Birkekrydsfiner

Birkekrydsfiner er også kendt som “den fine” krydsfiner, der bruges til reoler og andre møbler, hvor krydsfineren skal være synlig. Prisen er i den høje ende sammenlignet med alternativerne.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Birk

Birkekrydsfiner-plader består af tynde skiver træ, der limes sammen på kryds og tværs til en stærk plade. Et eller begge yderste lag består af særligt pæne birkefiner-lag.

Krydsfiner-plader limes sammen af tynde skiver træ, der skrælles af en træstamme.

De inderste lag kan være af forskellig kvalitet, men på de fine birkefiner-plader er et (eller begge) af de yderste lag i en særlig fin kvalitet, så pladen kan bruges til møbler mv.

Birkekrydsfiner fås i mange tykkelser. 15 mm, 18 mm og 21 mm krydsfiner er blandt de mest solgte.

Priseksempel

Cirka 550 kroner pr. kvadratmeter

Opdateret januar 2025

Birkekrydsfiner er blandt de allerdyreste typer krydsfiner.

Hvor bruges: Birk

Birkekrydsfiner bruges primært til møbler, fx reoler, bogkasser, slagbænke og lignende. Det egner sig også til køkkenfronter og bordplader.

Fordele

  • Stærke og formstabile
  • Fås i mange tykkelser

Ulemper

  • Dyre
  • Ikke standardvare i alle byggemarkeder

Styrke

Høj

Krydsfinerplader er stærke. De mange lag af tyndt træ, der ligger på henholdsvis kryds og tværs, giver en stor styrke og sejhed.

Skal pladerne kunne bære, fx som del af en reol, skal de minimum være 9 mm tykke, og i mange tilfælde gerne kraftigere.

Holdbarhed

Ikke relevant

Vedligeholdelse

Kan males eller lakeres.

Birkekrydsfiner kan lakeres eller voksbehandles for at øge modstandsdygtigheden overfor snavs mv.

Dimensioner

  • Tykkelse: 4, 6, 9, 12, 15, 18 og 21 mm
  • Bredde: 125 cm
  • Længde: 250 cm

Krydsfiner-plader kan i enkelte tilfælde fås i andre dimensioner. Birkekrydsfiner kan ofte købes på mål.

Se alternativer til birkekrydsfiner

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Princip

Birkekrydsfiner kan fx bruges til at bygge bogkasser eller reoler. Her kan delene samles kant mod kant med lim og skruer og evt. suppleret med indfræsede lameller for at øge styrken i samlingerne.

Montering

Når du skærer i krydsfiner, så indstil rund- eller dyksaven, så den kun saver netop igennem pladen. Det giver det pæneste snit. En fintandet og skarp klinge er din bedste sikkerhed mod, at træet flosser (det har det en tendens til).

Pladerne kan samles med lim og skruer. Det er vigtigt at bruge rigeligt med lim. Husk at tørre overskydende lim væk, lige så snart at du har spændt samlingen. Det er meget vanskeligt at få væk, når det først er hærdet.

Skal det være ekstra solidt og med skjulte samlinger, kan du med fordel vælge at fræse lameller (fisk) ind i pladerne.

Sørg for at slibe flader og kanter for at opnå det flotteste og mest holdbare resultat. En excentersliber er oplagt, fordi den ikke efterlader et tydeligt mønster i overfladen. Start med slibepapir korn 120, det er ofte nok. Hvis ikke, kan du følge op med den finere korn 180.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med krydsfiner-plader.

FAQ