Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Træplader - overblik på 5 minutter

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Træplader bruger vi til alt fra møbler og køkkenskabe til facadebeklædning og lofter. Her giver vi dig klar besked om de mest almindelige typer.

Træ er et fantastisk anvendeligt materiale, men det kan ikke bruges til plader, fordi det ikke er tilstrækkeligt stærkt eller formstabilt i sig selv. I hvert fald ikke i tyndere dimensioner. Derfor skal træet først findeles til spåner, trævler, finer eller savsmuld. Dernæst skal træet tilsættes vand eller lim og presses sammen. Så får man til gengæld et materiale, der både er stærkt og stabilt, og som ikke slår sig eller revner. Og da spåner, trævler, savsmuld osv. naturligt findes som regulært affald på savværkerne, bliver produktionsprisen rimeligt lav på træpladerne.

Der findes mange slags træplader at vælge imellem for den professionelle håndværker, men gør det selv-folk bruger dem også i stor stil. Faktisk er træpladerne et af vores vigtigste materialer, når der skal hjemmesnedkereres.

Læs mere om træplader

Krydsfiner

Krydsfiner er et rigtig godt navn til denne type plader, da det beskriver, hvordan de enkelte lag i pladen ligger. Nemlig på kryds og tværs, så årerne på pladens mange finerlag ligger skiftevis på langs og på tværs af pladen. Det giver pladerne en ekstrem brudstyrke. Finerlagene, der i Norden oftest er fyr eller gran, er limet sammen og lagt i pres. Limen er næsten altid vandfast. På nogle plader er de yderste lag af andre træsorter end de indre, fx birk, bøg, eg eller teak.

Krydsfiner anvendes til byggematerialer, helt op til kraftige bærende loftsbjælker og møbler, støbeforme, lastbilslad, facader, skilte og meget mere.

Spånplader

Den vel nok mest kendte og mest brugte træplade er spånpladen. Den laves af træspåner og bindemiddel (lim), som presses hårdt sammen til faste plader. Kernen i pladerne består af grovere spåner end de yderste lag. Spånplader kan anvendes til næsten alt, men bruges fortrinsvis til tage, gulve, vægge og skabssider. De skal helst benyttes indendørs, for selv om der findes fugtresistente plader, så tåler de ikke konstant fugtpåvirkning. Spånplader har fået et lidt blakket ry, fordi de afgiver (minimale) mængder formaldehyd, men mængderne ligger langt under WHO’s tilladte grænser. Nogle plader er endda miljømærkede (Svanemærket).

Spånplader er lette at bearbejde og kan beklædes med finer, melamin, folie, tapet, glasfilt - eller bare males.

Træfiberplader

Træfiberplader er en samlebetegnelse for plader, som består af ganske fine træfibre, der er varmet op og evt. tilsat vand, før de er blevet presset til plader under kolossalt tryk.

Afhængigt af overfladen og tykkelsen er resultatet både de kendte MDF-plader, som er glatte på begge sider og bruges til bl.a. skabslåger, masonitpladerne, som er ru på den ene side og glatte på den anden (bruges fx til skabsbagbeklædninger), og de grønne eller brunsorte Huntonit-plader, der er imprægnerede og bruges til undertag.

Træbeton-/træuldsplader

Disse plader laves, ligesom cementspånplader, af træ, vand og cement, men træet er her træuld, dvs. op til 3 mm brede tynde træstrimler. Blandingen pakkes i forme og presses til den ønskede tykkelse. Når pladerne er hærdede, indeholder de 70 % træ og 30 % cement. På grund af deres åbne struktur er pladerne velegnede som lydisolering, samtidig med at de er varmeisolerende. Og da træ omsluttet af cement ikke kan brænde, fungerer pladerne også som brandhæmmere. Pladerne, der er ret lette, bruges næsten kun til vægge og lofter, og de er lette at forarbejde, ligesom de både kan males og pudses. Oftest ses de ubehandlede i loftet i store rum som butikker, haller og foredragssale. Det udelukker på ingen måde, at de bliver brugt i garagen, værkstedet eller det moderne hjem.

OSB-plader

Populært kan man kalde OSB-pladen for en mellemting mellem en spånplade og krydsfIner. Pladen fremstilles af ret store (og lange) træspåner og lim. Spånerne lægges på kryds i tre lag som krydsfIner og presses under høj varme og stort tryk til hårde plader.

De anvendes bl.a. til gulvplader og inde bag gipsplader. Men pga. det specielle udseende ses de også af og til anvendt som synlige væg- eller gulvplader behandlet med mange lag klar lak. Pladerne fås med fer og not og med lige afskårne kanter.

Cementspånplader

Blandes af 60 % cement, 20 % træspåner og 20 % vand. Pladerne anvendes stort set kun til facadebeklædning og er normalt ikke lagervare i byggemarkederne. Pladerne kan fås med forskellige overflader som fx marmorflis. De tåler ikke direkte jordkontakt eller for meget vand (på taget for eksempel), til det skal man anvende fibercementplader (eternit), der ikke indeholder træ, men cement, cellulosefibre og polypropylen).

Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage