Når træ bliver stærkere end træ

Krydsfiner er bomstærkt - og stærkere end træ! Se her hvorfor og hvor du kan bruge krydsfiner, når du bygger.

Et tyndt bræt, som er skåret ud af en træstamme, er nemt at knække. Det er simpelthen ikke særlig stærkt.

Men hvis man i stedet skræller en træstamme i supertynde lag og derefter limer lagene sammen på kryds og tværs, får man en lige så tynd, men langt, langt stærkere plade – og øger man tykkelsen en smule, kan pladen faktisk blive skudsikker.

Tør du stå på et 12 mm tykt bræt, der er spændt ud flere meter over jorden?

De fleste vil nok betakke sig - men hvis vi erstatter brættet med en 12 mm tyk plade af krydsfiner, så vil de fleste tømrere uden problemer stå på den.

For selv med 60 cm imellem tagspærene kan en 12-mm-krydsfinerplade bære et tag og vægten af en håndværker.

Styrken ligger i, at flere tynde lag træ limes sammen, sådan at fibrene skiftevis vender den ene vej og den anden vej.

Og ved at vælge, hvilken type træ der skal bruges i de yderste lag, kan krydsfinerpladen skifte udseende, afhængigt af hvad den skal bruges til.

Hvis du nogensinde tvivler på krydsfinerens styrke, skal du vide, at man i de lidt mere specialiserede dele af træbranchen fremstiller skud- og brandsikre krydsfinerplader, der blot er 30 mm tykke.

Trætypen afgør styrke og udseende

Krydsfiner kan laves af mange typer træ.

I Norden bruger vi mest bøg, fyr og birk, men rundtomkring i verden laves det af det lokale træ, fx douglasgran eller tropisk træ. De yderste, synlige lag afgør pladens udseende.

Birkekrydsfiner og douglasfiner er populært, når pladens overflade skal være synlig, fx på umalede møbler. Ofte er de inderste lag af billigere træ. De ses alligevel ikke.

Vælg den rigtige type krydsfiner

Til billige møbler

Østenkrydsfiner er normalt rødligt eller gulligt i overfladen. Det bruges primært til indendørsbyggeri eller møbler, når de skal fremstilles billigt. Kvaliteten er svingende.

Til finere møbler

Birkekrydsfiner består af mange tynde lag. Derfor er det både formstabilt og stærkt. Åretegningerne er diskrete. Det bruges ofte til møbler, der ikke skal males.

Til støbning og traileren

Støbekrydsfiner er fremstillet af hårdt træ og har mange lag, fordi det er nødt til at være meget formstabilt. Bruges bl.a. til støbeforme til beton og som bund i trailere.

Til det perfekte undertag

Tagkrydsfiner er fremstillet af billigt nåletræ og kan have mange fejl i overfladen. Her er lav pris vigtigere end udseendet. Pladerne vejer ikke så meget.

Til den billige facade

Krydsfiner med fræsede spor (profiler) er fremstillet af nåletræ. De kaldes også for douglasplader. Bruges fx på husgavle og i skure. Fås kun i ret tynde dimensioner.

Til undergulve

Gulvkrydsfiner minder meget om tagkrydsfiner. Det er fremstillet af billigt nåletræ, kan have fejl i overfladen og har altid fer og not i sider og ender.

Det billige alternativ

OSB-plader er et alternativ til krydsfiner. Det er fremstillet af træspåner og bruges ofte på byggepladser, fx som tagplader. I de senere år er det blevet et populært materiale til indendørsbyggeri.

Det skal du se efter, når du bygger

Krydsfiner til byggeri skal leve op til særlige standarder. Se efter betegnelsen DS/EN 636.

Pladerne findes i tre klasser - og her er det primært typen af lim, der afgør, hvad pladerne kan bruges til.

Klasse 1 er til tørre omgivelser. Det kan fx være beklædning af vægge under gipsplader, eller hvis du vil bygge møbler.

Klasse 2 er til omgivelser, hvor fugtigheden lejlighedsvis kan være højere. Det kan fx være i en garage eller i et fritidshus, der ikke er opvarmet året rundt.

Klasse 3 kan tåle stor fugtpåvirkning. Det er den type plader, du bruger til tag. Plader til konstruktionsbrug skal være CE-mærket.

Ud over klassifikationen skal du naturligvis se på tykkelsen; en tyk plade er alt andet lige stærkere end en tynd plade.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Træplader