Bordplader

Bordplader til køkkenet skal være holdbare og kunne modstå både fugt og meget gerne også varme. Vi vejleder dig til bordplader i køkkenet, samt vedligehold og reparation af bordplader.

    Køkkenbordplade

    En køkkenbordplade skal ikke bare være pæn, men også praktisk, da den fungerer som et arbejdsbord i et af hjemmets mest brugte rum, køkkenet. Køkkenbordpladen kan nemt blive udsat for både vand, rødvin og små slag og ridsende ting, så den skal kunne holde til lidt af hvert. Det skal du have med i dine overvejelser, når du skal vælge køkkenbordplade.

    Køkkenbordplader findes i mange materialer og forskellige prisklasser. Til de billige køkkenbordplader hører laminat og rustfri stål, som begge er materialer, der kan holde til meget og ikke kræver vedligeholdelse.

    Køkkenbordplade træ

    En køkkenbordplade i træ er meget populært. I mellem prisklassen findes forskellige træsorter som fx bøg og eg. Træ er et “varmere” materiale til køkkenbordpladen, der er rart at røre ved. Men køkkenbordplader af træ kræver jævnlig vedligeholdelse med køkkenbordsolie for at holde sig pæne. Til gengæld har køkkenbordplader i træ den fordel, at de kan slibes ned og olieres, hvis de bliver slidte eller har fået en skade. Så bliver de som nye igen. Det kan ikke lade sig gøre med bordplader af laminat eller rustfrit stål. Får de skader, må du skifte hele bordpladen.

    Du kan læse mere om, hvordan du sliber din bordplade af træ her i denne artikel: Slibing af bordplade

    Olie til køkkenbordpladen

    Hvis du har slebet din træbordplade i bund, er det vigtigt, at du giver den olie bagefter, så den nye, rene flade bliver modstandsdygtig. Når du olierer din køkkenbordplade, er det vigtigt, at du bruger en olie, der er specielt beregnet til køkkenbordplader.

    Se, hvordan du olierer din bordplade af træ her: Oliering af bordpladen

    Marmor køkkenbordplade

    I den dyre ende af prisskalaen er marmor køkkenbordplader og kunststofmaterialet corian. Det er stærke køkkenbordplader, men vær opmærksom på, at en marmor køkkenbordplade ikke tåler syre så godt, ligesom du skal være varsom med afkalkning af marmor. Det samme gælder bordplader i beton, som er blevet et ret moderne materiale til køkkenbordplade. En bordplade i beton er en oplagt gør det selv køkkenbordplade, mens de øvrige typer af bordplader købes færdige og blot skæres til på mål.

    Vi har testet 11 af de mest almindelige materialer til køkkenbordplader for at se, hvor modstandsdygtige de er fx overfor rødvin og slag. Se testen her: Test af 11 forskellige køkkenbordplader

    Lister til køkkenbordpladen

    Når du har monteret en ny køkkenbordplade, skal du have lavet noget pæne afslutninger mellem væg og bordplade. Det gøres typisk med lister af træ, den mest almindelige kaldes hulkehlliste.

    Du kan læse mere om lister til køkkenbordpladen her: Lister til bordpladen