Intro
Vejledning
Den bløde og tynde zinkplade har brug for et fast og plant underlag, der kan mindske risikoen for, at pladen bliver bulet af stød og slag. Underlaget bliver ikke at se, når først pladen er monteret, så Torben vælger den billigste løsning: en 19 mm spånplade, der forstærkes langs kanterne med høvlede lister.
Standardbredden på spånplader er 122 cm - og zinkpladen er 68 cm bred. Derfor skal spånpladen blot halveres med en rundsav, så bordpladen bliver 61 cm bred, og zinken kan få et ombuk på 7 cm langs forkanten.
Torben og Jannas bryggersbord er så langt, at de må forlænge spånpladen med et ekstra stykke plade. Forlænger-pladen placerer de i den modsatte ende af vasken for at undgå, at monteringen af vasken kommer til at kolidere med samlelisten.
Underlaget samles af spånplade og kantlister. Kantlisterne (C ) i hele bordpladens længde limes og skrues fast under kanterne af pladen (A) - her bruges 4 x 35 mm skruer. Herefter skubbes samlelisten (E) halvt ind under pladekanten og limes og skrues fast.
Forlængerpladen (B) limes og skrues fast - skruerne undersænkes, og der skal godt med lim på de to pladekanter, der mødes. Herefter monteres endelisterne (D).
Det er mest almindeligt at købe zink i stykker på 1 x 1 eller 1 x 2 meter. Men til opgaver som denne er der heldigvis en anden løsning: Hos den lokale smed kan Torben bestille en 68 cm bred bane zink, der skæres af en stor rulle og derfor fås i netop den længde, der er brug for. Prisen er cirka 200 kr. pr. meter, så med underlag og kantlister kommer hele bryggers-bordet kun til at koste omkring 300 kr. pr. løbende meter.
Den bløde zink er ret nem at bukke rundt om underlagets forkant, men først skal hele pladen limes fast, og limen skal have lov at tørre natten over.
Først limes zinken fast. Torben starter med at sætte afdækningstape lige over forkantens afrunding og kommer så monteringslim på pladen. Der skal være en pølse lim for hver 5 cm plade, og limen trækkes herefter ud med en fintandet tandspartel.
Zinkpladen (F) rulles ud, så zinkens bagkant flugter med spånpladens bagkant. Herefter lægger Torben pladen ned på gulvet og går hen over den med små skridt.
Zinken spændes ned mod spånpladen langs forkanten og enderne. Torben lægger lister mellem tvingerne og zinkpladen for at beskytte mod trykmærker.
Næste dag skæres den overskydende zink af langs enderne. Torben vender bordpladen og skærer med stiksaven fra undersiden, så zinken ikke flosser.
Zinken bankes ned om forkanten ved hjælp af en lang slagklods og en hammer. Oven på bordet er spændt en hjælpeliste, som holder resten af zinkpladen på plads.
Torben kommer monteringslim ned mellem zinkplade og bordkant. Herefter spænder han hjælpelisten mod bordkanten og bukker zinken rundt om kantlisten (C).
Det bliver mere og mere almindeligt at bruge en stribe fugemasse, når vasken i køkkenet eller bryggerset skal monteres - måske fordi de fleste har fugepistolen lige ved hånden, når de er i gang med at bygge om. Men faktisk er fugemasse en dårlig løsning - og derfor går den heller ikke hos Torben og Janna.
De monterer vasken på traditionel vis - i sanitetskit, der i modsætning til fugemasse er nemt at fjerne fra bordet, når vasken lægges ned i hullet og overskydende kit trænger ud under kanten.
Sammenlignet med fugemassen har sanitetskittet desuden den fordel, at det ikke hærder op. Det betyder i praksis, at Janna og Torben altid kan udskifte vasken, hvis den skulle blive for medtaget af livet i bryggerset. Vel at mærke uden at ødelægge den flotte zinkplade.
Torben taper skabelonen, der følger med vasken, fast, så hullet er placeret midt over et skab. Herefter borer han fire huller til stiksaven inden for stregen. Har du ingen skabelon, tegner du vaskens omrids op på bordet, måler 1-2 cm ind og saver efter den inderste streg.
