Hæv loftet og få et større rum

Det gamle loft brækkes ned. Først listeloftet, så isoleringen og de bærende lister. Det var spændende at se, hvad der gemte sig deroppe. Desværre var stukken beskadiget, så den ikke kunne bevares.

Der skrues lægter fast rundt i kanten til understøtning af de nye lofter. Her placeres de under stukken, så der er plads til et lag isolering. En lasermåler er en stor hjælp. Lægterne fastgøres med 5 x 80 mm skruer. Når lasermåleren er rigtigt placeret, retter du blot lægten ind efter de røde linjer, så den sidder helt lige.

I loftet monteres lægter som understøtningen til det nye loft. De placeres med en afstand, der svarer til isoleringsstykkernes længde. Lægterne skrues direkte op i loftet uden brug af plugs.

De nederste ophængslister skrues fast på små afstandsstykker, der først er monteret til lægten i loftet – stadig med tændt lasermåler i den rigtige højde, så de alle kommer til at sidde fuldstændig vandret.

Sæt forskallingsbrædder op. De skrues fast til ophængslisterne med 4,5 x 50 mm skruer. Brædderne placeres med en afstand fra midte til midte på ca. 33 cm. Det passer med gipsplader, der er 100 cm brede.

Så skal der isoleres. De 10 cm tykke batts skubbes på plads mellem de tværgående ophængslister.

Markér med en kridtsnor, hvor den første række gipsplader skal placeres. Det er vigtigt, at den første række sidder helt perfekt, så de øvrige plader bare kan stødes op til de andre. Start aldrig helt ude ved væggen, men et stykke inde. Det går lynhurtigt med at sætte gipsplader op med en gipsskruemaskine, der nærmest arbejder som et maskingevær.

Den næste række plader sættes op. Pladerne stødes blot op til den første række. Skruerne skal placeres med en afstand på ca. 15 cm.

Loftet spartles, når alle gipsplader er sat op. Start med at spartle skruehullerne og eventuelle sprækker langs væggene. Fyld rigeligt med spartelmasse på, og træk af med en bred spartel.

Tryk en papirstrimmel fast i den våde spartelmasse for at forstærke samlingerne. Papirstrimlen fastgøres ved at køre den brede spartel henover.

Træk et nyt lag spartelmasse på, når det første lag er helt tørt. Første lag spartelmasse vil altid sætte sig lidt, så det er nødvendigt med et ekstra lag for at få helt plane samlinger.

Fjern alt løstsiddende tapet. Kun ganske få steder kan det rykkes af i hele baner, men det tager du selvfølgelig først.

Brug en tapetstripper eller en spartel til det mere genstridige tapet. Når først du har fået hul, går det lidt nemmere. Tapetstripperen er et must til det, der sidder meget fast, men den kan ikke fjerne alt. Skift jævnligt blad på tapetstripperen, så den hele tiden er skarp og kan få fat.

Væggen tapetseres med tynd plastfolie for at fjerne det sidste genstridige tapet. Væggen har først fået et lag tyktflydende, billigt skyllemiddel, som forsegles med plastfolie, så fugten ikke fordamper.

Skrab væggen ren for det sidste tapet, når du har fjernet plastfolien efter et døgns tid, så tapetet er godt opløst. Hvis der stadig sidder noget tilbage, må du fjerne det med en damprenser, som kan lejes.

Væggen spartles, når den er helt tør. Spartelmassen trækkes på i et så jævnt lag som muligt med en bred spartel. Er væggen meget ujævn, må du gøre det i flere omgange.

Loft og vægge slibes, når alle flader er helt tørre. Det kan godt betale sig at leje en såkaldt girafsliber – det er det hurtigste og giver det flotteste resultat.

Så mangler vi kun at male. Både loft og vægge får to lag med den brede rulle. Husk, at der er forskel på lofts- og vægmaling. Loftsmaling er typisk mat med en lav glans. Loftet males i lange strøg med en rulle på skaft – vådt i vådt, der giver en pæn, ensartet flade.