Hvad er en fugtspærre?

En fugtspærre er en PE-folie, som er tykkere end en dampspærre. Den anvendes mest under gulve “mod jord”. Den leder fugten væk fra gulvkonstruktionen og op langs siderne, hvor den ikke slutter tæt, netop for ventilationens skyld.****