Fugemasse kan groft sagt deles op i fem hovedgrupper efter det materiale, de er lavet af. Det er akryl, bitumen, MS, PU og silikone. Inden for hver hovedgruppe findes forskellige typer til forskellige formål. Men hvad skal du vælge, når du står i byggemarkedet og kigger på hylderne? Det afhænger helt af, hvad du skal lave, så under omtalen af de almindeligste typer her på siden har vi skrevet, hvad de enkelte fugemasser kan bruges til.

Derudover er det altid en god idé at vende patronerne om og se, hvad der står på bagsiden.

Hvad skal du bruge fugemassen til?

Inden du køber, skal du gøre dig klart, hvilke egenskaber du ønsker dig. Det kan være, at du vil kunne slibe fugemassen, når du har lagt et skibsgulv eller fuget mellem to køkkenbordsplader? Eller måske vil du male fugen mellem væg og fodpanel over? Eller du vil fuge rundt om det nye badekar? Så skal du sikre dig, at fugemassen har de ønskede egenskaber. Det står på patronen, men med denne oversigt får du også et rigtig godt fingerpeg om, hvad du kan bruge hvor.

DE 8 VIGTIGSTE FUGEMASSER:

1. Bitumen/tagklæber

Tagklæberen bruges bl.a. til at lime underpap og tagpap fast med samt til at reparere huller i taget. Den fremstilles af bitumen. Det er et restprodukt, som kommer, når man raffinerer råolie. Den er både en fugemasse og en lim, og den hærder ikke helt igennem, men bliver ved med at være blød og klæbende indeni. Den skal derfor beskyttes mod at blive beskadiget, fx dækkes af tagpap.

2. Vådrums-silikone

Vådrums-silikone er en sej silikonemasse, som danner en meget elastisk og vandttæt fuge. Den anvendes ved fuger, som er meget udsat for vand i fx køkken og badeværelse. Du skal være klar over, at den mugner på et tidspunkt, selvom den er tilsat antimugmiddel. Fugemassen skal fjernes mekanisk, fx med en skarp kniv, da kemiske opløsningsmidler kan skade vådrumsmembranen.

3. Brandfugemasse

Fugemasse, der kan tåle op til 1200° C. Den anvendes fortrinsvis i brændeovne til at tætne utætheder og til at klæbe glasfiberpakningen fast til ovnlågen. Fugemassen bliver hård som sten, når den hærder.

4. Glassilikone

En specialfugemasse, som bruges til at lime akvarier sammen med og til montering af spejle. Den kan også bruges som vådrums-silikone, men pas på, for den er eddikebaseret og kan ætse porøse overflader som fx marmor. Er glasklar og hærder til en halvhård, gummiagtig fuge.

5. PU-fugemasse

Der er udviklet andre og mere miljøvenlige fugemasser end PU-masser (PU = Poly-Uretan). Den regnes dog af mange for at være den stærkeste fugemasse, og da den hæfter på alt, bruges den derfor stadig mellem fx murværk og vinduer, på trods af at den udskiller isocyanatgas under hærdningen. Den er elastisk og kan males over.

6. MS-fugemasse

Når en fugemasse hedder fx marinefuge eller multifuge, er den højst sansynligt en MS-fugemasse. Den giver meget holdbare fuger, som for nogles vedkommende hærder op, så du kan slibe dem. Derfor kan den anvendes til skibsgulve (med gummifuger), skibsdæk, samling af køkkenbordsplader m.v. Massen er ret tynd ved påføring og fylder revnerne godt ud.

7. Akrylfugemasse

Gruppen er stor, og der findes en masse forskellige varianter med navne som indendørs byggefuge, akrylfuge, malerfuge, latex, basic eller lignende. Masserne i denne gruppe er perfekte, når du fx vil skjule en revne mellem et fodpanel og en væg. Massen skal bruges indendørs og kan males over. Når den er hærdet, er overfladen lidt gummiagtig, men den kan ikke give sig ret meget.

8. Byggefuge

Denne form for fugemasse forener fordelene fra silikone- og PU (polyuretan)-fugemasser til en elastisk fuge, som kan give sig op til +/- 25 %. Anvendes både ude og inde, bl.a. til at tætne fuger mellem bygningsdele og rundt om døre/vinduer. Fordelen frem for den tidligere benyttede silikonefuge er, at byggefugen kan males over og tåler større temperaturudsving.