Hvad bruges klinker og fliser til?
PÅ GULVE
Fliser på gulvet er populært, fordi fliserne tåler slitage og er nemme at gøre rene. Vedligeholdelsen er minimal. Og de fleste fliser går fint sammen med gulvvarme.
PÅ VÆGGE
Specielt i køkkener og badeværelser har vi i årtier beklædt væggene med fliser. På det seneste er vægfliser også rykket ind I stuerne som et dekorativt element.
Sådan arbejder du med klinker og fliser
Varianter af klinker og fliser
KLINKER
Ordene klinker og fliser bruges ofte I flæng, og forskellen er heller ikke synlig. Men klinker er brændt ved en højere temperature end fliser, så de er hårdere. De fleste gulvfliser er i virkeligheden klinker.
FLISER
Keramiske fliser er den betegnelse, vi oftest bruger om de fliser, vi lægger på gulvet eller sætter på væggen. De er beregnet til indendørs brug. Kun fliser med frostsymbol kan bruges udendørs.
MOSAIKSTEN OG -FLISER
Mosaiksten er normalt sat på et net, så de er nemmere at lægge eller sætte op. Med mosaiksten kan du virkelig lege med farver og mønstre. Mosaiksten fås også i natursten, metal og som glasmosaik.
NATURFLISER (HÅRDE)
Hårde natursten som granit og skifer er robuste materialer, der også kan lægges i rum med stor slitage, og de er nemme at holde rene. Store fliser af sort skifer eller granit har i årtier været brugt på gulve.
NATURFLISER (BLØDE)
Marmor og kalksten er flotte, men også porøse materialer. Fordi de ikke er helt vandtætte, skal de behandles med voks, hvis du vil bruge dem i vådrum. Normalt vil de ikke kunne tåle at blive afkalket.
GLASFLISER
Glasfliser – eller glasmosaik – fås primært som små fliser på et net. Hvert net er fx 32,7 x 32,7 cm. Fliserne er hårde, og overfladen er blank. Glasfliser tåler normalt frost, så de også kan bruges udendørs.













