Intro
Vejledning
I hyldens bagkant bores huller til de gevindstænger, der skal bære hylden, gennem et bræt (X). Brættet har vi skruet fast, for det skal bruges som boreskabelon på væggen. De
10 cm dybe huller skal gå ret ind.
Gevindstængerne saves til og stikkes ind i hylden, så du kan se, om hullerne er præcis i ret vinkel. Hvis ikke, så er det bedste at bore et nyt hul tæt på det, der er gået galt.
Boreskabelonen (X) fikseres på væggen, hvor hylden skal hænge. Vi taper den fast i enderne og understøtter med skruetvinger og stivere, så den ikke kan skride ned.
Hullerne i væggen bores gennem hullerne i vores boreskabelon (X). Det er vigtigt, at de bores vandret og vinkelret ind i væggen. Tømrervinkelen hjælper os her med at holde styr
Rens hullerne grundigt for støv. Støvsugeren tager det meste, men det er bedst også at blæse dem rene for det sidste støv. En fodboldpumpe er velegnet til formålet.
Byg en støtte til gevindstængerne, der kan holde dem helt vandret, mens limen hærder. Stik alle stængerne ind i hullerne, og se, hvordan du får dem til at sidde helt rigtigt - og tag dem ud.
Gevindstængerne støbes fast. Limen sprøjtes ind i hullerne med fugepistolen, og straks efter drejes stængerne ind limen. Limen hærder hurtigt, så du skal arbejde hurtigt, for at den ikke hærder i pistolen.
Materialer
• 1 hylde. Her en planke i asketræ.
• 6 gevindstænger, 12 mm, a 20 cm. Vi skærer 2 lange gevindstænger op med nedstryger.
• Limankermasse. Her 1 patron fra Expandet.
Tidsforbrug
Et par timer
Pris
Cirka 200 kroner plus hylden
Sværhedsgrad
Enkelt og ligetil, når du bruger teknikken her.
Video
Tips & Tricks
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.
