Forstå de ...

Forstå de nye energimærker

Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. EU har nemlig ændret energimærkningen for flere hårde hvidevarer for at gøre det nemmere at gennemskue, hvor meget energi de forskellige apparater bruger. Læs med, og få helt styr på de nye energimærker her.

Sune Navntoft

9. oktober 2024

Nu kan B være BEDRE END A+++

Har du købt nyt køleskab, nyt TV eller ny vaskemaskine inden for den seneste årrække, er du formentlig bekendt med, at energimærket A+++ har været synonym med de produkter, der brugte mindst strøm.

Sådan er det imidlertid ikke længere.

Den 1. marts 2021 blev de gamle energimærkninger nemlig afløst af nogle nye, som efter hensigten skal gøre det nemmere for forbrugerne at identificere de mest energibesparende apparater.

Oprindeligt gik skalaen fra A til G for hårde hvidevarer, men i takt med at apparaterne er blevet mere energivenlige, har det været nødvendigt at tilføje op til tre plusser efter A’erne.

Skalaen med de mange plusser har gjort det vanskeligere at gennemskue, hvilket energimærke der egentlig er at foretrække, og derfor har EU ændret skalaen tilbage til den oprindelige, som går fra A til G uden alle plusserne.

Sidste skift – for nu …

Ifølge EU bliver det ikke nødvendigt at ændre på skalaen fremadrettet, selvom de hårde hvidevarer bliver mere energibesparende. Strategien er nemlig, at EU løbende vil stramme kriterierne for energimærkerne, så skalaen kan forblive den samme.

Det betyder imidlertid ikke, at alle problemer er løst, og at det gamle energimærke kan sammenlignes én til én med det nye. Det er nemlig ikke sådan, at et køleskab med mærkningen A+++ nødvendigvis svarer til A på den nye skala.

Der skal nemlig væsentlig mere til, før et apparat gør sig fortjent til en topplacering. Som det ser ud nu, er det nemlig langtfra alle de gamle apparater med A+++, der kan få karakteren A.

Sværere at stryge til tops

Sammenholdes den gamle og den nye skala for energimærkning, er det nærliggende at tro, at A+++ svarer til det nye A. Sådan fungerer det imidlertid ikke. De nye energikrav er nemlig så stramme, at det endnu ikke er muligt at købe eksempelvis køleskabe, frysere, TV og opvaskemaskiner i energiklasse A. Til gengæld findes der vaskemaskiner i energiklasse A.

Det er derfor vanskeligt at sammenligne de to skalaer én til én. Med lidt hurtig hovedregning kan man dog udlede, at A på den nye skala minimum svarer til A+++ på den gamle, og at B også kan være bedre i nogle tilfælde, som fx inden for køleskabe.

LÆS MERE: Ryk en klasse op

Disse energimærker bør du gå efter

Da det ikke er muligt at købe et A-mærket apparat i alle kategorier, har Energistyrelsen lavet følgende anbefaling, som viser, hvilke energimærker du bør gå efter i de respektive kategorier: I nogle kategorier svarer et A+++ til et A på den nye skala, men i de fleste tilfælde kan man ikke sammenligne de to skalaer én til én.

Køleskab

Gå efter: D eller bedre

Køle- og køle-fryse-skabe er tændt døgnet rundt, lige fra du køber dem, til du en dag skiller dig af med dem. Det er derfor en god idé at holde godt øje med energimærkningen. Køleskabe behøver ikke koste alverden i dag, men vælger du de helt billige modeller, følger der som regel også et dårligt energimærke med. Vælger du derimod et køleskab med en god energimærkning, kan du spare penge på den lange bane i form af en lavere elregning.

Plug’n’play
Når først du har installeret dit nye køleskab, kan du ikke gøre det store for at spare yderligere på energien, da det groft sagt kører på autopilot hele sin levetid. Det er derfor ekstra vigtigt at undersøge markedet grundigt og vurdere, hvor god en energiklasse du vil sigte efter. Vil du have et køleskab, som bruger mindst mulig energi, skal du gå efter et i energiklasse D, C eller B, da der endnu ikke eksisterer køleskabe i klasse A på den nye skala.

Vaskemaskine

Gå efter: A eller B

Skal du spare på energien, så handler det om at vælge en maskine med energimærke A eller B. Vil du skrue yderligere ned for energiforbruget, så kan du med fordel vaske i døgnets ydertimer, hvor elpriserne ofte er lavest.

Redaktionen anbefaler: Vaskemaskinen starter, når strømmen er billig

Kapaciteten har stor betydning
Et andet aspekt, som er vigtigt at se nærmere på, er kapaciteten – altså hvor mange kilo tøj maskinen kan vaske ad gangen. De fleste kan klare sig med en kapacitet på cirka otte kilo, men der findes også almindelige maskiner, som kan klare op til 12 kilo.

Vil du undgå at bruge unødig strøm, så gælder det om at fylde maskinen helt op, hver gang du vasker. Undgå dog at overskride kapaciteten. Presser du mere tøj ind i maskinen, end den er beregnet til, kan det nemlig både beskadige tøjet og maskinen – og så bliver det først en dyr affære.

Læs også: Så meget strøm bruger din vaskemaskine

Opvaskemaskine

Gå efter: B eller C

Inden du giver dig i kast med at købe, er det en god idé at overveje, hvor meget du skal bruge din nye maskine. Bor du alene, eller er du en del af en større familie? For selvom det handler om at købe den mest energibesparende maskine, så handler det i høj grad også om at undgå at køre halvtomme maskiner gang på gang. Det bliver nemlig dyrt på den lange bane.

Cirka 10 liter pr. opvask
Går du efter en opvaskemaskine til fx 12-14 kuverter i energiklasse B eller C, skal du regne med, at den bruger 9-11 liter vand pr. opvask.

Læs også: Så meget strøm bruger din opvaskemaskine

TV

Gå efter: F eller bedre

Når du skal købe TV, bør du sigte efter et med minimum energimærke F. Vælger du eksempelvis et 52"-TV med energimærke C, vil det koste dig omkring 95 kroner om året ifølge Energistyrelsen. Et tilsvarende TV med energimærke A+ (gammel ordning) vil derimod koste dig 200 kroner. Når det handler om TV’er, er der således stor forskel på de to skalaer.

Sluk og spar lidt
Vil du spare yderligere på energien, så kan du med fordel slukke på stikkontakten, når du ikke ser TV, så det ikke står på standby i alle døgnets timer. Det kan lette privatøkonomien med cirka 200 kroner. om året.

Læs mere: Spar energi døgnet rundt

Fryseskab

Gå efter: D eller bedre

Vil du holde energiforbruget nede, når det gælder din fryser, bør du først og fremmest sørge for at indstille temperaturen efter producentens anbefalinger. For en almindelig fryser er det typisk -18°. Øger du kulden med en grad, risikerer du at øge energiforbruget med fem procent, og det er både spild af energi og penge.

Placeringen er afgørende
For at fryseren ikke skal arbejde ekstra hårdt for at holde temperaturen nede, bør du desuden undgå at placere den tæt på ovne, radiatorer, direkte sollys og andre varmekilder. Uanset om du foretrækker en kummefryser eller et fryseskab, så bør du sigte efter energimærke D eller bedre.