Intro
Vejledning
01
Sådan bygger du siderne
4
Trin
De simple sider (vanger) bygger du af tre stykker 45 x 170 mm spærtræ, der klodses oven på hinanden.
Nederste stykke er 108 cm lagt, det mellemste 72 cm og det øverste 36 cm. Stykkerne samles med lim og skråtstillede skruer, samt lodrette bræddestumper (lasker) på den indvendige side. Fronterne er skåret skrå, så regnvandet kan løbe af.
Skær de to gange tre stykker spærtræ (A, B og C) til parvist, en smule for lange. Sæt en streg på fronten på skrå, så forskellen er 1,5 cm mindre fra top til bund.
Sav igennem den skrå streg, og sav stykkerne til med et vinkelret snit i bagkanten, så de får den rette længde. Til den type opgaver er kap/geringssaven din bedste ven.
Læg en stribe ude-snedkerlim imellem samlingen, og hold de to stykker spærtræ sammen med en skrå skrue (stikskrue) i for-og bagkant.
02
Sæt trinene på og gør trappen færdig
7
Trin
Trinene skæres til i den valgte længde. Det er kapsavens spidskompetence. Trinene stikker 1,5 cm ud fra forkanten af siderne og 5 centimeter ud over siderne i begge sider.
Der skal bores to huller i hver ende af trinene 7,25 cm fra endetræet. Husk at marvsiden på brædderne skal vende opad: Når du ser ind i endetræet skal åreringene “smile”. Ellers slår brædderne sig og bliver skæve.
Du kan fint lave en mindre trappe som denne på værkstedsbordet.
Sæt strimler af murpap ovenpå siderne. Det beskytter træet mod fugt i samlingen mellem sider og trin. Strimlerne fikseres med få hæfteklammer, hvorefter trinenes skruer holder dem fast.
Bor for med et 5 mm bor gennem trinene (G) og ned i vangerne. Boret skal under sænke skruehovedet. Under sænkningen må ikke være for dyb, men skal tilpasses skruehovedet, så der ikke står vand i hullet.
Vangerne (A, B, C) opstilles, så det passer med trappens bredde. Forkanterne skal flugte, så her holder vi dem fast til hjælpe brædderne med tvinger. Siderne skal stå vinkelret (tjek med en tømrervinkel).
Sørg for, at trappen ikke bliver skæv med tiden. Det kan ske i bagkanten, men det forhindrer vi med en revle (F), der skrues fast nederst på den bagerste laske.
Trinene (G) stikker 5 cm ud fra vangernes ydersider. Her er der kun ni trinbrædder, så det er overkommeligt at tjekke afstanden med tommestokken i begge sider.
Skru trinene (G) fast med 5 x 60 mm skruer i rustfrit stål. Sæt kun skruehovedet ned, så det ligger plant med undersæknin gens bund. Brug afstandsbrikker mellem trinbrædderne, mens du skruer.
Materialer
45 X 170 mm spærtræ gran
2 sider (A) a 108 cm
2 sider (B) a 72 cm
2 sider (C) a 36 cm
28 x 120 mm terrassebrædder
2 lasker (D) a 45 cm
2 lasker (E) a 30 cm
1 afstandsbræt (F), 82 cm
9 trin (G) a 100 cm
• 5 cm strimler murpap
• Vandresistent snedkerlim
• 5 x 60 mm skruer (til trin)
• 5 x 50 mm skruer (til lasker)
• 5 x 100 mm skruer (stikskruer)
• Evt. træbeskyttelse og olie
Tegning
Sådan måler du op til trappen
Når en trappe skal være rar at gå på, er det ikke ligegyldigt, hvor langt der er mellem trinene. Derfor er det en god idé at skæve til trappeformlen. Du kan finde den på goerdetselv.dk ved at søge på ”trappeformel”, men helt over ordnet skal du holde øje med følgende:
Afstanden fra et trins overkant til næ ste trins overkant bør være mellem 15 og 18 cm. Selve trinnets dybde (træde fladen) bør være minimum 22 cm. Her får vi det til at gå op med spærtræ og terrasse brædder.
