Hvad er konstruktionstræ?
Konstruktionstræ dækker over en række træmaterialer, fx spærtræ, lægter og reglar, der er grundlæggende for stort set alt træbyggeri.
Skal du bygge et skur, et anneks, et brændely eller noget som helst andet i træ, bør du kende de vigtigste elementer, så du ikke bygger i blinde. Du får overblikket her.
I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.
Sammenlign (11 materialer)
Lægter

Beskrivelse
Lægter består af rektangulært, uhøvlet træ. Og de holder altid de klassiske dimensioner 38 x 57 og 38 x 73 mm.
Priseksempel
- 10-20 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Lægter bruges bl.a. til at bygge skillevægge og som understøtning for tagbelægninger.
Fordele
- Kan bruges til mange formål
- Forholdvis billig
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Begrænset styrke (skillerumslægter)
- Begrænset plads til isolering (skillerumslægter)
- Kræver meget sortering at finde pæne skillerumslægter
Styrke
Fra middel til høj (afhængig af variant)
Dimensioner
- Bredde: 57 og 73 mm
- Højde: 38 mm
- Længde: 240, 300, 360, 390, 420 og 450 cm
Reglar

Beskrivelse
Reglar består af rektangulært, høvlet træ i 45 mm tykkelse og varierende højder og længder. Reglar er velegnet til en lang række opgaver.
Priseksempel
- 8-16 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Reglar bruges til en række konstruktionsopgaver, fx skillevægge, underlag til gulv og terrasser, bygning af skure mv.
Fordele
- Holder præcise mål
- Forholdvis billig
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Kan bue lidt
- Begrænset styrke
Styrke
Middel
Dimensioner
- Bredde: 45, 70, 95, 125 og 150 mm
- Højde: 45 mm
- Længde: 240 og 360 cm
Spærtræ

Beskrivelse
Spærtræ er styrkesorteret træ med få knaster, ofte i tykkelsen 45 mm, men spærtræ fås i andre dimensioner.
Priseksempel
- 12-80 kroner pr. meter (afhængig af dimension)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Spærtræ bruges bl.a. som spær til bygninger med tag, som understøtning for gulve og som bærende stolper og remme.
Fordele
- Styrkeklassificeret
- Pænt, knastfrit træ
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Fås ofte kun i 45 mm (tykkere er bestillingsvare)
- Spændvidden overvurderes ofte af gør set selv’ere
Styrke
Meget høj
Dimensioner
- Tykkelse: 45, 65, 80, 90, 100, 115 og 140 mm
- Bredde: 70, 90, 120, 145, 195 og 240 mm
- Længde: 240, 360, 400, 460 og 500 cm
Gulvstrøer

Beskrivelse
Gulvstrøer består i dag primært af såkaldt LVL (Laminated Veneer Lumber eller lamineret finér-tømmer), der danner stabile strøer, som ikke vrider sig.
Priseksempel
- Fra 20 - 50 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Gulvstrøer anvendes som bærende del af et gulv, der er hævet fra husets betonfundament.
Fordele
- Meget formstabile
- Fås i alle tømmerhandler
Ulemper
- Forholdsvis dyrt
- Ganske tunge at håndtere
Styrke
Høj
Dimensioner
- Tykkelse: 39 mm
- Bredde: 40 og 63 mm
- Længde: 360, 420 og 480 cm
Stolper

Beskrivelse
Stolper kan bestå af træ, metal, beton eller komposit og have forskellige dimensioner, afhængigt af formål.
Priseksempel
- 25-500 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Stolper bruges som bærende element til fx hegn, carporte, skure, pergolaer og lignende
Fordele
- Stærk og effektiv fundering
- Fås i mange forskellige materialer og dimensioner
- Trykimprægnerede stolper fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Træstolper har tendens til at vride sig og revne
- Nogle varianter er meget dyre
Styrke
Høj
Dimensioner
- Tykkelse: 75 x 75, 97 x 97, 125 x 125 og 150 x 150 mm
- Længde: 210, 240, 270, 360 og 420 cm
Limtræ

Beskrivelse
Limtræ er sammensat trælameller eller af finérlag, der limes sammen under pres. Fås i mange dimensioner.
Priseksempel
- 10-275 kroner pr. meter (afhængig af dimension)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Limtræ bruges mange steder i byggeriet, særligt når styrken skal være høj.
Fordele
- Meget stærkt
- Pænt, knastfrit træ
- Fås i mange dimensioner
Ulemper
- Skal ofte bestilles hjem
- Fås ikke i alle byggemarkeder
- Prisen er høj i forhold til alternativer
Styrke
Meget høj
Dimensioner
- Tykkelse: 39, 45, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 180 og 200 mm
- Bredde: 40, 100, 120, 140, 160, 180, 200, 220, 240, 360 og 400 mm
- Længde: 240, 360, 400, 460 og 500 cm
Klemlister

