Hvad koster en vask i opvaskemaskine?
Prisen på en opvask i opvaskemaskinen afhænger af flere faktorer.
Det kommer fx an på, hvor tit du bruger opvaskemaskinen, og hvilket program du vasker op med.
Derudover har alderen og dermed energimærkningen på din opvaskemaskine også betydning for prisen.
Desuden afhænger prisen på en vask i opvaskemaskinen også af maskinens wattforbrug og elpriserne.
Hvor meget vand bruger en opvaskemaskine?
Har du en god opvaskemaskine, der har et lavt vand- og varmeforbrug, koster det omkring 10 liter vand pr opvask.
Der bruges dog mere vand, hvis din maskine er af ældre dato, og det er dermed også dyrere i vandudgifter.
LÆS OGSÅ: Hvad koster det at bruge en tørretumbler?
Hvor meget strøm bruger en opvaskemaskine?
Strømforbruget er forskelligt, alt efter hvor tit du bruger opvaskemaskinen, og hvor høje temperaturer du kører med i maskinen.
Du sparer mange penge på elregningen ved at bruge en opvaskemaskine med en god energimærkning.
Ifølge Energistyrelsen koster en opvaskemaskine med energimærkning B omkring 900 kroner om året, og der er derfor god grund til at vælge en opvaskemaskine med en god energimærkning.
Det anbefales, at opvaskemaskinen har mindst energimærkning B eller C, hvis det skal kunne mærkes på både vand- og elregningen.
Opvaskemaskine eller vaske op i hånden?
Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan det slet ikke betale sig at vaske op i hånden frem for at bruge opvaskemaskinen set på vandforbruget.
Selv med en opvaskemaskine med et højt vand- og varmeforbrug, kan det ikke betale sig at vaske op i hånden, da en opvask i en balje koster omkring 49 liter vand, mens en ældre opvaskemaskine kun bruger cirka 20 liter pr opvask.
Vasker du op i hånden under rindende vand, bliver det endnu dyrere, da du så bruger omkring 720 liter vand pr opvask.
Opvaskemaskinen vil altid være den billigste metode.
LÆS OGSÅ: Hvor meget vand bruger en vaskemaskine?
Flere sparetips
Udover at bruge en opvaskemaskine med en god energimærkning, kan du nemt gøre nogle ting for at spare penge på opvasken.
Sørg fx for at fylde opvaskemaskinen, inden du kører et program, og vælg gerne et kort program med lav temperatur, hvis du kan.
Vælger du at lade indstille maskinen til at vaske på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst, fx om natten, er der rigtigt meget at spare. Er prisen lav i flere timer i træk, så vælg maskinens eco-program, hvis den har sådan et.
Det er også vigtigt, at du husker at efterse din opvaskemaskine med afspændingsmiddel og salt, så den kører optimalt hver gang.