Spørgsmål
Hvad er forskellen på gips og fibergips?
Svar
En fibergipsplade er ikke beklædt med papir som en traditionel gipsplade. Den indeholder i stedet 20 procent genbrugspapfibre, som blandes i gipsen, før den tilsættes vand, trykkes sammen til en hård kompakt masse og tørres. Da papfibrene er indkapslet i gipsen, reagerer de ikke på fugtpåvirkning som overfladen på en traditionel gipsplade. Resultatet er nogle meget hårde og formstabile plader.
Fordelen ved fibergips er også, at du kan nøjes med et lag, hvor de almindelige typisk monteres i to lag. Derudover må fibergips også bruges i vådrum.