Ekspert: Allan Numelin
Allan har arbejdet med byggematerialer og formidlet viden om byggeri og renovering i 20 år på Gør Det Selv.
"Jeg sørger for at holde mig opdateret på de nyeste byggematerialer, og har prøvet langt de fleste af dem i utallige gør det selv-projekter i min bolig."
Gør Det Selv er 100% uafhængig af producenter og annoncører.
Sammenlign (4 materialer)
Det skal du overveje
Holdbarhed og slidstyrke
Nogle typer gulvlak er utroligt hårde og nærmest umulige at lave ridser i. Til gengæld kan de være lidt vanskelige at arbejde med, og prisen er typisk ganske høj.
Men skal du lakere gulvet i værkstedet, trinnene på trappen eller et helt tredje sted, der udsættes for stor belastning, kan de være alle pengene - og besværet - værd.
Andre - og ofte billigere - laktyper slides lettere. Men hvis du skal lakere gulvet i et gæsteværelse eller et soveværelse, hvor udendørs sko er helt forbudt, kan disse lidt mindre slidstærke laktyper være et ganske udmærket valg.
Udseende
Hvis du vælger en mat gulvlak på et lyst gulv, vil du næsten ikke kunne se den. Gulvet vil se ubehandlet eller sæbebehandlet ud.
Vælger du derimod en blank lak, vil gulvets struktur blive fremhævet. Men du risikerer også, at den bliver gullig med tiden.
Det kan du forhindre med et lag lud under lakken eller ved at bruge en såkaldt hvidpigmenteret lak.





