mand saver i bræt med sav

MULIGHEDER: Lim og træspåner presset sammen under hårdt tryk og høj temperatur giver en plade med en ensartet overflade med mange anvendelsesmuligheder.

HVAD BRUGES SPÅNPLADER TIL?
SOKLER, SKABE M.M. De rå spånplader er oplagte til sokler, skabe og vægge eller fx som bærende plade under en madras. Til skabe og hylder bruges spånplade beklædt med melamin.
UNDERGULVE Skal du lægge et undergulv, er spånpladen en både billig og hurtig løsning. Der findes særlige gulvspånplader med fer og not, som skal limes på alle kanter.
BORDPLADERSpånplade er en billig byggeplade, der koster 30-40 procent mindre end fx MDFplade. Derfor bruges den altid som kerne i bordplader beklædt med laminat.

HVORDAN ARBEJDER DU MED SPÅNPLADER?

Spånplader er gode og stærke byggeplader, men de er også lidt følsomme. Hvis du ikke bruger den rigtige teknik, når du saver, vil savsporet med stor sandsynlighed blive grimt og flosset.

Først og fremmest skal savklingen være skarp og fintandet. Og saver du med håndsav, ligger tricket i at sørge for at holde saven i en vinkel på cirka 20 grader, og du skal save med rolige og jævne bevægelser. Bruger du rundsav, skal du save fra bagsiden.

Skal du bore for til skruer eller dyvler i kanten af en spånplade, så er der stor risiko for, at pladen flækker. Den risiko forsvinder, hvis du spænder en skruetvinge stramt på pladen dér, hvor du skal bore, inden du går i gang.

VIGTIGT OM SPÅNPLADER!

Den klassiske spånplade er lavet af træspåner og lim. Pladen er stærkt sugende og egner sig kun til indendørs brug i et almindeligt indeklima uden regelmæssig høj luftfugtighed.

SÆRLIGT VED SPÅNPLADER

Den rå spånplade er glat og jævn og derfor nem at beklæde med fx finer, melamin, tapet og glasfilt, men du kan også sagtens nøjes med at male.

En helt glat malet overflade kræver dog lidt mere grunding, spartling og slibning end fx en MDF-plade eller en krydsfinerplade.

VARIANTER AF SPÅNPLADER
ALMINDELIG SPÅNPLADE Den rå spånplade er stabil, glat og jævn og bruges ofte i vægge som alternativ til gips og krydsfiner. Den glatte overflade kan beklædes med filt, glasvæv eller tapet.
GULVSPÅNPLADE Meget plan og stabil plade med fer og not til både svømmende og bærende undergulve. Svømmende gulv samles af plader ned til 12 mm. Til bærende underlag bruges 19 mm eller mere.
LAMINERET SPÅNPLADE Går også under betegnelsen hvid melaminplade og bruges til skabe, låger, hylder, sokler, inddækninger og mange andre steder, hvor man ønsker en glat og hvid overflade.
LAMINATBORDPLADE En særlig kraftig udgave – typisk 30 eller 40 mm – med slidstærk beklædning af laminat er oplagt til bordplader i køkken og bryggers. Fås i utallige farver og overflademønstre.
CEMENTSPÅNPLADE Meget robust spånpladetype, der stort set kun bruges til facadebeklædning. Pladerne fås med forskellige overflader, fx marmorflis. Er normalt ikke lagervare i byggemarkedet.
OSBOSB-pladen er ikke en rendyrket spånplade, men en mellemting mellem spånplade og krydsfiner. Den er stærkere end en almindelig spånplade og derfor velegnet til fx undertag.

STØRRELSER PÅ SPÅNPLADER

Standardstørrelsen på den klassiske spånplade er 122 x 244 mm. Pladerne findes i tykkelser fra 6 til 32 mm, men de mest brugte er:

  • 10 mm
  • 12 mm
  • 16 mm
  • 19 mm
  • 22 mm
  • 28 mm

Laminerede køkkenbordsplader fås normalt i tykkelser på 30 og 40 mm og i en standardbredde på 61-63 cm. Men det kan lade sig gøre at bestille plader i skræddersyede breddemål fra ca. 25 cm til ca. 125 cm – og i mange forskellige længder.

Melaminbelagte plader er typisk 16 eller 22 mm tykke og fås i mange forskellige længder og bredder.

FLOT KANT PÅ SPÅNPLADE

Savsnit i spånplade beklædt med laminat eller melamin efterlader en ujævn kant. Den kan du dække med en laminatstrimmel, der stryges på. Forinden forsegles med lim, og kanten spartles jævn