Fakta om akrylfugemasse

Alle detaljer og egenskaber som pris og holdbarhed. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med akrylfugemasse.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer fugemasse og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med akrylfugemasse.

Beskrivelse: Akrylfugemasse

Akrylfugen er velegnet til at lukke små sprækker inden tapetsering eller malerarbejde.

Det er den mest populære fugemasse, når der skal renoveres og males, men vær opmærksom på, at den har sine begrænsninger, og at der er forskel på kvaliteten. De allerbilligste er ofte for billige.

Du kan bruge akrylfuge til at lukke små huller og sprækker i forbindelse med malerarbejde, men akrylfugemasse er også et godt alternativ i forbindelse med andre typer tætning, der ikke stiller store krav til fugen.

Akrylfugemassen er dog bedst til små fuger. Den har langt fra samme elasticitet som egentlige byggefugemasser, så den kan ikke gabe over flere centimeter.

Sælges ofte som “malerfuge”, "malerfinish", “Akryl Byg”, “Akryl Ekstra”, “Akrylfugemasse” o.l.

Priseksempel

300 ml af god kvalitet: 35 kroner

Opdateret januar 2025

De allerbilligste akrylfugemasser er ofte af ringe kvalitet, svære at arbejde med og at få en pæn fuge ud af. Prisen her er for en mærkevare af god kvalitet.

Hvor bruges: Akrylfugemasse

Akrylfuger er primært til mindre sprækker indendørs, og i øvrigt velegnet til lydtætning.

Udover sprækker, der skal lukkes inden malerarbejde, er akrylfugemasse velegnet, hvis du skal bygge en lydisoleret skillevæg. Her indgår den som en del af lydtætningen mod vægge og lofter.

Fordele

  • Nem at arbejde med
  • Billig
  • Vandopløselig

Ulemper

  • Begrænset elasticitet
  • Fås ofte i udgaver, der er for billige

Holdbarhed

Mindst 10 år

Det er vigtigt, at fugen ikke bliver udsat for bevægelser, der overstiger dens elasticitet.

I åbnet emballage kan resten af akrylfugemassen holde i op til et år i frostfri omgivelser, hvis du sørger for at lukke den godt til, så den ikke udsættes for luft.

Dimensioner

  • 300 ml

Købes normalt i patroner, der passer til en fugepistol.

Sammenlign med andre typer fugemasse

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med akrylfugemasse

Princip: Akrylfugen lægges oven på den sprække, der skal dækkes, og trykkes til ved at glatte den med en fugepind eller fugebrik.

Når du skal lægge en pæn fuge, skal du først skære spidsen af fugepatronen til, så dens åbning er lidt bredere end den revne, du vil dække. Så kan du trække fugepistolen roligt langs sprækken, mens du trykker akrylfugemasse ud.

Du skal glatte fugen. Samtidigt får du den trykket ned på plads. Træk med en fugepind eller en fugebrik i lange stræk, så du ender med at få en fin, glat fuge.

Lad fugen tørre i fred. Pas på med ikke at hvirvle støv eller snavs op, før fugen er tør. Herefter kan de males over – det forhindrer samtidig, at fugen bliver gullig med tiden.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal fuge med akrylfugemasse.

FAQ