Problem:
Vores kælderdør ud mod det fri har et vindue, som vi godt kunne tænke os at sikre, så det ikke kan brydes op uden videre; vi vil nemlig nødig af med lysindfaldet.
Svar:
Der findes meget stærkt glas, som er lamineret og glasklart, og som ikke kan slås itu, medmindre der anvendes stor voldsomhed. Og der findes glasklar polykarbonat, som nærmest er skudsikkert. Derfor er det svage led faktisk den måde, ruden monteres på - altså eventuelle glaslister omkring ruden. Sidder de udvendigt, kan du med fordel anvende såkaldte envejsskruer. Det er en skruetype, der kun kan skrues i og ikke ud. De er ikke tyvevenlige.
LÆS OGSÅ: Effektiv metode mod indbrud