Når jern og ilt mødes, opstår der ikke sød musik, men rust. Det gælder også de skruer, som du bruger udendørs, når du fx bygger hus, skur eller terrasse.
Hvis vi tilfører vand til processen, som vi jo ofte gør udendørs i regn og sne, speedes processen op, og så ruster skruerne endnu hurtigere. Og så er det altså surt at se, at den fine, nye tilbygning får grimme ruststriber, fordi rusten løber fra skruerne og ned ad facaden. Eller endnu værre, at bygningsdele løsner sig, fordi en skrue simpelthen ruster igennem.
Heldigvis ved skrueproducenterne en masse om rust og om, hvordan man undgår det. Derfor producerer de skruer med særlige overfladebehandlinger, der holder rusten stangen.
Men selvom du investerer i skruer med betegnelser som Impreg, Climate eller ruspert, der er designet til at holde i alt slags vejr, kan du stadig opleve, at skruerne ruster. Ikke fordi de ikke er produceret ordentligt, men fordi der sker én af to ting:
En overfladebehandlet skrue er kun beskyttet, så længe overfladen er intakt. Ridser du skruen tilstrækkeligt, bryder du overfladen og dermed rustbeskyttelsen. Og så risikerer du, at skruen ruster, selvom den er lavet til at lade være.
Havluft er gift for dine skruer
Det andet problem, der kan opstå på trods af din investering i gode udendørsskruer, er salt- eller syreangreb. For tilsætter vi klorid til den i forvejen skadelige cocktail af jern, ilt og vand, så vil en del af udendørsskruerne blive udfordret. Havluft er altså gift for metal, i længden også for de overfladebehandlede skruer.
Også helt almindeligt trykimprægneret træ kan angribe både overfladebehandlinger og metal i skruerne, fordi det indeholder salte, som over længere tid vil tære på skruerne.
Og selv den sejeste rustbeskyttelse må give op, når vi topper det hele med syre. Og det gør vi, så snart vi sætter skruerne ind i træ, der naturligt har et højt syreindhold. Det kan være lærk eller en af de mange typer hårdttræ, som er populære til terrasser.
Men selv alt dette er der råd for - det handler blot om at finde og vælge den rigtige skrue til opgaven.
Her er de bedste skruer til din opgave
1. Producenternes egne
Hver skrueproducent har sit eget mærke af overfladebehandlede skruer. Og mange af producenterne praler med, at de er endnu bedre end fx ruspertskruerne. Og i enkelte tilfælde også, at du kan bruge skruerne til næsten hvad som helst.
Men husk, at der er tale om en overfladebehandling. Og det betyder, at i det øjeblik du sætter skruen fast i et stykke træ, så har du allerede skadet belægningen i en eller anden grad. Er træet syreholdigt eller trykimprægneret, kan du altså ikke være sikker på, at den beskyttende overflade på skruen er intakt og dermed lige så beskyttende, som producenterne lover.
Du må afgøre, om du vil spare 20-30 procent på prisen og tage chancen eller betale og gå med livrem og seler. Det valg kan jo fx afgøres af, om du blot bygger et cykelskur eller anlægger en flot, eksklusiv terrasse.
Producenterne har deres egne navne på skruerne, fx Climate og Impreg.
Det grove gevind på denne udgave sætter skruetempoet i vejret.
VELEGNET TIL:
Træ, der ikke er trykimprægneret, fx til skure, carporte, huse, terrasser, hegn, højbede mv.
2. Ruspert-behandlede
Ruspert er betegnelsen for en patenteret teknik, hvor skruerne får en trelags overfladebehandling. Først et zinklag, der svarer til det, en almindelig skrue til indendørs brug er behandlet med. Andet lag er en særlig rustbeskyttende film, der er kemisk sammenføjet med tredje og yderste lag: et keramisk skjold.
Den stærke overflade beskytter mod vand og til en vis grad også salt. Men ved langtidspåvirkning vil tilstrækkelige mængder salt eller syre kunne angribe skruen. Særligt problematisk er det, hvis du under montagen får ridset hul i skruens beskyttende lag.
I modsætning til de rustfri og syrefaste skruer er ruspertskruers styrke højere. De knækker ikke let, og så er de forholdsvis billige.
Ruspert er en patenteret overfladebehandling.
Denne version af ruspert-skruen kan selv skære sig ned i træet uden forboring.
VELEGNET TIL:
Træ, der ikke er trykimprægneret, fx til skure, carporte, huse, terrasser, hegn, højbede mv.
3. Rustfaste a2 og c2-skruer
Rustfri skruer er lavet af såkaldt austenitisk stål. Det er en ikkemagnetisk ståltype, som ikke ruster. A2-skruer er den typiske rustfri skrue.
Ulempen ved de rustfri skruer er, at de er mindre seje end almindelige skruer, og derfor kan de have en tendens til at knække lettere, når du skruer dem fast. Men det er der også råd for: C2-skruer, der er lavet af hærdet stål, men i øvrigt har samme egenskaber som A2-skruerne.
De rustfri skruer er holdbare, men knækker nemt, hvis de ikke er af hærdet stål.
Skruen her er med fræsespids og groft (hurtigt) gevind.
VELEGNET TIL:
Træ, der ikke er trykimprægneret, fx til skure, carporte, huse, terrasser, hegn, højbede mv.
4. Rust- og syrefaste a4-skruer
De rustfriog syrefaste skruer er ligesom de rustfri A2-skruer af austenitisk stål, men med et højere indhold af grundstoffet molybdæn. Det gør skruerne modstandsdygtige over for oxiderende syrer som fx garvesyren i lærke- og egetræ. Heller ikke salte fra havluft eller fra trykimprægnering bider på A4-skruerne.
Desværre er A4-skruerne de mest sprøde skruer, og de knækker relativt nemt. Det skal du især være opmærksom på, hvis du bruger dem i træ, der arbejder meget, fx en træterrasse. Her vil du opleve, at afstanden mellem brædderne varierer ganske voldsomt i forhold til temperatur og årstid, og derfor SKAL du bore for, hvis ikke skruerne har fræseribber, der selv skaber ekstra plads omkring skruerne. I modsat fald vil træets bevægelser kunne knække den sprøde stålskrue.
Og så skal du bruge rustfri bits. Der er talrige eksempler på A4-skruer, der får en lille rustplet midt i kærven, fordi skruebitten, der ikke var rustfri, afsatte et stykke jern, da skruen blev monteret.
A4-skruen kan både modstå rust-og syreangreb.
Uanset om skruen er selvskærende eller ej, bør du i hårdttræ bore for, så den sprøde skrue ikke knækker.
VELEGNET TIL:
Alt, også trykimprægneret træ, kystnært miljø og træ med højt indhold af garvesyre (fx lærk, eg og hårdttræ)
