Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Robinie
Terrassebrædder i Robinie er velegnede til fx terrasser, fordi de er meget holdbare. Træet kommer fra europæisk dyrkede træer.
Robinie eller “falsk akacie” er en lys, hård træsort, der bl.a. vokser i Europa. Brædder af Robinie er forholdsvis formstabile, hvilket betyder, at de ikke vrider sig meget. Men de udvider og trækker sig sammen i takt med luftfugtigheden.
Den tætte fiberstruktur gør brædderne meget hårde, og det stiller krav til dit værktøj. Klinger og bor bliver hurtigt slidt.
Priseksempel
Cirka 850 kroner pr. kvadratmeter
Opdateret januar 2025
Priserne er eksempler, de kan variere.
Fingersamlede brædder af mindre træstykker er lidt billigere end brædder af hele planker.
Hvor bruges: Robinie
Terrassebrædder af robinie bruges til terrasser, udendørs trapper, højbede mv.
Robinies modstandsdygtighed over for fugt gør det oplagt at bruge terrassebrædderne til alle formål, hvor træet er udsat for store mængder fugt.
Robinie er en af de træarter, der kan holde til direkte jordkontakt i længst tid. Derfor bruges robinie også til stolper.
Fordele
- Meget langtidsholdbart
- Europæisk (skal ikke transporteres langt)
- Tåler direkte jordkontakt
Ulemper
- Dyr i forhold til trykimprægneret gran- og fyrretræ
- Forholdsvis få forhandlere
Holdbarhed
Op til 50 år
Robinie tåler direkte jordkontakt i 25-35 år. I det perspektiv vil en korrekt anlagt terrasse, hvor brædderne ikke har direkte jordkontakt, formentlig kunne holde i langt flere år.
Vedligeholdelse
Hvis du vil bevare træets farve, skal du give det olie med jævne mellemrum.
Uden vedligeholdelse patinerer træet med en lys grå overflade.
Dimensioner
- Tykkelse: 22, 25 mm
- Bredde: 120, 130 mm
- Længde: 200-500 cm
Længder over 300 cm er typisk fingersamlede brædder, limet sammen af mindre stykker.
Se alternativer til robinie terrassebrædder
Princip
Strøerne ligger med en indbyrdes afstand på 60 cm. Strøerne er understøttet for hver 150 cm.
Det kan enten ske på et plant underlag, fx en gammel fliseterrasse, eller ved at støbe punktfundamenter til stolpesko, der kan bære strøerne. Du kan købe strøer i robinie, hvis du vil undgå trykimprægneret træ.
Det er vigtigt, at du skruer hårdttræsbrædder med A4-skruer, der er rust- og syrefaste. Ellers vil syren i træets olier få skruen til at ruste.
Montering
Sørg for at rette underlaget af, så strøerne kan ligge næsten vandret, kun med en svag hældning væk fra huset. Alternativt skal du lave justerbare understøtninger eller støbe punktfundamenter, som du sætter stolpesko i.
En fiberdug er en god idé, så der ikke kan vokse ukrudt op mellem terrassebrædderne.
Strøerne (her trykimprægnerede) må ikke have direkte kontakt med understøttende fliser. Der skal lægges murpap imellem, så der ikke kan trænge fugt op i strøerne.
Brædderne skrues fast med A4-skruer, det er rust- og syrefaste. Det er vigtigt, når du arbejder med hårdttræ, fordi syreindholdet i træet er så højt, at det æder almindelige skruer.
Du skal bore for i hårdttræ. Et dybdestop gør arbejdet lettere.
Her lægges der bangkirai-brædder, men robinie lægges på samme måde.
Med en snor, der spændes ud, kan du styre dine skrue-rækker. Her er der trukket snore på begge sider af samlingerne, så der kan skrues to skruer i hvert bræt på begge sider af samlingen.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge terrasse i hårdttræ.