Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Støbemix
Grusblanding, der blot skal tilsættes cement og vand for at lave beton til støbeopgaver.
Beton består af grus, sten, vand og cement. Støbemix er en færdigblanding af grus og småsten, der - afhængigt af grusets sammensætning - passer til forskellige støbeopgaver.
Priseksempel
1 ton (0,6 kubikmeter) støbemix 0-16 mm: ca. 1300 kroner
Opdateret januar 2025
Priserne inkl. levering varierer en del på nettet, så kig flere steder. Transporten er langt den dyreste del af prisen, så prisen stiger relativt lidt ved større mængder.
Hvor bruges: Støbemix
Støbemix bruges som tilsætning ved blanding af beton.
Fordele
- Nemmere end at blande grus og småsten selv
- Fås til forskellige støbeopgaver
Ulemper
- Dyrt i små mængder (transporten er den dyreste del)
Rækkeevne
1,6 ton pr. kubikmeter
0,65 kubikmeter svarer til ét ton
Dimensioner
- 0-8 mm
- 0-16 mm
Støbemix fås i to versioner: 0-8 mm til støbning af gulve o.l. Og 0-16 mm til støbning af randfundamenter, punktfundamenter o.l. grovere opgaver, der kræver stor styrke.
Se alternativer til støbemix
Princip
Montering
Når du skal lave beton, blander du støbemix med cement og vand. Til mindre mængder, som fx et punktfundament, kan du blande i spand eller balje.
Skal du støbe et nyt fundament, skal du eksempelvis bruge 1 del cement, 3,5 dele sand og 5 dele sten.
Skal du for eksempel støbe stolper ned i din græsplæne skal blandingsforholdet skal være 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele sten.
Hvis du skal blande større mængder, så lej eller køb en fritfaldsblander. Den kan blande større mængder ad gangen. Ofte kan du finde gode tilbud på letbrugte blandere – og så kan du sælge den igen, når du er færdig.
Den færdige beton, der består at støbemix, cement og vand, skal have en fast konsistens, så du kan knuge den og lave klumper som denne.
Varianter
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med støbemix.