Trykimprægneret træ skiller vandene
Der er få materialer, der kan skille vandene som trykimprægneret træ. Tilhængerne af trykimprægneret træ er begejstrede, mens modstanderne af trykimprægneret træ vil gå rigtigt langt for at undgå det.
Men hvad er op og ned, når det kommer til trykimprægneret træ? Er det det rene gift, vi ikke bør røre ved, eller er trykimprægneret træ et genialt byggemateriale?
Hvad er trykimprægneret træ
Oftest er trykimprægneret træ fremstillet af fyrretræ. Selve imprægneringen foregår ved, at træet kommer ind i nogle store tanke, der via vakuum suger alt luft og fugt ud af træet. Herefter bliver tankene fyldt med en imprægneringsvæske, som man under tryk presser ind i træet, hvorved det opnår sin store holdbarhed. Imprægneringen sikrer, at træet ved udendørs brug har en holdbarhed på mellem 20 og 25 år ved, hvis det anvendes korrekt.
Trykimprægneret træ fra Danmark og udlandet
Når du købet trykimprægneret træ, skal du være opmærksom på, om træet er produceret i Danmark eller i udlandet.
I Danmark fremstiller man kun trykimprægneret træ, der indeholder stoffer, der er risikovurderet og godkendt af Miljøstyrelsen. Hvis du derimod køber trykimprægneret træ, der er produceret i udlandet, risikerer du at købe træ, der kan indeholde kobber- og borforbindelser, der kan være sundhedsskadelige, hvis det trykimprægnerede træ bliver anvendt forkert.
Uanset om du vælger at købe danskproduceret eller importeret trykimprægneret træ, så gå efter træ, der er NTR-mærket, NTR er en forkortelse af Nordisk Træbeskyttelses Råd. Træ med NTR-mærket er godkendt af Miljøstyrelsen, uanset om det er dansk produceret eller fra udlandet.
Arbejdet med trykimprægneret træ
Hvis du anvender NTR-mærket trykimprægneret træ, kan du arbejde med træet, som du ville med alt andet træ. Skal du arbejde med træet i længere tid ad gangen, kan det dog være en god idé at anvende handsker, ligesom det også er en god idé at anvende en støvmaske, hvis du skal save eller slibe meget i trykimprægneret træ. Trykimprægneret træ fremstillet i udlandet kan nemlig indeholde kromforbindelser der ved langvarig kontakt kan give hudirritation eller allergiske reaktioner.
Maling af trykimprægneret træ
Da trykimprægneret træ indeholder imprægneringsvæske, kan det være lidt en udfordring at male. Som udgangspunkt bør man give trykimprægneret træ træbeskyttelse. Det kan lyde underligt, men når trykimprægneret træ bliver udsat for solens skarpe UV-stråler bliver træet overflade nedbrudt.
Derfor er det en rigtig god idé at træbeskytte trykimprægneret træ. Dog er det vigtigt, at du venter til, at træet er tilpas tørt, hvilket betyder, at du ikke må begynde at male eller træbeskytte, før fugtigheden er under 18 %. Du kan måle fugtindholdet i trykimprægneret træ med en fugtmåler. Hvis du behandler træet, og fugtigheden er højere end 18% risikerer du, at fugten i træet simpelthen "sprænger" malingen, når det fordamper, og så skal du til at starte forfra med overfladebehandlingen.
Hvornår skal man bruge trykimprægneret træ?
Trykimprægneret træ er genialt de steder, hvor en konstruktion er i mere eller mindre konstant berøring med jord eller vand. Alternativt vil man skulle vælge egetræ eller andre langtidsholdbare træsorter, der er væsentligt dyrere end billigt trykimprægneret træ.
Trykimprægneret træ er også oplagt at anvende de steder i en konstruktion, hvor det kan være svært at få adgang og tilse træets helbred. Når du bygger med trykimprægneret træ, kan det være en god idé at anvende skruer mærket A4, som er rust- og syrefaste. Det skyldes, at kobberforbindelserne i trykimprægneret træ let kan få almindelige skruer til at ruste.
Hvornår skal man IKKE bruge trykimprægneret træ?
Skal du bygge højbede er det en rigtig dårlig idé, at anvende trykimprægneret træ. Uanset mærkningen af træet, må trykimprægneret træ ikke kommet i kontakt med levnedsmidler og foderstoffer, så derfor er det ikke en god idé at anvende det til højbede, hvor de kemiske stoffer i træet kan trænge ud i jorden.
Du bør heller ikke anvende trykimprægneret træ på legepladser eller til legehuse, hvor bør kan komme i kontakt med træet. Gør du alligevel dette, bør du male træet først.
Afbrænding af trykimprægneret træ er også forbudt, så hvis du ikke længere skal bruge træet, så skal du skaffe dig af med det på en genbrugsstation.
Alternativer til trykimprægneret træ
Der findes en række alternativer til trykimprægneret træ. Problemet er bare, at de som regel er ret dyre.
Træarterne azobé, robinie og teak kan bruges til stolper, der skal stå i jord. Holdbarheden er længere end for eg og kan godt måle sig med den for trykimprægneret træ. Azobé er faktisk så robust, at den bruges under saltvand – fx ved bådebroer og havnemiljøer.
Til træterrasser og andet, hvor træet skal monteres vandret, kan en række tropiske træarter som doussié, bilinga og teak bruges som alternativ til trykimprægneret træ. Og til træfacader kan fyr, gran og lærk bruges. Hvis de overfladebehandles efter alle kunstens regler, inden de monteres, opnår du en holdbarhed, der kan måle sig med den for imprægneret træ. Det gælder især, hvis du maler med en tyk, heldækkende maling. Vælger du at bruge tropisk træ, er det vigtigt at tjekke det for miljømærker som FSC – ellers kan miljøgevinsten være yderst tvivlsom.