Bekæmp jordhvepse og fjern deres bo i jorden

Hvad er jordhvepse? Det er små agressive djævle, der farer op af jorden og angriber fødder og ben på børn og voksne. Så meget så godt, men hvad er egentlig forskellen på almindelige hvepse og jordhvepse, og hvad kan du gøre for at fjerne deres bo?

Jordhvepse på vej ind i deres hvepsebo i jorden
© Shutterstock

Det er aldrig rart at opdage man har jordhvepse i haven. Men hvordan slipper du af med dem?

Der er heldigvist hjælp at hente, og der findes mange forskellige metoder og produkter, som er beregnet til at bekæmpe jordhvepse. Om det så er at drive jordhvepsene ud af deres huller i jorden, eller helt og andeles udryddelse af boet.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Hvad er en jordhveps?

En jordhveps er præcist det samme som en "almindelig" hveps. Når folk bruger navnet "jordhveps" indikerer det blot at hvepsene har valgt at bosætte sig i jorden - i stedet for at lave deres hvepsebo oppe undertaget, i muren, i hækken eller andre steder.

Læs om flere skadedyr i haven her.

Kan jordhvepse stikke og er de aggresive?

Da der ikke er nogen genetisk forskel på jordhvepse og "normale" hvepse, er jordhvepse ikke mere aggresive end andre hvepse. Derved kan jordhvepsen også sagtens stikke og være ligeså, hvis ikke mere, genstridig at slippe af med.

Sådan fungerer et jordhvepsebo

Jordhvepses hulesystem kan være ret stort. Det bliver næsten altid kun brugt i en enkelt sæson.

Et jordhvepsebo kan godt omfatte et par tusinde individer. Boet indholder ofte et hulesystem med flere udgange. Jordhvepsenes dronning opholder sig længst væk fra indgangshullerne.

Det er vigtigt at have in mente, at en jordhvepserede har flere adgange, hvis man som privatperson vil bekæmpe dem på egen hånd. Jordhvepsene kan derfor være midlertidig forduftet ud af en anden udgang, mens du lægger dine snedige fælder ved “hoveddøren”.

Hvepse kan bygge deres bo i græsplænen, stensætninger, muldvarpeskud og i mørnede træstubbe. Det er hvepse i disse omgivelser, vi kalder for jordhvepse.

LÆS OGSÅ: 6 sikre råd til selv at fjerne et hvepsebo

Hvad er jordbier?

Ligesom der findes jordhvepse, findes der også bier som bosætter sig i jorden, som derfor kaldes for jordbier eller gravebier. Disse jordbier er i modsætning til jordhvepsene deres helt egne arter. Der findes mere end 1.600 forskellige arter, hvoraf der forekommer mere end 60 forskellige arter af jordbier i Danmark.

Jordbierne bor alene i deres reder, hvor de også lægger deres æg. Disse jordbier graver deres reder med tilhørende sidegange ved at bruge deres kindbakker og deres ben. Jordbier har en ret svag brod og er ikke lige så aggressive som jordhvepsene.

Skal jordbier og jordhvepse bekæmpes?

Bier og hvepse er yderst nyttige og nødvendige for blomster og planters formering. Derfor er det også bedst for naturen, du lader bierne og hvepsene være i fred - hvis muligt.

Jordbien i sær, bør du ikke være bange for, og kan i de fleste tilfælde blot lade bien passe sig selv. Du kan selvfølgelig være nødsaget til at fjerne jordbien, hvis du eller en af dine nærmeste er overfølsom over for bistik.

Når det gælder jordhvepse kan det straks være en anden sag. De fleste har ikke lyst til at have de små aggresive og stikkende hvepse flyvende og kravlende rundt om deres deres egne og børns bare fødder.

Der findes heldigvis flere forskellige bekæmpelsesmetoder til at fjerne eller dræbe jordhvepse.

Jordhvepse i jorden sådan bekæmper du dem

Har du svært ved at kende forskel på bier og hvepse? Når det drejer sig om de jordboende insekter, så er det næsten med garanti jordhvepse og ikke jordbier, hvis der er flere brodbærende insekter ved et hul i jorden – som her på billedet.

© Shutterstock

Hvornår bekæmper man jordhvepse?

For at bekæmpe jordhvepse, skal du gøre det visse forbedredelser og tanker.

For det første, er det mest effektivt at bekæmpe jordhvepse om aftenen. I dagstimerne er jordhvepsene ude for at jage og for at finde nektar, som de kan spise. Hvor imod at de fleste er tilbage i hvepseboet om aftenen og natten.

For det andet, skal du tænke over hvor sent på sæsonen, du har opdaget eller er blevet generet af boet. I foråret er hvepseboet betydeligt mindre, og det kan derfor være en nemmere opgave, at fjerne eller inddæmme insekterne tidligere på sæsonen end hen mod efteråret.

Dog kan jordhvepse alligevel bekæmpes gennem hele sæsonen. Men jo tættere og længere ud på efteråret, du er kommet, desto mere lige gyldigt kan det være at bekæmpe jordhvepseboet. Hvepseboet vil alligevel snart dø og forsvinde af sig selv - Jordhvepse vil sjældent vælge at bo det samme sted igen.

LÆS OGSÅ: Slip af med bladhvepse og bladhvepselarver

Midler til insektbekæmpelse i handlen

I byggemarkeder, planteskoler og andre steder kan man købe diverse produkter til at bekæmpe jordhvepse.

Det kan blandt andet være insektpudder. Denne type insektmiddel anvendes typisk også mod myrer. Pudderet strøs ud foran indgangen(e) til jordhvepseboet. Midlet virker ved at sætte sig på jordhvepsene vinger og kroppe. Insekterne bringer derefter giften ind i boet, hvor det er hensigten, at det skal tage livet af boets beboerne. Husk at spotte og pudre ALLE jordhvepseboets indgange.

Du kan også benytte den af en andre former for gift fx hvepsespray. Med hvepsespray kan du fylde hullet med en form for skum, som øjeblikkeligt dræber jordhvepsene. Sørg for at have aflukket så mange indgangshuller som muligt, så jordhvepsene ikke stikker af.

Der findes også midler på markedet, som man enten hælder ned i hullet som væske eller puster ned i boet som røg.

Hjemmelavet trick mod jordhvepsebo

En ufarlig bekæmpelsesmetode, du kan benytte er vandslangen. Med vandslangen kan du effektivt skylle jordhvepseboet i stykker, og endda tage en del af hvepsene med i faldet.

Sådan bruger du vandslangen til at fjerne jordhvepseboet:

  1. Du skal vente til de sene aftentimer.
  2. Benyt en god dyse på vandslanen, så du får en skarp stråle.
  3. Find det, du tror, er det hvepsenes primære indgangshul og stik slangen direkte ind i hullet.
  4. Gå væk fra boet og vent 10-15 minutter, før du slukker vandslangen på sikker afstand.
  5. Gentag metoden dagen efter, hvis der stadig er stor aktivitet omkring boet.
Jordhvepse i deres bo i jorden
© Shutterstock

Professionel assistance mod jordhvepse

Vi anbefaler ikke, at du skal benytte dig af de skrappe og risikable metoder til at bekæmpe jordhvepse, som fx benzin og husholdningssprit.

Det mest sikre er først at forsøge sig med de godkendte insektmidler, som er beregnet til at slå jordhvepse ihjel.

Hvis disse insektmidler ikke er nok til at fjerne jordhvepsene, og du stadig er i starten af sæsonen, anbefaler vi, at du ringer efter en professionel insektbekæmper.

LÆS MERE OM: Skadedyr