Epoxy eller superlim?

Spørgsmål

Jeg har knækket skaftet på min køkkenkniv. Hvilken lim bør jeg bruge?

Svar

Både epoxy og superlim kan lime de fleste hårde materialer sammen. Det er hærdetid og særligt konsistens, der adskiller de to produkter.

Superlim er meget flydende og hærder enormt hurtigt, og det betyder, at limen fungerer rigtig godt som klæber mellem to glatte emner. Epoxy, derimod, har en noget tykkere konsistens, der giver limen mulighed for at fylde sprækker og revner. Derfor kan epoxy også binde overflader sammen mere effektivt end superlim. Epoxy har dog en længere hærdetid, selvom det går ret stærkt.

Du skal med andre ord nok vælge epoxy, fordi det brud, du skal lime, involverer to ujævne flader, som jeg gætter på er af træ, plastik eller noget hårdt kunststof, måske vinyl.

Stærke lime med forskellige styrker

Epoxylim: Blandes af en binder og en hærder, der kan mikses til forskellige konsistenser afhængigt af formålet. Epoxy er vandfast og klæber på både sten, glas, metal, træ og plast.

Superlim: Et super stærkt og et hurtigt hærdende produkt, der kræver god kontakt mellem de to flader, der ønskes limet. Limen binder nemt til hårde materialer som glas, metal og plast.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du epoxylim

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Lim