Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Radiatormaling
Radiatormaling er en stærk maling, der kan tåle varme. Den kan både være en akrylmaling, alkydmaling eller en PU-maling.
Radiatormaling skal danne en flot, blank overflade, der kan tåle lidt slag og knubs.
Priseksempel
- 2,8 liter radiatormaling (bøtte): ca. 150 kroner
- 400 ml radiatormaling (sprayflaske): 120 kroner
Opdateret januar 2025
Radiatormaling på spray er ofte lidt billigere end radiatormaling til pensel.
Hvor bruges: Radiatormaling
Radiatormaling bruges naturligvis til radiatorer og varmerør, men kan fint bruges til andre ting af metal.
Fordele
- Meget stærk
- Ridsefast
- Kan bruges både inde og ude
Ulemper
- Spraymaling er forholdsvis dyrt ift. penselmaling
- Spraymaling kræver afdækning og beskyttelsesudstyr
Styrke
Høj
Hvis der er tale om en akrylmaling, vil den være lidt svagere, end hvis den indeholder alkyd eller polyurethan (PU-maling).
Holdbarhed
5-10 år
Malingens holdbarhed afhænger – udover kvaliteten af det pågældende produkt – i høj grad af slid. En radiator, der sidder lidt udsat, fx i en entré skal males oftere end en radiator i fx et soveværelse.
Vedligeholdelse
Kan vaskes med almindelige rengøringsmidler.
Rækkeevne
10-12 kvadratmeter pr. liter (pensel)
5-6 kvadratmeter pr. liter (spray)
Dimensioner
Radiatormaling sælges i mindre bøtter (1-3 liter) eller som spray (cirka 400 ml.)
Mængderne kan variere fra produkt til produkt.
Princip: Maling med spraydåse
Spraymaling kræver lidt teknik. Hold spraydåsen 25-30 centimeter fra radiatoren og bevæg hånden i en jævn lodret bevægelse oppefra og ned. Fortsæt med at bevæge spraydåsen i lodrette bevægelser op og ned over hele radiatorens højde. For hver gang du når bunden, flytter du hånden lidt til siden, så du får malet hele radiatorfladen med et tyndt lag maling.
Husk grundig afdækning, særligt på hele gulvfladen omkring radiatoren.
Montering: Maling med spraydåse
Sørg for rigelig afdækning. Spraymalingens fine “støv”-partikler kan komme vidt omkring. Så vægge, gulve og andet, du ikke ønsker malet, skal afdækkes indenfor 1-2 meter fra radiatoren.
Termostater og lignende kan du dække med malertape. Så kan du male mere ubesværet, uden at frygte at få malet de dele, der ikke skal males.
Når radiatoren er vasket af i grundrens og slebet let med slibepapir, kan du male. Sørg for, at spraydåsen er i bevægelse, inden du trykker dysen ned, ellers får du for meget maling på ét sted, og så løber den. Mal først i lodrette bevægelser, og hold hele tiden dåsen 25-30 cm fra radiatoren.
Princip: Maling med pensel
Montering: Maling med pensel
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal male radiator.