Lak

Der er en del valgmuligheder, når du skal lakere. For at få det stærkeste og flotteste resultat, betaler det sig derfor at sætte sig ind i spidskompetencer, styrker og ulemper. Få overblikket her.

Holdbarhed og slidstyrke

Nogle typer lak er utroligt hårde og nærmest umulige at lave ridser i. Til gengæld kan de være lidt vanskelige at arbejde med, og prisen er typisk ganske høj.

Men skal du lakere din båd, gulvet i værkstedet, trinnene på trappen eller et helt fjerde sted, der udsættes for stor belastning, kan de være alle pengene - og besværet - værd.

Andre - og ofte billigere - laktyper slides lettere. Men hvis du skal lakere en låge i vitrineskabet eller gulvet i et gæsteværelse eller et soveværelse, hvor udendørs sko er helt forbudt, kan disse typer være et ganske udmærket valg.

I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.

Sammenlign (7 materialer)

Akryl-lak

Beskrivelse

Akryl-lak er en klar, hurtigtørrende og vandfortyndbar lak til metal, træ og malede og bejdsede overflader.

Priseksempel

  • 0,4 liter spraydåse: fra 85 kroner
  • 1 liter: fra 250 kroner
  • 5 liter: fra 1000 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Indendørs på træværk og gulve med begrænset trafik. Bruges også som beskyttelse af malede eller bejdsede overflader, fx møbler og låger.

Fordele

  • Gulner ikke
  • Kan fortyndes med vand
  • Værktøj rengøres med vand
  • Kan genbehandles efter 2-4 timer
  • Kan “arbejde med”, når træet arbejder
  • Fås mat, halvblank og blank, samt hvidpigmenteret

Ulemper

  • Tyndtflydende
  • Nogle billige produkter løber ikke så let sammen
  • Ridser i hvidpigmenteret lak er svære at reparere
  • Duer ikke til Brun bøg og Doanu-eg

Styrke

Moderat slidstærk

Vedligeholdelse

Støvsuges og tørres med opvredet klud. Genlakeres før gennemslidning.

Rækkeevne

6-10 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 0,4 liter (spraydåse)
  • 1 liter
  • 5 liter

Polyurethan-lak

Beskrivelse

Klar, hurtigtørrende lak, der er forstærket med polyurethan for at give øget slidstyrke.

Priseksempel

  • 0,75 liter: 250-325 kroner
  • 2,5 liter: 550-1000 kroner
  • 5 liter: 1000-1200 kroner
  • 10 liter: 1500-2500 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Indendørs på gulve og trapper med middel belastning, fx stue og børneværelser.

Fordele

  • Tåler større belastning end akryllak eller alkydlak, der ikke er tilsat polyurethan
  • Kan genbehandles efter 4-6 timer
  • Findes fra glans 10 (helmat) til glans 80 (blank)

Ulemper

  • Der skal gå mindst 24 timer, før møbler må stilles på gulvet
  • Svagere end to-komponent PU-lak

Styrke

Slidstærk

Vedligeholdelse

Vaskes med sæbe beregnet til lakerede gulve. Genlakeres før gennemslidning.

Rækkeevne

12-16 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 0,75 liter
  • 2,5 liter
  • 5 liter
  • 10 liter

Alkyd-lak

Beskrivelse

Alkydlak er en klar, hurtigtørrende lak, der fortyndes med terpentin. Den anvendes til træ og metal både inde og ude.

Priseksempel

  • 1 liter: fra 200 kroner
  • 2,5 liter: fra 300 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Indendørs på fx dørkarme, paneler, vinduer og vindueskarme. Udendørs på træ og metal, fx på båden.

Fordele

  • Tåler saltvand
  • Let at påføre ensartet
  • Fremhæver træets farve og struktur
  • Hård overflade, som fx urtepotter ikke hænger fast i

Ulemper

  • Kraftig lugt under påføring og nogle dage efter
  • Ikke så slidstærk som akryllak og pu-lak
  • Bliver gul og mørkere med tiden

Styrke

Slidstærk

Vedligeholdelse

Støvsuges og tørres med opvredet klud.

Rækkeevne

6-10 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 1 liter
  • 2,5 liter

Metal-lak

Beskrivelse

Metal-lak danner en tæt og hård overflade. Nogle varianter er mere rustbeskyttende end andre. Fås på spray og i dåse.

Priseksempel

  • 250 ml dåse (rustbeskyttende, Hammerite): fra 75 kroner
  • 400 ml spray: fra 100 kroner
  • 750 ml dåse: fra 250 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Indendørs på vandrør og andet metal, der udsættes for fugt. Udendørs på alt metal, fra alu-fælge til beslag og jerngelændere.

