PROBLEM:
Jeg har flere gange støbt større ting i beton, som er gået i stykker. Hvad skyldes det, og hvordan undgår jeg det?
LØSNING:
Det er vigtigt, at der ikke er luftlommer i betonen, og hvis du oplever, at dine støberier ikke holder, er luft sikkert problemet.
Den letteste måde at sikre, at betonblandingen i støbeformen er fri for luftlommer, er ved at banke på den med en hammer. Brug en gummihammer, så du ikke risikerer at ødelægge støbeformen. Hvis du arbejder med en større støbeform, kan du tage en bræddebolt og sætte den i slagboremaskinen. Pres boltens hoved mod formen og “bor” et par gange.
Du kan også lettere slippe for luft, hvis du hælder betonen i lidt ad gangen og vibrerer den undervejs.
REDAKTIONEN ANBEFALER: Slip kreativiteten løs med farvet beton