Gulvplader

OSB-plader (Oriented Strand Board) er lavet af spåner (restprodukt fra savværker), der tilføres lim og voks og udsættes for stort pres.

• 80-180 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

OSB-plader bruges både som undertag, undergulv, inderste lag i skillevæg og til at bygge møbler, fx reoler, slagbænke.

• Billigere end krydsfinér
• Stærkere end spånplader
• OSB3 kan bruges udendørs og i fugtige miljøer

• Ikke så pæn og ensartet overflade som krydsfinér
• Kan som undertag ikke optage og afgive fugt i samme grad som brædder

Høj

• Tykkelse: 11, 12, 15 og 18 mm
• Bredde: 61, 122 og 125 cm
• Længde: 244 og 250 cm

Vandfaste gulv- og tagkrydsfinerplader består af tynde skiver træ, der er limet sammen og strøget med lim på overfladen. Pladerne er forsynet med fer og not for solid samling.

Cirka 160 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Gulv- og tagkrydsfiner bruges til undergulve, fx under et laminatgulv, og som undertag, typisk beklædt med tagpap.

• Egnet til udendørs brug
• Fås i flere tykkelser

• Dyrere end OSB-plader til undergulv
• Risiko for skimmel på undertagsplader

Høj

• Tykkelse: 15, 18 og 21 mm
• Bredde: 61 og 122 cm
• Længde: 244 cm

Gulvgipsplader består af en fiberarmeret gipskerne beklædt med kraftig karton.

25 mm gulvgips, 50 x 150 cm: ca. 250 kroner

Opdateret januar 2025

Gulvgipsplader bruges som undergulv under fx klinker, klikgulve, tæpper eller lignende.

• Meget stiv konstruktion
• Lette at lægge
• Lette at bearbejde

• Forholdsvis dyr konstruktion

Gulvgipspladen er stærk og stiv nok til at understøtte fliser.

• 13 mm, 60 x 240 cm
• 25 mm, 50 x 150 cm

Spånplader består af træflis, høvlspåner og lim, der under stort tryk presses sammen til faste byggeplader.

• Cirka 50 - 200 kroner pr. kvadratmeter (afhængig af type og tykkelse)

Opdateret januar 2025

Spånplader bruges både til at bygge møbler (reoler, skabe o.l.) og til konstruktion af fx sokler og undergulve.

• Billige i forhold til alternativer
• Fås i mange tykkelser og flere varianter

• Ikke fugtbestandige (undtaget særlige varianter)
• Almindelige plader er svagere end både MDF, OSB og krydsfiner

Middel til høj

• Tykkelse: 10, 12, 15, 16, 19 og 22 mm
• Bredde: 120 og 122 cm
• Længde: 120 og 250 cm

Vådrumsplader består af formpresset polystyren og er belagt med glasfiber og cement. Det danner en meget let byggeplade.

150-250 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Vådrumsplader i polystyren bruges både til gulve og vægge i vådrum og til møbler (fx borde) i vådrum eller andre rum.

• Nemme at tilskære
• Vådrumsgodkendte
• Vejer meget lidt
• Stor styrke
• Fås i mange tykkelser

• Forholdsvis dyre

Høj

• Tykkelse: 4, 6, 10, 12.5, 20, 30, 40, 50, 60, 80 og 100 mm
• Bredde: 60 cm
• Længde: 125, 250 og 260 cm

Gulvvarmeplader består af spånplader med fræsede spor, der passer til gulvvarmeslanger.

150-300 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Gulvvarmeplader bruges som undergulv, hvori der skal lægges varmeslanger og efterfølgende lægges et gulv ovenpå.

• Tidsbesparende
• Ingen fræsestøv og ømme knæ
• Ofte en del af et system (sporplader og varmefordelingsplader)

• Dyr løsning (ift. hvis du selv fræser spor i gulvspånplade)
• Pladerne med vendespor er ekstra dyre

Middel til høj

• Tykkelse: 22 og 25 mm
• Bredde: 30, 60 og 62 cm
• Længde: 120, 122 og 182 cm

Svalehaleplader er stålplader, der er valsede, så der opstår profiler.

300-500 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Svalehaleplader bruges til støbning af betongulve på bjælkelag.

• Mulighed for støbning, selvom der ikke er fast bund
• Hurtige at lægge
• Fungerer sammen med gulvvarmeslanger

• Høj kvadratmeterpris

Høj

• Bredde: 63 cm
• Længde: 122, 153, 183 og 200 cm