Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Lærk
Terrasser i lærk kan enten være lokalt produceret eller sibirisk lærk. Det gør en stor forskel, når det handler om træets hårdhed.
Lærketræ er fra naturens hånd udstyret med olie, der holder råd og svamp på afstand. Det gør det lige så holdbart som trykimprægneret træ – men altså uden kemikaler.
Paradoksalt nok tiltrækker lærketræs overflade skimmel og andet fra luften, så træet vil forholdsvis hurtigt få sorte plamager. Derfor skal du være indstillet på at skulle vaske terrassen en gang eller to årligt, hvis du vælger lærk.
Sibirisk lærk er hårdere end europæisk lærk.
Priseksempel
Cirka 400 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Terrassebrædder fås i flere tykkelser og bredder. Priseksemplet er for en af de mest anvendte dimensioner.
Vær i øvrigt opmærksom på, at kvadratmeterprisen på en terrasse i nogen grad afhænger af, hvor stort mellemrum, du laver mellem brædderne.
Hvor bruges: Lærk
Lærk terrassebrædder bruges til terrasser, udendørs trapper mm.
Terrassebrædder er selvsagt skabt til anlæg af terrasser, men de kan også bruges til trinene på udendørs trapper af træ eller som fx sædebrædder til bænke.
Fordele
- God holdbarhed
- Fri for kemikalier
Ulemper
- Dyrere end trykimprægneret træ
- Bliver hurtigt farvet af skimmel mv.
- Kræver afrensning 1-2 gange årligt
Holdbarhed
10-20 år
Lærketræsbrædder har en lang holdbarhed.
Træ er generelt sårbart over for fugtophobning, så hvis træet har jordkontakt, eller der står pytter af vand på overfladen, nedbrydes det hurtigere, end hvis det er tørt og ventileret.
Derfor er korrekt opbygning af terrassen afgørende for holdbarheden.
Vedligeholdelse
Vaskes fri for skimmelvækst 1-2 gange årligt. Jævnlig oliebehandling.
Dimensioner
- Tykkelse: 24, 27, 28 mm
- Bredde: 120, 145 mm
- Længde: 390, 420, 450, 480 cm
De anførte dimensioner er eksempler på gængse størrelser. Størrelserne kan variere fra producent til producent.
Se alternativer til lærk terrassebrædder
Princip
Strøerne kan klodses op på plastkiler eller lignende, hvis du har et helt plant og fast underlag, fx en gammel fliseterrasse. Alternativt må du lave punktfundamenter. Ovenpå skrues terrassebrædderne fast med en indbyrdes afstand på 3-8 mm.
Et tykt bræt er stærkere end et tyndere, og jo tættere strøerne under terrassen ligger, desto mindre vil brædderne bøje ned, når du går på dem. For de fleste terrassebrædder er maksimumafstanden mellem strøerne 60 cm.
Montering
Før du kan lægge en terrasse, skal du kende de grundlæggende mål: terrassebræddernes tykkelse og terrassens bredde og længde, terrassens højde ift. huset. Og så skal det areal, du vil lægge terrasse på, være rimelig afrettet og jævnt. Er det ikke muligt, må du fundere med punktfundamenter.
Du skal sætte strøer op for hver 60 cm. Her gøres de fast i en rem på væggen; det er altid et godt og stabilt udgangspunkt, hvis terrassen skal ligge op ad huset.
For at kunne regne bræddernes placering ud, skal du kende deres bredde. Så kan du fordele dem i terrassens bredde, og justere med det mellemrum, der skal være mellem brædderne: min. 3 mm, gerne 5-8 mm.
Brædderne her er trykimprægnerede, men lærketræsbrædder lægges på samme måde.
Lægges terrassen på en gammel fliseterrasse, skal strøerne klodses op på et materiale, der er stabilt, og som ikke suger vand. Det kan, som her, være særlige terrassekiler. Det kan også være almindelige plastkiler eller fliser belagt med murpap op mod strøerne. Strøerne skal gøres fast til kilerne, så de ikke forskubber sig.
En kridtsnor er genial til at strege op på alle strøer på én gang. Så har du et udgangspunkt for oplægningen af brædderne.
Når du skruer brædderne fast, kan du bruge et koben til at justere evt. skæve brædder ind. Skruerne skal være rust- og syrefaste a4-skruer. Alle andre skruer bliver tæret af olieindholdet i træet. Brug et vaterpas eller en retteskinne til at markere skruernes placering. Det er pænest, hvis de sidder på helt lige rækker.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal bygge med terrassebrædder.
