Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Alkydmaling
Alkyd-gulvmaling er en ganske slidstærk maling, der har styrke nok til at kunne bruges i de fleste af husets rum.
Alkydmaling til gulv giver dig et slidstærkt gulv i næsten alle rum. Malingen er stærkere end akrylmaling, men har den ulempe – i mange udgaver – at den skal fortyndes med terpentin. Det gør den noget mindre behagelig at arbejde med, og så kræver det også, at værktøj skal renses i terpentin.
Priseksempel
Ca. 220 kroner pr. liter
Opdateret januar 2025
Priserne på alkydmaling til gulve varierer en del, så se dig godt for.
Hvor bruges: Alkydmaling
Alkyd-gulvmaling kan bruges til både træ- og betongulve.
Alkydmaling bruges generelt til træ, beton og metal og fås altså i varianter særligt beregnet til gulve. Nogle alkydmalinger kan dog bruges til gulve, også selvom det ikke fremgår af navnet. Nærlæs emballagen eller kontakt producenten, hvis du er i tvivl.
Malingen kan i mange tilfælde også bruges udendørs, fx til maling af en beton-trappesten eller lignende.
Fordele
- Mere slidstærk end akrylgulvmaling
- Flyder typisk pænere sammen end akryl
- Kan benyttes udendørs
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Mange varianter indeholder opløsningsmidler
- Pensler og ruller skal rengøres i terpentin
Styrke
Høj
Alkydmaling danner en stærk overflade, der i styrke minder om PU-maling. Disse to typer maling fås også i kombinationer, fx PU-forstærket alkydmaling.
Holdbarhed
5-10 år
Malingens holdbarhed afhænger – ud over kvaliteten af det pågældende produkt – i høj grad af slid. I en entré eller på en trappe skal der fx males oftere end i et soveværelse.
Vedligeholdelse
Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.
Det malede gulv tåler helt almindelig rengøring med vand og universalrengøringsmidler.
Rækkeevne
6-8 kvadratmeter pr. liter
Dimensioner
Alkyd-gulvmaling sælges typisk i spande med 1, 2,5 og 10 liter.
Mængderne kan variere fra produkt til produkt.
Se alternativer til alkydmaling
Princip
Sørg for at male “”vådt i vådt”, så malingen på ét sted ikke når at tørre, før du har malet området op til dette. Ellers risikerer du synlige overgange.
Er du alene om arbejdet, bør du derfor heller ikke male alle kanterne langs væggene først, og så resten bagefter. I stedet skal du bestræbe dig på at male i tallenes rækkefølge.
Montering
For at sikre at malingen hæfter godt, er det vigtigt at sørge for, at gulvet er slebet ned til rent træ og er gjort grundigt rent i grundrens eller trærens. Det vaskede gulv skal være helt tørt, inden du maler.
Malingen kan med fordel påføres med pensel langs kanterne. Dog er det vigtigt at være opmærksom at forsøge at male i “vådt i vådt” ved at følge rækkefølgen på princip-tegningen.
På gulvet kan malingen rulles på. Hvis du maler på gulvbrædder, så før malerrullen0 i bræddernes længderetning.
Skal du male på store områder, kan du med fordel sætte rullen på et forlængerskaft, så du kan stå op i en behagelig arbejdsstilling.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal male gulve.