Myte 1: Sprøjtemaling sviner!
Det er den måske allermest sejlivede myte om sprøjtemaling. Og det er også sandt, at gamle, såkaldte højtrykssprøjter skabte en tåge af maling eller lak omkring den stråle, som man sprayede mod emnet. Tågen spredtes i luften og lagde sig på alt og alle i nærheden af arbejdspladsen, inklusive naboens nye, hvide Audi.
Men sådan er det ikke med nye sprøjter. Den moderate luftstrøm styrer strålen uden at forstøve malingen. Det betyder, at arbejdet kan udføres langt mere præcist.
En moderne sprøjtepistol virker ved stort set samme luftmængde som tidligere, men med et langt lavere tryk. Sprøjten kan være med en separat luftenhed som her. Mindre modeller vil ofte have luftenheden siddende på selve pistolen.
Myte 2: Alt skal dækkes af!
Med de gamle sprøjter var det nødvendigt at dække meget grundigt af. Ganske vist var det tidsbesparende at male et stakit med en malersprøjte, men i sidste ende tog det længere tid, fordi der skulle afdækkes.
Men som vi allerede har slået fast, er strålen på moderne sprøjter mere koncentreret, og derfor kan du også klare dig med mindre afdækning end tidligere.
Hvis du skal male et vindue, skal du dække glasset af. Det er i øvrigt en god idé, uanset om du sprøjtemaler eller maler med en pensel. Ved sprøjtemaling er det dog nødvendigt at dække mere end blot kanterne af glasfladen, hvis du skal male helt ud på glaslisterne.
Når du sprøjtemaler facade, hegn og lign., kan du nøjes med at bruge en plade, der kan følge med, som arbejdet skrider frem, til at dække belægning eller plæne. Pladen er en god idé, både for at beskytte fx belægninger mod maling og for at sikre, at luften fra sprøjten ikke blæser sand, blade og andet skidt op i malingen.
Med en lavtrykssprøjte behøver du kun dække af nogle få centimeter uden for emnet. Faktisk er det ikke sprøjten, men din evne til at styre den, som er mest afgørende for, hvor malingen havner.
Myte 3: Malingen skal fortyndes helt præcist!
Gamle malersprøjter med højtryk var meget følsomme over for malingens tykkelse (viskositet). Malingen skulle møjsommeligt fortyndes helt præcist og testes i en speciel tragt, hvor gennemløbstiden skulle kontrolleres og måles. Nye sprøjter kan bruge så godt som alle slags malinger, uden at det er nødvendigt at fortynde dem.
Når du skal bruge malingen, skal den blot røres grundigt igennem til en helt ensartet farve og konsistens, før den er klar til brug.
Myte 4: Rengøring tager lang tid og er besværligt!
Mange ældre sprøjtepistoler var besværlige at rengøre - langt mere omfattende end at rense pensler eller ruller. Teknikken var kompleks, og der var mange dele, som skulle adskilles og renses. Ofte var der tale om metaldele, små huller, fjedre, gevind og andre kringlede steder, hvor malingen kunne gemme sig og sætte sig fast. Den moderne lavtrykssprøjte er enkel i sin opbygning. Den er konstrueret i en plasttype, som malingen ikke sætter sig fast på. Og så kan den skilles ad og samles på få sekunder.
Lavtrykssprøjten er enkel i sin opbygning og let at skille ad. Skru omløberen (den del, der holder dysen på plads) af, og tag luftkappe og dyse ud. Skru beholderen af, og træk stigerøret ud. Så er du klar.
Myte 5: Malingen løber og dækker dårligt!
Med den gamle højtrykssprøjtepistol skulle malingen fortyndes. En fortyndet maling dækker ikke særlig godt, og den kræver tålmodighed, håndelag og mange gentagelser for at dække uden at begynde at løbe. Med en moderne lavtrykssprøjte er malingen ikke fortyndet. Der følger en vejledning med, som gør det let at justere til præcis den rigtige stråle. Det gør pistolen let at arbejde med og giver et flot, ensartet resultat.
Mange sprøjtepistoler leveres med forskellige dyser. Dysen skiftes helt enkelt til den type, som efter vejledningen passer til den aktuelle maling.