Fordele

Hård og slidstærk overflade
Fås i mange farver
Rengøringsvenlig
Rust- og korrosionsbeskyttende, så længe overfladen er intakt

Ulemper

Kraftig lugt under påføring
Pensler skal rengøres med terpentin eller kasseres efter brug
Kan krakelere ved slag

Styrke

Meget slidstærk

Vedligeholdelse

Vaskes og tørres med opvredet klud. Genlakeres før gennemslidning.

Rækkeevne

10-12 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 250 ml dåse
  • 750 ml dåse
  • 400 ml. spray

To-komponent polyuretan-lak

Beskrivelse

To-komponent polyurethan-lak (PU) er en klar, vandbaseret lak, der blandes med hærder for ekstra stor slidstyrke.

Priseksempel

  • 0,75 liter (0,5 liter + 0,25 liter hærder): 260-500 kroner
  • 5 liter (3,3 liter + 1,7 liter hærder): fra 1.250 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Indendørs på gulve og trapper med stor belastning. Også velegnet udenfor på beton, fx på trapper og sålbænke (under vinduerne).

Fordele

  • Meget slidstærk overflade
  • Tåler benzin og olie
  • Smuds- og vandafvisende overflade

Ulemper

  • Kort arbejdstid efter blanding (40 minutter)
  • Møbler må først stilles på gulvet efter 24 timer
  • Kræver god ventilation og åndedrætsværn under påføring
  • Ophold i lakerede rum frarådes i et par døgn (pga. afgasning af dampe under hærdning)

Styrke

Meget slidstærk

Vedligeholdelse

Almindelig vask og pletrengøring. Genlakeres inden gennemslidning.

Rækkeevne

7-10 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 0,75 liter
  • 2,5 liter
  • 5 liter

Skibslak

Beskrivelse

Stærk, opløsningsholdig lak som anvendes til lakering af træ og metal på både (over vandlinjen) samt til træ, som er særligt udsat uden- og indendørs.

Priseksempel

  • 0,38 liter: 140-175 kroner
  • 0,75 liter: 175-330 kroner
  • 2,5 liter: ca. 850 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Udendørs og indendørs til træ som er udsat for stor belastning.

Fordele

  • Ekstremt hårdfør
  • Tåler saltvand
  • Nedbrydes ikke af solens UV-stråler
  • Hæfter på træ, metal og glasfiber

Ulemper

  • Kræver 6-8 lag
  • Kræver åndedrætsværn, maske og handsker
  • Brandfarligt
  • Skal tørre 24 timer mellem hvert lag
  • Op til en måned om at hærde af

Styrke

Meget stærk og modstandsdygtig lak.

Vedligeholdelse

Rengøres med en fugtig klud. Brugt udendørs anbefales årlig genlakering.

Rækkeevne

10 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 0,38 liter
  • 0,75 liter
  • 2,5 liter

Emalje-lak

Beskrivelse

Emalje-lak er en forholdsvis tyktflydende lak tilsat knust porcelæn, der danner en tæt, blank og hård overflade.

Priseksempel

  • 20 ml: ca. 100 kroner
  • 750 ml: fra 300 kroner
  • 3 liter: fra 850 kroner

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Indendørs og udendørs på træ og metal, fra køkkenlåger til jerngelændere, hvor du ønsker en ekstra blank og hård overflade.

Fordele

  • Hård, blank og slidstærk overflade
  • Let at påføre ensartet
  • Rustbeskyttende, så længe overfladen er intakt
  • Fås i mange farver
  • Kan poleres op, hvis den bliver mat med tiden
  • Visse varianter er varmefaste

Ulemper

  • Kraftig lugt under påføring og nogle dage efter
  • Kan gulne eller falme med tiden
  • Kan krakelere ved slag
  • Pensler skal rengøres med terpentin eller kasseres efter brug
  • Ikke alle produkter kan anvendes udendørs

Styrke

Meget slidstærk

Vedligeholdelse

Vaskes og tørres med opvredet klud.

Rækkeevne

10-12 m2 pr. liter

Dimensioner

  • 20 ml
  • 750 ml
  • 3 liter

Gør Det Selvs udvalgte

Vores favorit

Akryl-lak

– den er lugtfrit, let at påføre og kan bruges til mange opgaver

Stærkest

To-komponent polyurethan-lak

– et godt valg til overflader, der udsættes for store belastninger

Udseende

De fleste af os forbinder lak med noget blankt og gennemsigtigt. Men faktisk er der stor forskel på, hvordan lak ser ud.

Noget lak er helt silkemat og nærmest usynligt, når det fx er påført et lyst trægulv, men på et mørkt gulv kan selvsamme lak give et hvidligt skær.

Andet lak er halvblank eller helblank (højglans) og kan give dybde og fremhæve det emne, du skal lakere. Der findes også hvidpigmenteret lak, der lysner det lakerede område, samtidig med at det lakeres. Endelig findes der også farvet lak - primært til metal.