Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Hulplade
En hulplade består af et stykke galvaniseret stål med huller til skruer eller søm.
Hulplade, normplade eller sømplade er forskellige ord for samme type beslag: en perforeret stålplade, der fås i mange størrelser, og som bruges til at forstærke træsamlinger.
Pladen lægges hen over samlingen af to stykker træ, og så sættes der skruer (eller søm) i nogle af hullerne.
Mængden og placeringen af skruer eller søm i forhold til træets kanter er vigtig, hvis du ikke skal risikere at svække konstruktionen.
Priseksempel
- 3-100 kroner
Prisen stiger med størrelsen af hulpladen. Herunder er et par eksempler.
- Hulplade, 2 x 40 x 160 mm: ca. 2,50 kroner
- Hulplade, 2 x 200 x 400 mm: ca. 100 kroner
Hvor bruges: Hulplade
Hulplader bruges til forstærkning og samling af tømmer eller andet træ til byggeopgaver.
Hulplader (sømplader) bruges for eksempel, hvis du skal konstruere spær til et skur eller lignende. Der, hvor træet mødes i den trekantede konstruktion, kan hulplader lagt hen over samlingerne være en god forstærkning.
På samme måde kan mindre hulplader bruges, når du vil sammenføje to stykker plade, forstærke en hjørnesamling eller lignende.
Fordele
- Nem og solid forstærkning
- Fås i mange størrelser
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Mindre pæne end skjulte tømmersamlinger
- Kræver korrekt montering, hvis styrken skal være optimal
Styrke
Styrken afhænger til dels af størrelsen, og en hulplade skal som udgangspunkt være så stor, som det er muligt i forhold til det træ, der skal samles eller forstærkes.
Korrekt monteret vil en hulplade øge styrken af en samling markant, fordi den modvirker træk i alle retninger og vridninger i træet.
Dimensioner
- Tykkelse: 1,5 og 2 mm
- Længde: 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160 og 200 mm
- Bredde: 120, 140, 160, 200, 240, 300 og 400 mm
Dette er eksempler på gængse mål, hulpladerne kan muligvis fås i andre dimensioner.
Princip
Når det handler om montering af hulplader og andre bygningsbeslag, så gælder det om at svække træet så lidt som muligt. Derfor skal du undgå at sætte skruer/søm for tæt på træets kanter og for tæt på andre skruer/søm.
Kravene til antallet af skruer/søm er større, når hulpladen monteres på langs af træets årer (i fiberretningen). Her skal de sidde tættere på en sidekant end en endekant, og to skruer/søm skal sidde tættere på tværs af fiberretningen end på langs.
De præcise afstandskrav afhænger af belastningen. På øverste tegning sker trækket på tværs af træets årer, og her skal man holde 40 mm til den sidekant, trækket sker over. Er trækket på langs som på nederste tegning, skal man kun holde 20 mm til sidekanten og 60 mm til endekanten.
Hulplader skal, når det overhovedet er muligt, sidde i par, så der er én plade på hver side af samlingen.
Montering
Her afstiver vi en stolpe. Det kunne fx være til en carport. Den første hulplade lægges over T-samlingen.
Optimalt set vil hulpladerne blive skjult bag en beklædning eller over et loft, men her viser vi dem, så du kan se dem.
Her bruger vi søm og holder 20 mm afstand til kanterne og 60 mm til enden af træet. Der gælder samme princip for skruer (beslagskruer).
De to skrå samlinger her sikres med hulplader, der netop er store nok til, at der kan sømmes inden for afstandskravene.
Det er uhensigtsmæssigt, hvis pladerne rager ud over træet, så det er godt at have et lille udvalg af hulplader i forskellige størrelser.
Rem og skråstiver får en hulplade, der er så stor, som det er muligt. Igen holdes der 60 mm afstand til endetræet.
Hele øvelsen gentages på bagsiden af træet, så hulpladerne sidder i par overfor hinanden.
Principperne er præcis de samme, hvis du bruger beslagskruer. Det er ofte den bedste løsning, fordi det sikrer, at du kan fortryde og skille samlingen ad igen, eller flytte en skrue, som du er kommet til at placere forkert.
Varianter
Hulplader fås i mange størrelser, men der er ikke den store variation derudover.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med hulplader.