Hullet til vasken saves efter stregen. Torben bruger en stiksav med bimetalklinge og saver nedefra, så zinken ikke skubbes opad. Herefter prøver han vasken i hullet.
Sanitetskittet rulles mellem hænderne til en 1 cm tyk pølse - og lægges på undersiden af vaskens kant. Torben sparer ikke, for det er bedre at bruge for meget end for lidt kit.
Endelig er bordpladen klar til at blive løftet på plads - zinken er lagt på, og vasken er monteret ud for et skab.
Selve monteringen tager ikke lang tid, men Torben er alligevel nødt til at strække arbejdet over to dage. Senest dagen før, at bordpladen lægges på, skal man nemlig lime plasticbrikker fast på vangernes bagkant for at få et helt plant underlag. Og denne lim skal nå at tørre, inden pladen skubbes på plads.
Torben starter med at gøre bordpladens underlag plant. Han vager fra forrammen og ind til nogle plasticbrikker, der placeres på vangernes bagkant. Brikkerne limes fast med monteringslim eller fugemasse, som skal have lov at tørre natten over.
Næste dag kan bordpladen monteres. Torben kommer monteringslim oven på brikkerne, lægger pladen på og monterer den med 5 x 60 mm skruer op gennem for-rammens forreste liste. Så lægger han tunge bøger langs bordets bagkant i et par dage.
Materialer
19 mm spånplade:
• Bordplade (A), 61 x L cm
• Evt. forlængerplade (B)
21 x 43 mm høvlet fyr:
• 2 kantlister (C) a L cm
• 2 endelister (D) a 52,4 cm
• Evt. samleliste (E), 52,4 cm
0,7 mm zinkplade, 68 cm bred:
• Zinkplade (F), L + 10 cm
Længden af bordpladen = L
Desuden:
• Skureliste af ædeltræ
• Snedkerlim
• 4 x 35 og 5 x 60 mm skruer
• Monteringslim
• 20 mm lange søm, almindelige eller til sømpistol
• Sanitetskit
• Plasticbrikker i forskellige tykkelser
Tidsforbrug
2 dage
Pris
Cirka 300 kroner pr. meter
Tegning

Tips & Tricks
Patinering med saltsyre giver stærk oveflade uden skjolder
Til at begynde med har Torben og Janna ingen planer om at behandle zinkbordet med noget - det skal blot have lov at patinere og med tiden blive mat som gamle zinktagrender. Det viser sig dog, at deres plan ikke holder helt: Patineringen går meget langsomt inden døre - og alle våde ting efterlader grimme skjolder på zinken.
Derfor beslutter Janna og Torben sig for at behandle bordet med saltsyre. Det får zinken til at oxydere og efterlader pladen med en flot og robust overflade, der er mere sort end grå og mere mat end blank. Torben behandler først bordpladen efter monteringen, men det er klart bedst at gøre det, inden vasken lægges i og pladen monteres. Så kan du nemlig arbejde udendørs.
Pladen gnides først med en skuresvamp eller meget fint slibepapir, så overfladen bliver brudt. Herefter smøres saltsyren på pladen med en pensel, og så skal den straks tørres helt af igen med en klud, der vrides op i vand.
Det er vigtigt først at øve sig på nogle småstykker - det giver en god fornemmelse af, hvor hurtigt arbejdet skal gå, og hvor mange gange der skal tørres efter med kluden.
Pas på med saltsyren
Saltsyre er en stærk syre, der virker ætsende på hud og slimhinder - derfor skal den omgås med forsigtighed. Brug altid åndedrætsværn med kul-filter, når du arbejder med saltsyre indendørs, men flyt hellere arbejdet ud i den friske luft. Husk også handsker, beskyttelsesbriller og gammelt tøj, mens du arbejder. Skulle du alligevel få saltsyre på huden, så skyl straks og længe med vand. Ætsninger skal behandles af en læge.
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.


