Gulvmaling

Du kan sagtens selv male et gulv, så det holder. Der er flere typer gulvmaling at vælge imellem, og nogle er langt mere holdbare end andre. Få overblikket her.

Hvilket gulv skal du male?

Alle gulve - både trægulve og betongulve - kan males. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at et gulv i fx en entré eller et køkken bliver udsat for langt mere slid end fx gulvet i et soveværelse.

Det betaler sig at tænke over, når du skal vælge den rigtige gulvmaling. For selvom det kan være fristende at vælge den billigste gulvmaling, kan den ende med at blive den dyreste på sigt - både i pris og arbejdstid - fordi overfladen kun holder sig pæn i ganske kort tid.

I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.

Sammenlign (4 materialer)

Akrylmaling

Beskrivelse

Akrylmaling er en moderne plastmaling, der som gulvmaling er velegnet i rum med moderat slid.

Priseksempel

Ca. 150 kroner pr. liter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Akryl-gulvmaling kan bruges til både træ- og betongulve - med moderat slid.

Fordele

  • Billigste gulvmaling
  • Vandfortyndbar
  • Pensler og ruller kan rengøres med vand og sæbe
  • Fås i alle byggemarkeder

Ulemper

  • Mindre stærk end PU-maling
  • Ikke egnet på gulve med stort slid

Styrke

Middel

Holdbarhed

3-5 år

Vedligeholdelse

Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.

Rækkeevne

6-8 kvadratmeter pr. liter

Dimensioner

Akryl-gulvmaling sælges typisk i spande med 2,25 liter, 4 liter og 9 liter.

Alkydmaling

Beskrivelse

Alkyd-gulvmaling er en ganske slidstærk maling, der har styrke nok til at kunne bruges i de fleste af husets rum.

Priseksempel

Ca. 220 kroner pr. liter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Alkyd-gulvmaling kan bruges til både træ- og betongulve.

Fordele

  • Mere slidstærk end akrylgulvmaling
  • Flyder typisk pænere sammen end akryl
  • Kan benyttes udendørs
  • Fås i alle byggemarkeder

Ulemper

  • Mange varianter indeholder opløsningsmidler
  • Pensler og ruller skal rengøres i terpentin

Styrke

Høj

Holdbarhed

5-10 år

Vedligeholdelse

Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.

Rækkeevne

6-8 kvadratmeter pr. liter

Dimensioner

Alkyd-gulvmaling sælges typisk i spande med 1, 2,5 og 10 liter.

Epoxy

Beskrivelse

Epoxy-maling er en ekstremt slidstærk, 2-komponent maling, der inden brug blandes af to komponenter, hvorefter hærdningsprocessen starter.

Priseksempel

Ca. 350 kroner pr. liter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Epoxy-gulvmaling bruges på gulve af træ og beton/gulvspartelmasse.

Fordele

  • Ekstremt stærk
  • Pensler og ruller kan rengøres med vand og sæbe
  • Meget rengøringsvenlig

Ulemper

  • Forholdsvis dyr
  • Begrænset arbejdstid (når de to komponenter er blandet).
  • Kan ikke bruges på tidligere olierede gulve

Styrke

Ekstrem høj

Holdbarhed

10-15 år

Vedligeholdelse

Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.

Rækkeevne

5-6 kvadratmeter pr. liter

Dimensioner

Epoxy-maling sælges typisk i spande med 4, 6 og 10 kg eller 4 og 10 liter

PU-maling

Beskrivelse

PU-maling (polyurethan-maling) er en meget slidstærk maling, der egner sig godt til både træ- og betongulve.

Priseksempel

Ca. 200 kroner pr. liter

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

PU-gulvmaling bruges primært til gulve.

Fordele

  • Meget stærk
  • Ridsefast
  • Ligner epoxymaling
  • Vandopløselig
  • Mere elastisk end epoxymaling (tåler bedre bevægelser/spændinger)

Ulemper

  • Forholdsvis dyr
  • Mindre stærk end epoxymaling

Styrke

Meget høj

Holdbarhed

10-15 år

Vedligeholdelse

Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.

Rækkeevne

8-10 kvadratmeter pr. liter

Dimensioner

PU-maling sælges typisk i dåser med 750 ml eller spande med 3, 5 og 10 liter.

Gør Det Selvs udvalgte

Billigst

Akrylmaling

– et fint valg til soveværelset eller dagligstuen

Stærkest

Epoxymaling

– kan bruges overalt, også i garagen

Vores favorit

PU-maling

– en stærk og langtidsholdbar løsning til hele huset

Hvor meget skal gulvet kunne tåle?

Hvis du vælger en almindelig akryl-gulvmaling får du ofte et forholdsvis billigt produkt, og er malingen af god kvalitet, kan det fint holde nogle år i en dagligstue, før det bliver så slidt, at det skal males igen.

Men hvis du vil sikre dig, at malingen kan klare, at gæsterne har sko på, eller at du kommer til at trække et møbel hen over gulvet, så skal du overveje at bruge en stærkere maling. Og maler du på gulve med stort slid, fx på en trappe eller i et brygges, skal du overveje en af de stærkeste malinger.

De allerstærkeste gulvmalinger kan endda holde til sliddet på et garagegulv, og bruger du denne type i dagligstuen, får du et virkelig stærkt og langtidsholdbart resultat.