Sådan arbejder du med spånplader!

Spånpladen er nok den mest kendte og brugte byggeplade herhjemme – og med god grund. En spånplade er billig, og så vejer den mindre end de fleste andre byggeplader. Der findes varianter til stort set alle opgaver, så længe de foregår indendørs.

HVAD BRUGES EN SPÅNPLADE TIL?

SPÅNPLADE TIL SOKLER, SKABE M.M.
De rå spånplader er oplagte til sokler, skabe og vægge eller fx som bærende plade under en madras. Til skabe og hylder bruges spånplade beklædt med melamin.

SPÅNPLADE TIL UNDERGULVE
Skal du lægge et undergulv, er spånpladen en både billig og hurtig løsning. Der findes særlige gulvspånplader med fer og not, som skal limes på alle kanter.

SPÅNPLADE TIL BORDPLADER
Spånplade er en billig byggeplade, der koster 30-40 procent mindre end fx MDFplade. Derfor bruges den altid som kerne i bordplader beklædt med laminat.

HVORDAN ARBEJDER DU MED SPÅNPLADER?

Spånplader er gode og stærke byggeplader, men de er også lidt følsomme. Hvis du ikke bruger den rigtige teknik, når du saver, vil savsporet med stor sandsynlighed blive grimt og flosset.

Først og fremmest skal savklingen være skarp og fintandet. Og saver du med håndsav, ligger tricket i at sørge for at holde saven i en vinkel på cirka 20 grader, og du skal save med rolige og jævne bevægelser. Bruger du rundsav, skal du save fra bagsiden.

Skal du bore for til skruer eller dyvler i kanten af en spånplade, så er der stor risiko for, at pladen flækker. Den risiko forsvinder, hvis du spænder en skruetvinge stramt på pladen dér, hvor du skal bore, inden du går i gang.

VIGTIGT OM SPÅNPLADER!

Den klassiske spånplade er lavet af træspåner og lim. Pladen er stærkt sugende og egner sig kun til indendørs brug i et almindeligt indeklima uden regelmæssig høj luftfugtighed.

SÆRLIGT VED SPÅNPLADER

Den rå spånplade er glat og jævn og derfor nem at beklæde med fx finer, melamin, tapet og glasfilt, men du kan også sagtens nøjes med at male.

En helt glat malet overflade kræver dog lidt mere grunding, spartling og slibning end fx en MDF-plade eller en krydsfinerplade.

Læs mere om træplader

VARIANTER AF SPÅNPLADER

ALMINDELIG SPÅNPLADE
Den rå spånplade er stabil, glat og jævn og bruges ofte i vægge som alternativ til gips og krydsfiner. Den glatte overflade kan beklædes med filt, glasvæv eller tapet.

GULVSPÅNPLADE
Meget plan og stabil plade med fer og not til både svømmende og bærende undergulve. Svømmende gulv samles af plader ned til 12 mm. Til bærende underlag bruges 19 mm eller mere.

LAMINERET SPÅNPLADE
Går også under betegnelsen hvid melaminplade og bruges til skabe, låger, hylder, sokler, inddækninger og mange andre steder, hvor man ønsker en glat og hvid overflade.

LAMINATBORDPLADE
En særlig kraftig udgave – typisk 30 eller 40 mm – med slidstærk beklædning af laminat er oplagt til bordplader i køkken og bryggers. Fås i utallige farver og overflademønstre.

CEMENTSPÅNPLADE
Meget robust spånpladetype, der stort set kun bruges til facadebeklædning. Pladerne fås med forskellige overflader, fx marmorflis. Er normalt ikke lagervare i byggemarkedet.

OSB
OSB-pladen er ikke en rendyrket spånplade, men en mellemting mellem spånplade og krydsfiner. Den er stærkere end en almindelig spånplade og derfor velegnet til fx undertag.

STØRRELSER PÅ SPÅNPLADER

Standardstørrelsen på den klassiske spånplade er 122 x 244 mm. Pladerne findes i tykkelser fra 6 til 32 mm, men de mest brugte er:

  • 10 mm
  • 12 mm
  • 16 mm
  • 19 mm
  • 22 mm
  • 28 mm

Laminerede køkkenbordsplader fås normalt i tykkelser på 30 og 40 mm og i en standardbredde på 61-63 cm. Men det kan lade sig gøre at bestille plader i skræddersyede breddemål fra ca. 25 cm til ca. 125 cm – og i mange forskellige længder.

Melaminbelagte plader er typisk 16 eller 22 mm tykke og fås i mange forskellige længder og bredder.

FLOT KANT PÅ SPÅNPLADE

Savsnit i spånplade beklædt med laminat eller melamin efterlader en ujævn kant. Den kan du dække med en laminatstrimmel, der stryges på. Forinden forsegles med lim, og kanten spartles jævn

    Andre læser lige nu ...