Beskrivelse
Klemlister består af 25 x 50 mm trykimprægneret fyrretræ i forskellige længder og bruges primært til tag og facade.
Priseksempel
- 5-6 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Klemlister bruges blandt andet under tagdækninger og som afstandslister bag facadebeklædning.
Fordele
- Kan bruges til mange formål
- Vejrbestandig
- Forholdvis billig
- Fås i alle byggemarkeder
Ulemper
- Ofte træ i mindre god sorteringsklasse
Styrke
Middel
Dimensioner
- Bredde: 50 mm
- Højde: 25 mm
- Længde: 240 og 360 cm
Forskallingsbrædder

Beskrivelse
Forskallingsbrædder er brædder af ringe kvalitet, der dog sagtens kan bruges som underlag for andre materialer, fx gipsplader.
Priseksempel
- Cirka 10 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Forskallingsbrædder bruges som underlag for beklædninger, fx gipsplader i lofter og på vægge. Bruges også som forskalling til støbearbejde.
Fordele
- Billige
- Fås i flere varianter
Ulemper
- Ikke egnet til synlige opgaver
- Ru forskallingsbrædder kan variere i tykkelse
Styrke
Lav
Dimensioner
- Bredde: 45/50 og 100 mm
- Tykkelse: 15, 19, 22 og 25 mm
- Længder: 300, 330, 360, 390, 420, 450, 480 og 510 cm
Tagbrædder

Beskrivelse
Tagbrædder er rupløjede brædder med fer og not, der primært bruges som undertag eller underlag for tagpap på tage.
Priseksempel
- Cirka 14 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Tagbrædder er rupløjede brædder med fer og not, der primært bruges som undertag eller underlag for tagpap på tage.
Fordele
- Billige
- Giver en stærk tagflade
Ulemper
- Ikke egnet til synlige opgaver
- Tager længere tid at lægge end krydsfinerplader
Styrke
Lav
Dimensioner
- Bredde: 125mm
- Tykkelse: 22 og 25 mm
- Længder: 300, 330, 360, 390, 420, 450, 480, 510 og 540 cm
Usorterede brædder

Beskrivelse
Usorterede brædder (U/S) er en ældre betegnelse for træ af høj kvalitet, på trods af den lidt forvirrende navngivning.
Priseksempel
- 25 - 100 kroner pr. meter
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Brædder i sorteringen U/S bruges, når udseendet er vigtigt, og brædderne skal fremstå med færrest mulige fejl.
Fordele
- Fri for skæve kanter, knaster mv.
- Kan stå flot uden maling eller med klar lak
Ulemper
- Forholdsvis dyrt
- Klassificeringen er reelt forældet, men bruges stadig mange steder
Styrke
Høj
Dimensioner
- Tykkelse: 19 - 50 mm
- Bredde: 100 - 300 mm
- Længde: 240 - 600 cm
Beklædningsbrædder

Beskrivelse
Beklædningsbrædder er brædder af forskellige slags, der alle er egnet til beklædning af træfacader, skure mv.
Priseksempel
- 10 - 140 kroner pr. meter (afhængig af variant)
Opdateret januar 2025
Hvor bruges
Beklædningsbrædder bruges primært dekorativt som beklædning af facader.
Fordele
- Fås i mange varianter
- Ofte billigt
- Nemt at arbejde med
Ulemper
- Det kræver lidt viden at vælge rigtigt
- Somme tider sælges brædder af meget ringe kvalitet (så tjek grundigt)
Styrke
Fra lav til høj (afhængig af variant)
Dimensioner
- Tykkelse: 15 - 50 mm
- Bredde: 75 - 300 mm
- Længde: 240 - 600 cm
Gør Det Selvs udvalgte

Spærtræ
– styrkeklassificeret og brugbart til mange formål

Klemlister
– små, men vigtige lister til bl.a. tag og facade
Er du klædt godt nok på til at vælge?
Hvis du vil bygge, så det holder, uanset om det er en tilbygning til huset, en carport eller en havebænk, så betaler det sig at vide lidt om en håndfuld af de varer, du kan købe i trælasten eller byggemarkedet.
Du skal som minimum kende til spærtræ, reglar og lægter. For selvom de tre typer træ fås i dimensioner, der ligner hinanden, er de langt fra ens.
Kender du heruover til begreber som klemlister, er du godt klædt på til at træffe de rigtige valg i byggemarkedet og trælasten.
Er træet stærkt nok?
En del konstruktionstræ er styrkeklassificeret. Det betyder, at du kan bruge det til bærende elementer som stolper, remme og spær. Og det betyder også, at du ikke bare kan bruge alt muligt andet træ og opnå samme styrke. Så er styrken en vigtig faktor, gælder det om at vælge rigtigt.