Fakta om klemlister

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med klemlister.

Læs mere om

  • Pris
  • Styrke
  • Dimensioner
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer konstruktionstræ og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med klemlister.

Beskrivelse: Klemlister

Klemlister består af 25 x 50 mm trykimprægneret fyrretræ i forskellige længder og bruges primært til tag og facade.

Priseksempel

  • 5-6 kroner pr. meter

Opdateret januar 2025

Trykimprægnerede klemlister er generelt ret billige.

Hvor bruges: Klemlister

Klemlister bruges blandt andet under tagdækninger og som afstandslister bag facadebeklædning.

Klemlister har fået deres navn efter den funktion, de kan have på fx et undertag, hvor de klemmer fx tagpap, eller bag facadebeklædning, hvor de klemmer vindpap og andet.

Men de kunne også have heddet afstandslister, fordi de ofte bliver brugt til at skabe afstand, fx mellem facadebeklædning og isolering for at skabe et ventileret hulrum.

Fordele

  • Kan bruges til mange formål
  • Vejrbestandig
  • Forholdvis billig
  • Fås i alle byggemarkeder

Ulemper

  • Ofte træ i mindre god sorteringsklasse

Styrke

Middel

Klemlister har begrænset styrke. Men brugt til det oprindelige formål til at skabe luft under en tagbeklædning eller bag en facade er styrken uvæsentlig.

Dimensioner

  • Bredde: 50 mm
  • Højde: 25 mm
  • Længde: 240 og 360 cm

Velassorterede byggemarkeder kan have flere dimensioner.

Sammenlign med andre typer konstruktionstræ

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med klemlister

Princip: Klemlister kan fx skabe afstand mellem et undertag og taglægter, som en færdig tagbeklædning lægges på, eller mellem en inderbeklædning og en facadebeklædning.

Klemlisten kan på denne måde skabe et ventileret hulrum under tagfladen eller bag facadebeklædningen, så der ikke opstår råd.

Klemlisterne kan bruges på et tag, fx som her ovenpå et undertag af tagpap. Listerne sikrer ventilation og gør det i øvrigt nemmere at træde på taglægterne uden at skade undertaget.

Listerne kan skydes fast med søm i en sømpistol som her eller skrues fast.

På facader skaber klemlister et ventileret hulrum mellem indervæggen (her vindgips) og facadebeklædningen.

Hulrummet, der opstår bag facadebeklædningen (her den mørke plade) er helt nødvendigt for at undgå fugtproblemer.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med klemlister.

FAQ