Sådan genkender du musen
Hvordan kommer mus ind i huset?
Tegn på mus i huset
Mus i køkkenet
Sådan bekæmper du mus
FÆLDERNE SKAL VIRKE HURTIGT
Gode musefælder skal slå mus ihjel med det samme, og derudover må de godt være billige. Gammeldags smækfælder lever op til begge kriterier, men dem af træ er for følsomme. De har tendens til at selvudløse uden hjælp fra en mus. Det problem har du ikke med smækfælder i plastik. Du kan godt bruge andre typer fælder, fx strøm- eller gasfælder, men du skal sørge for, at de slår musene ihjel med det samme.
LOKKEMADEN SKAL LUGTE UDEN AT RÅDNE
Rosiner og peanuts er gode eksempler på oplagt lokkemad til musefælden. De er begge meget aromatiske og tiltrækkende for mus, og så er de velkonserverede. De ligger altså ikke og rådner og bliver klamme, ligesom fx spegepølse gør. Det er dog ikke nok, at lokkemaden er rigtig. Hvis du vil have mus på krogen, så skal du sørge for, at lokkemaden er det mest interessante, de kan finde. Skal dine chancer være optimale, skal du tømme dine skraldespande og sørge for, at tørvarer er forseglet eller pakket godt ind i plastik.
DU SKAL SÆTTE FÆLDERNE PÅ UDVALGTE STEDER
De bedste steder er typisk der, hvor du opbevarer mad. Du skal sætte et par fælder i køkkenet, typisk under vasken ved skraldespanden og evt. bag sokkelpanelerne. Du skal desuden sætte en fælde eller to i viktualierummet, hvis du har sådan et, og endelig skal du altid huske et par fælder på loftet. Det er nemlig tit der, musene finder ind i huset. Hvis du har fundet konkrete spor efter mus andre steder i huset, fx i soveværelset, så sæt også fælder der.