Intro
Hvordan skal din trappe se ud?
Din trappe kan helt simpelt løbe lige op og ned uden sving. Det kaldes en ligeløbstrappe. Ulempen med den model er, at den ofte er nødt til at være ret lang for at kunne nå hele vejen op til næste etage. Her kan en trappe, der svinger, enten kvartsvings- eller halv-svingstrappen, være en bedre model.
HALVSVINGSTRAPPEN
Trappen drejer 180 grader. Den giver mulighed for at bygge en trappe, der ikke fylder så meget i længden. Til gengæld er alle trinnene skåret “skævt” - medmindre den bygges med en repos på halvvejen. I det tilfælde er halvsvingstrappen egentlig blot to ligeløbstrapper, der løber op og ned til en repos i midten.
Halvsvingstrappen vælges ofte som den pladsbesparende og minimalistiske løsning, som ikke skal syne af for meget.
KVARTSVINGSTRAPPEN
En trappe med lidt mere elegance. Samtidig kan den være praktisk, hvis der ikke helt er plads til en lang ligeløbstrappe. Trappen kan bygges med en repos i “svinget”.
De nederste trin er skåret “skæve”, så de følger med rundt i svinget. Det ser flot ud, men det er ikke nødvendigvis den bedste trappe at gå på for mindre børn og gangbesværede.
Vejledning
01
Trappe som samlesæt
5
Trin
Det kan gøres billigere, men ikke meget nemmere: Du måler op (eller får producenten til det), vælger, hvilken trappemodel du ønsker, og så leveres det hele som samlesæt. Hvis du kan håndtere en hammer og en skruemaskine, har du en færdig trappe på halvanden dag.
Priserne varierer meget, alt afhængigt af hvilken type trappe du vil have, samt hvilken håndliste og hvilke balustre du ønsker. Tjek internettet, og se dig godt for.
Saml vanger og trin. Læg en vange på gulvet, slå trinnene i hullerne, og læg så den anden vange ovenpå, og slå det hele sammen. Læg en klods mellem den malede vange og hammeren.
Løft trappen på plads. Her skal der en hjælper eller to til, afhængigt af trappens størrelse og deraf følgende vægt.
Skru vangen fast. Her skrues den ind i væggen, hvor solide plugs holder den på plads. Trappen skal også gøres fast foroven selve trappehullet.
Sæt balustre og håndliste på. Der er boret i både vangen og håndlisten, så det er lige til at samle.
02
Trappe bygget helt fra bunden
12
Trin
Det er ikke en begynderopgave at bygge sin trappe selv. Men med lidt erfaring i bagagen og det rette værktøj i værkstedet kan du godt gøre det.
Trappen her er en ligeløbstrappe, og vangerne (siderne af trappen) er bygget op, så du slipper for besværlige fræsninger for at få trinnene fældet ind. Pladestykker sørger for at støtte trinnene, og når det hele er samlet og malet, er det ikke til at se, at det hele ikke er bygget i ét stykke.
Skær trinnene til. Her laver vi trin af en egetræsbordplade, som skæres i 30 cm brede stykker med en dyksav, hvorefter vi kan skære trinnene ud i den rette bredde.
Skær stødtrinnene ud. Vi bruger 10-mm MDF-plade til de lodrette stødtrin. De kan skæres til med rundsav eller dyksav.
Mærk op til trin og sideplader på trappevangen. De skal sidde skiftevis, men i første omgang skal sidepladerne kun holdes på plads med en skrue.
Sæt vangerne op. I første omgang stiller du dem med den rette afstand. Brug evt. et trin til at måle med.
Skru trappen fast foroven. Vi har skruet ét stødtrin fast til vangerne, og så kan stødtrinnet skrues ind i gulvbjælkerne i etageadskillelsen.
Lim første trin fast. Trinnet hviler på sidepladen, og når du har kommet rigeligt med lim på trinnets ender, presser du vangerne sammen med klodser eller kiler mellem vangerne og væggene.
Lim og skru sidepladen fast. Pladen presses ned mod trinnet og skrues fast med fem 4 x 40-mm-skruer.
Skru trinnene fast udefra. Der er boret huller indefra, og her må de to 5 x 80-mmskruer sættes i med en vinkelforsats.
Fortsæt med sideplader og trin. Efterhånden som du bevæger dig opad, kan du stå på trinnene og arbejde.
Luk trappen med stødtrin. Her limer og skruer vi pladen forneden og monterer en liste foroven, som pladen kan skrues fast til udefra. Så vælter pladen ikke, hvis du sparker til den på vej op ad trappen.
Tegning
Trappens anatomi
A. Balustrene afskærmer trappens sider og understøtter håndlisten.
B. Grunden er trinnets dybde (fra forkant til forkanten af trinnet over).
C. Håndlisten er den øverste liste på gelænderet.
D. Mæglerne afslutter gelænderet foroven, forneden og i “svinget”.
E. Repos er en trappeafsats.
F. Stødtrin er den lodrette plade imellem trinnene på en lukket trappe.
G. Vangerne er trappens bærende dele, som trinnene hviler på. Vangerne sættes fast til væg eller etageadskillelse.

Så meget fylder trappen
Disse mål skal du have styr på, når du bestiller eller bygger en trappe.
A. Fra trinforkanten skal der være min. 200 cm’s fri højde.
B. Ved foden af trappen skal der være min. 80 cm og helst 100 cm til væg eller dør.
C. Længden af trappehullet afgøres af frihøjden (A). En stejlere trappe vil mindske frihøjden.
D. Etagehøjden måles altid fra gulvet på nederste etage til overfladen af gulvet på næste etage.

Sådan regner du din trappe ud
“Trappeformlen” siger, at én grund plus to stigninger skal være lig med 63. Vender du formlen om, er 63 minus to stigninger lig med grunden.
Trappen her skal gå 275 cm op. Hvis du prøver dig frem med 16 trin, får du: 275/16 = stigningen 17,2 cm. Grunden bliver: 63 - (2 x 17,2) = 28,6 cm. Stigningen mellem trinnene er under 21 cm, trinnenes grund er over 21 cm. Det bliver en god trappe.
Hvis du i stedet prøver med 14 trin, ser regnestykket således ud: 63 - (2 x 19,6) = 23,8 cm grund. Det bliver en lidt stejl trappe, men den bliver god nok.
