Nyt liv til din kælder

Bank forsigtigt med skaftet på din hammer mod væggen, så hører du tydeligt, hvor hulhederne er - og hvor de holder op, så du kan markere løse områder. Stryg hånden over væggen: Smitter kalken af, kan den ofte bindes med kalkvand.

Løs kalk og maling skrabes af med brede spartler. Bliver overfladen siddende, behøver du ikke at skrabe vildt for at komme i bund, hvis kælderen stadig skal fungere som kælder, og det afgørende er, at væggene er sunde og præsentable.

En boremaskine med stålbørste fjerner maling, der er for tæt og må væk - men det støver voldsomt, og du skal dække alt af og pakke dig selv godt ind. På store flader kommer du ofte hurtigt frem med rigtig groft slibepapir, gerne korn 24.

Du kan vaske en svag kalk af med en hvidtekost, og det skader væggen minimalt, men er også meget langsommeligt. Og både ved at male med silikatmaling og ved at kalke efter alle kunstens regler kan du binde den gamle kalk.

Al løs puds bankes ned, til du når fast puds hele vejen rundt om hullet. Især på det nederste område af væggene har fugten fra grund og fundament fået fat, så pudslaget er smuldret. Der skal bankes helt rent til mur eller fundament.

Gør området vådt med murerkosten. Den gamle puds vil ellers lynhurtigt suge væden ud af din mørtel, så den ikke hænger fast og bliver sværere at arbejde med, og så reparationen kan blive svagere. Muren må ikke være drivende våd, når du dækker den.

Læg din mørtel på stålbrættet, så den ligger glat mod den lige kant. Du kan røre en mørtel op med murskeen, men den er meget nemmere at arbejde med, hvis du rører den godt igennem med piskeris, gerne i op omkring 10 minutter.

Træk mørtlen hen over hele området med lange, faste bevægelser. Vær omhyggelig med at trække ud over alle kanter. Læg hellere for meget end for lidt på.

TIPS: Læg en plade under, så du ikke er bange for at tabe lidt mørtel, det røres bare op igen.

Mørtlen glattes med store cirkelbevægelser, når den har sat sig lidt. Du skaber en stærk, plan flade med et fugtigt filtsebræt. Prøv dig frem med, hvor tidligt, hurtigt, vådt og hårdt du kan arbejde - og vær klar til at starte forfra flere gange.

Underlaget fugtes med murer kosten, inden du kaster ud. Vådt uden at drive af vand. Kom godt ind i fuger og langs kanten.

TIPS: Hav altid kosten med dig i en spand vand til at fugte underlaget, vaske og fugte værktøjet og tynde mørtlen i spanden med.

Den tyndt oprørte udkastmørtel kastes på væggen i små portioner med et rask svirp. Det lyder let, men det kan drille, og du kan i stedet “svumme” den op på underlaget med murerkosten.

Udkastet får nogle timer eller mere til at tørre og kostes så med vand, inden du kan pudse videre med den næste mørtel. Selv om udkastet ikke suger lige så hurtigt som den gamle væg, vil den trække væden for hurtigt ud af det næste lag.

Pudsemørtlen fyldes først rundt langs kanten hele vejen rundt - kanten “sættes ud”, som mureren siger. Pres mørtlen grundigt ind, så der ikke er åbne huller nogen steder, og fyld tilsvarende op i andre fordybninger.

På åbne flader trækkes mørtlen på med et bræt. En portion lægges på brættet, der vendes mod væggen og trækkes opad i siksak bevægelser, indtil al mørtlen er brugt. Sidebevægelserne hjælper mørtlen til at få godt fat.

Overskydende puds skrabes af med et lige bræt, når alle lunker er fyldt op. Der må hellere være for meget end for lidt. Brættet lægges helt ind til de omgivende kanter af den gamle puds og trækkes opad med siksakbevægelser.

Den nye mørtel får lov at sætte sig lidt og rives derefter sammen med pudsebrættet. Brug store cirkelbevægelser, tilføj lidt vand, men ikke så meget, at bindemidlerne skylles ud af mørtlen. Giv brættet tid til at føre materialet rundt og fordele det.

Den sidste finpudsning udfører du med et filtsebræt. Den bløde skumgummibelægning jævner materialet ud og fjerner de løse korn. Arbejd med let hånd og så fugtigt, at du ikke løfter den nye puds af, men heller ikke vasker kalken ud.

Hønsenettet bukkes og formes, så det kan presses op i hullet i loftet, hvor det skal holde på mørtlen. Brug hønsenet med den mindste maskestørrelse, og klip passende stykker ud med en bidetang.

Det er vigtigt, at hønsenettet skubbes godt ud til siderne, så det sidder godt fast. Det skal presse så meget ud mod alle sider, at det bliver siddende stabilt, ellers er det nærmest håbløst at få mørtlen til at blive hængende.

Hullet sprayes med vand, når nettet sidder godt. Sørg for, at vandet kommer godt ud til alle sider - heroppe i loftet har mørtlen ikke en chance for at blive hængende og være til at bearbejde, hvis væden trækkes hurtigt ud af den.

Hullet fyldes med mørtel. Det er vigtigt, at der først presses mørtel ud langs kanterne, så net og underlag bindes sammen. Derefter fyldes midten af hullet op. Driller det, kan du i første omgang kaste en tynd mørtel op og lade den tørre.

Mørtlen glattes med et fugtigt filtsebræt eller en fugtig svamp, når mørtlen har tørret tilpas. Du må prøve dig frem, for tidspunktet afhænger af utallige faktorer; mørtlen skal være fast nok til at blive siddende, frisk nok til at kunne glattes.

I større åbninger hæfter du nettet fast til loftsbrædderne med kramper eller hæfteklammer. Sidder de gamle stråmåtter der stadig, er det en fordel at bevare dem og hæfte nettet fast udenpå. Nettet skal sidde fast overalt, før du pudser.

Fugt området, og luk kanterne. Kan du ikke få mørtlen til at hænge fast ved at trække den på med et bræt, starter du med små områder eller et tyndt udkast, som får lov at tørre. Det letter at arbejde i mange korte etaper med indlagt tørretid.

Silikatmalingen rulles eller pensles på. Den ser ikke ud af meget, mens du maler, men den dækker godt ved første lag, når den er tør. Maler du to gange, opnår du en dybere mat effekt, og du får mere glæde af, at malingen fylder og jævner overfladen.

Lofterne får også en tur med silikatmalingen - en eller to gange efter behov og pengepung. Silikatmaling er den dyreste af de malinger, der kan bruges på de fugtbelastede flader, men giver en flot og let kornet afslutning.