Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: PU-maling
PU-maling (polyurethan-maling) er en meget slidstærk maling, der egner sig godt til både træ- og betongulve.
PU er en forkortelse for polyurethan. Det er en plasttype, der gør malingen langt stærkere end akryl, der er det klassiske indholdsstof i væg- og loftmalinger. Derfor er malingen oplagt til brug på gulve, hvor sliddet selvsagt er langt større.
Med PU-maling kan du lave en ridsefast gulvoverflade, der er spejlblank ligesom epoxy, bare nemmere at arbejde med.
PU-maling kan både bruges på træ- og betongulve.
Priseksempel
Ca. 200 kroner pr. liter
Opdateret januar 2025
Priserne på PU-maling varierer en del, så se dig godt for.
Hvor bruges: PU-maling
PU-gulvmaling bruges primært til gulve.
PU-maling kan også fås i varianter til andre formål, men findes altså i specifikke varianter til gulve.
Fordele
- Meget stærk
- Ridsefast
- Ligner epoxymaling
- Vandopløselig
- Mere elastisk end epoxymaling (tåler bedre bevægelser/spændinger)
Ulemper
- Forholdsvis dyr
- Mindre stærk end epoxymaling
Styrke
Meget høj
PU-maling danner en meget hård og ridsefast overflade. Malingen er velegnet på gulve i beboelse, men dog ikke så stærk, at den kan bruges på fx et garagegulv, sådan som det er tilfældet med epoxymaling.
Holdbarhed
10-15 år
Malingens holdbarhed afhænger – udover kvaliteten af det pågældende produkt – i høj grad af slid. I en entré eller på en trappe skal der fx males oftere end i et soveværelse.
PU-gulvmaling markedsføres ofte som et godt alternativ til epoxymaling, der dog tåler endnu større slid, fx i erhvervslokaler og garager.
Vedligeholdelse
Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.
Det malede gulv tåler helt almindelig rengøring med vand og universalrengøringsmidler.
Rækkeevne
8-10 kvadratmeter pr. liter
Dimensioner
PU-maling sælges typisk i dåser med 750 ml eller spande med 3, 5 og 10 liter.
Mængderne kan variere fra produkt til produkt.
Se alternativer til PU-maling
Princip
Sørg for at male “”vådt i vådt”, så malingen på ét sted ikke når at tørre, før du har malet området op til dette. Ellers risikerer du synlige overgange.
Er du alene om arbejdet, bør du derfor heller ikke male alle kanterne langs væggene først, og så resten bagefter. I stedet skal du bestræbe dig på at male i tallenes rækkefølge.
Montering
For at sikre at malingen hæfter godt, er det vigtigt at sørge for, at gulvet er slebet ned til rent træ og er gjort grundigt rent i grundrens eller trærens. Det vaskede gulv skal være helt tørt, inden du maler.
Malingen kan med fordel påføres med pensel langs kanterne. Dog er det vigtigt at være opmærksom at forsøge at male i “vådt i vådt” ved at følge rækkefølgen på princip-tegningen.
På gulvet kan malingen rulles på. Hvis du maler på gulvbrædder, så før malerrullen0 i bræddernes længderetning.
Skal du male på store områder, kan du med fordel sætte rullen på et forlængerskaft, så du kan stå op i en behagelig arbejdsstilling.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal male gulve.