Spørgsmål
Kan man støbe farvet beton?
Svar
Ja, det kan sagtens lade sig gøre, og det kan blive hammerflot.
Du skal ud og have fat i noget pigment, som kan blandes op i betonen. Det produkt, du skal bruge, hedder oxydfarver, og de fås både som pulver og i flydende form. Oxydfarver i pulverform er det rigtige sted at starte. De kan anskaffes fra Borup, som du kender fra hylden med husholdningskemi. Et kilo oxydfarve koster omtrent 130 kroner, og der skal bruges ca. et kilo farve pr. 20 kilo tørbeton.
Når du arbejder med at farve beton, er det vigtigt, at du regner på, hvor meget beton du skal bruge, så du kan farve det hele i en omgang. Ellers bliver det svært at ramme farven præcist igen. Oxydfarve suger i øvrigt vand, og derfor skal det blandes i relativt våd beton.
LÆS OGSÅ: Sådan støber du med farvet beton