Intro
Vejledning
01
Sådan gør du
6
Trin
Find størrelsen på din holder ved at holde det ønskede antal slibepapirruller på det ene sidestykke (A). Der skal være ca. 1,5 cm mellem rullerne og ca. 1 cm ud til endestykket (B). Sav listerne (A og B) ud.
Mærk op på endestykkerne (B) til den tynde styreliste (C). Der skal stemmes 3-4 mm ind. Vores holder er 38 cm lang, og endestykkerne er 12 mm tykke, så listen (C) skal være ca. 37,2 cm.
Stem ud i endestykkerne (B). Det er lettest at save et par snit med en fintandet fukssvans. Lad halvdelen af stregerne stå tilbage - og stem så forsigtigt ud, så der bliver plads til styrelisten (C).
Bor hul midt i endestykkerne (B). Bor et 13 mm hul, så rundstokken (D) uden modstand kan skubbes igennem. Brug et sneglebor, og bor først spidsen igennem fra den ene side. Vend listen om, og bor hullet færdigt fra den anden side.
Skru rammen sammen. Giv alle samlinger en klat hvid trælim, bor for og undersænk for skruehovedet, inden du forsigtigt sætter skruerne i. Kontroller med en vinkel, at rammen er i vinkel.
Materialer
12 mm fyrretræsliste:
• 2 sidestykker (A) a 38 cm
• 2 endestykker (B) a 15 cm
8 mm fyrretræsliste:
• 1 styreliste (C), 37,2 cm
12 mm fyrretræsrundstok:
• 1 rulleholder (D), 42 cm
Desuden
• 10 stk. 2 x 30 mm skruer
• Trælim
Tidsforbrug
Et par timer uden stress
Pris
Næsten gratis (skal du købe alle lister, kan det klares for under 100 kroner).
Sværhedsgrad
Et nemt - og ovenikøbet hyggeligt - projekt