Skibslak

Skibslak er en hård, klar lak, der kan tåle næsten alt, selv saltvand. Der er dog ting, du skal være opmærksom på mht. påføring og vedligeholdelse.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Skibslak

Stærk, opløsningsholdig lak som anvendes til lakering af træ og metal på både (over vandlinjen) samt til træ, som er særligt udsat uden- og indendørs.

Skibslak (bådlak) kendes også som Tonkin-lak. Det er en fyldig, elastisk og meget slidstærk lak, som er fremstillet med alkyd/urethan som bindemiddel. Lakken indeholder opløsningsmidler, hvorfor den skal opbevares i metaldåser og påføres med naturhårspensel.

Priseksempel

  • 0,38 liter: 140-175 kroner
  • 0,75 liter: 175-330 kroner
  • 2,5 liter: ca. 850 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges: Skibslak

Udendørs og indendørs til træ som er udsat for stor belastning.

Skibslak (bådlak) bruges ude og inde til lakering af træværk på både, fordi lakken kan tåle vind og vejr - og saltvand. Herudover anvendes lakken til rustbeskyttelse og til lakering af gulve og trapper, som er særligt udsatte.

Skibslak (bådlak) er også velegnet til lakering af ædeltræ som teak, da lakken ikke nedbrydes af træets naturlige olier.

Fordele

  • Ekstremt hårdfør
  • Tåler saltvand
  • Nedbrydes ikke af solens UV-stråler
  • Hæfter på træ, metal og glasfiber

Ulemper

  • Kræver 6-8 lag
  • Kræver åndedrætsværn, maske og handsker
  • Brandfarligt
  • Skal tørre 24 timer mellem hvert lag
  • Op til en måned om at hærde af

Styrke

Meget stærk og modstandsdygtig lak.

Skibslak (bådlak) tåler regn, saltvand, sol og frost, men det anbefales, at man matsliber det lakerede og giver et nyt lag en gang om året.

Vedligeholdelse

Rengøres med en fugtig klud. Brugt udendørs anbefales årlig genlakering.

Brugt udendørs, fx på en båd, anbefaler vi, at du sliber overfladen let og genlakerer en gang om året. Det er vigtigt, hvis du vil undgå, at der slides hul på lakken, og fugten trænger ind under den.

Sker det, er der nemlig ingen anden udvej end at slibe helt ned til rent træ og lakere om.

Rækkeevne

10 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 0,38 liter
  • 0,75 liter
  • 2,5 liter

Der er lidt forskel på, hvilke mængder de enkelte producenter fører, men mest almindelige er 0,75 liter og 2,5 liter.

Se alternativer til skibslak

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Skibslak er med i disse grupper:

Princip

Før lakering skal træet slibes helt glat. Og der skal også slibes mellem de enkelte lag lak bortset fra de 2 sidste lag. Dette gøres, fordi træets fibre i starten vil “rejse sig”.

Både lakken og dampene er sundhedsfarlige, så husk godkendt åndedrætsværn - en almindelig støvmaske er ikke nok. Brug også gerne beskyttelsesbriller med sideskjold og husk kraftig ventilation/udluftning under arbejdet.

Montering

Træet slibes og skrabes helt ned, så alle rester af gammel lak eller maling er væk. Er træet behandlet med olie, skal dette fjernes med trærens.

Herefter støvsuges og tørres alle overflader af med en fugtig klud. Overfladen skal være helt tør, før du begynder at lakere.

Her påføres 2 lag primer før selve lakeringen. Både primer og lak påføres med en naturhårspensel. Penselhår af kunststof opløses af lakken.

Efter tørring i 24 timer skal overfladen matslibes, hvorefter den skal støvsuges og tørres med en fugtig klud, inden næste lag påføres.

Denne proces gentages, til overfladen har fået 6-8 lag, afhængigt af hvor udsat overfladen er. Der skal ikke slibes mellem de sidste 2 lag lak.

Varianter

Tonkinlak: En variant af skibslakken, der er både superstærk og elastisk. Den er så stærk, at du kan lave en trævask til badeværelset, som du kan få 100 procent vandafvisende, når du lakerer den med mange lag Tonkinlak.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med skibslak (bådlak).

FAQ