Krydsfiner - vælg den rigtige type

STORT OG SMÅT: Krydsfinér kan bruges til både små og store byggeopgaver. Det er nemt og hurtigt at arbejde med.

HVAD BRUGES KRYDSFINÉR TIL?
Krydsfiner - vælg den rigtige type INDENDØRSDet er indendørs, vi bruger krydsfinér mest. Vi beklæder vægge med hele plader, vi lægger pladerne under et parketgulv, og vi bygger flotte møbler af krydsfinér.
Krydsfiner - vælg den rigtige type UDENDØRS Udendørs bruger vi ofte krydsfinéren, når vi skal bygge et nyt tag, hvor krydsfinéren er beskyttet af fx tagpap.
Krydsfiner - vælg den rigtige type STØBEFORMEDet er også krydsfinér, vi bruger til at bygge en form, når vi skal formstøbe beton – uanset om det er store fliser, en havebænk eller en blomsterkumme.

HVORDAN BRUGES KRYDSFINÉR?

Sammenlignet med andre træplader hører krydsfinér til i den lette ende. Pladerne vejer mindre end fx mdf- og spånplader. De er også lettere at skrue i – skruerne får nemmere fat og glider hurtigere i. Skal du lime to plader sammen, er det også nemmere med krydsfinér end fx mdf.

Krydsfiner - vælg den rigtige type

Til gengæld er krydsfinér lidt sværere at save i, hvis du gerne vil opnå et pænt snit, fordi pladerne nemt flosser. Hvis du bruger en fintandet klinge på saven, bliver problemet meget mindre.

Krydsfiner - vælg den rigtige type

Skal du fx bygge et møbel helt uden flossede kanter, kan det være nødvendigt at save i flere krydsfinér-plader samtidig. Så er det kun de yderste plader, der vil flosse. De flossede plader smider du væk og bruger kun de pæne.

VIGTIGT OM KRYDSFINÉR!

Udendørs og til byggeri i fugtige miljøer er det vigtigt, at du bruger vandfast krydsfinér. Pladerne er ofte limet sammen med fenolbaseret lim. Du kan kende pladerne på, at ”fugerne” mellem de mange lag træ er mørke.

SÆRLIGT VED KRYDSFINÉR

Krydsfinér er fremstillet af flere tynde lag træ. Pladerne er ret formstabile og stærke, fordi de mange lag ligger skiftevis på langs og på tværs og er limet sammen. Plader med mange tynde lag har større styrke end dem med få tykke.

Østenfinér

ØSTENFINÉR Østenkrydsfinér er normalt rødligt eller gulligt i overfladen. Det bruges primært til indendørs-byggeri eller møbler, når de skal fremstilles billigt. Kvaliteten er svingende. Pris: Lav/middel.

Fyrretræsfinér

FYRRETRÆSKRYDSFINÉR Udendørs bruger vi ofte krydsfinéren, når vi skal bygge et nyt tag, hvor krydsfinéren er beskyttet af fx tagpap.

Birkekrydsfinér

BIRKEKRYDSFINÉR Birkekrydsfinér består af mange tynde lag. Derfor er det både formstabilt og stærkt. Åretegningerne er diskrete. Det bruges ofte til møbler, der ikke skal males. Pris: Middel/høj.

Støbekrydsfinér

STØBEKRYDSFINÉR Støbekrydsfinér er fremstillet af hårdt træ og har mange lag, fordi det er nødt til at være meget formstabilt. Pladerne er ret tunge at arbejde med. Pris: Middel/høj.

Tagkrydsfinér

TAGKRYDSFINÉR Tagkrydsfinér er fremstillet af billigt nåletræ og kan have mange fejl i overfladen. Her er lav pris vigtigere end udseendet. Pladerne vejer ikke så meget. Pris: Meget lav.

Profileret krydsfinér

PROFILERET KRYDSFINÉR Krydsfinér med fræsede spor (profiler) er fremstillet af nåletræ. De kaldes også for Douglas-plader. Bruges fx på husgavle og i skure. Fås kun i ret tynde dimensioner. Pris: Lav.

Gulvkrydsfinér

GULVKRYDSFINÉR Gulvkrydsfinér minder meget om tagkrydsfinér. Det er fremstillet af billigt nåletræ, kan have fejl i overfladen og har altid fer og not i sider og ender. Pris: Meget lav.

OSB

OSB OSB-plader er fremstillet af træspåner og bruges ofte på byggepladser. I de senere år er det blevet et populært materiale til indendørs-byggeri – på fx låger og vægge. Pris: Meget lav.

DIMENSIONER

Næsten alle træplader har standardmålet 122 x 244 cm. Krydsfinér fås i mange tykkelser – nogle helt ned til 3 mm, mens de tykkeste er op til 40 mm tykke:

? De mest almindelige tykkelser er 9, 12, 15, 18 og 21 mm. ? Tykkelser på 3-6 mm og over 21 mm skal du bestille i byggemarkedet i god tid.

Se den fascinerende proces, når skrælleren forvandler træstammerne til krydsfiner.