Effektiv isolering af husets sokkel

Grav ud langs soklen. Dybden skal i princippet være 60 cm under jordoverfladen, men indrettes efter forholdene. Bredden bør være mindst 40 cm, så du har nok plads at arbejde på.

Hug alle fremspring af, som rager ud over det plan, som isoleringspladerne (A) skal hvile på. Husk også de små fremspring, så din nye overflade ikke ender for langt fremme.

Smør et tyndt lag mørtel på soklen. Udkastet, som du rører af sokkelpuds (H), sikrer, at de senere lag mørtel kan hæfte. Det er lettest at gnubbe udkastet op med en murerkost.

Ret soklen op med mørtel (B), når dit udkast sidder fast. Mørtlen trækkes på med et stålbræt. Er der dybe huller, bygger du op over flere omgange.

Glat det afsluttende pudslag med stålbrættet, så det ligger plant med den gamle sokkel over jorden. Brug et langt bræt til at tjekke, at overfladen er plan.

Isoleringspladerne (A) skærer vi til med en stor hobbykniv. Der er også brug for at skære ud til ventilationsåbninger, fiberkabler, regnvandsbrønde og andre detaljer.

Træk multiklæber (C) på isoleringspladerne (A) med en tandspartel på 8-10 mm. Seks felter på 15 x 15 cm er nok. Pladerne må ikke klæbes sammen, heller ikke i hjørnerne, så hold samlingen fri af klæber.

Tryk isoleringspladerne (A) på plads, så overkanten er helt vandret. Bor herefter for til Thermodyblerne (D) med et 8 mm bor i en borehammer. Dyblerne sættes over jorden og afhængigt af terrænklasse. Ved en lav sokkel som her sætter du en dybel midt i hver plade og en over samlingerne. Bor dybt, da det er svært at trække alt borestøvet ud af hullet.

Tryk Thermodyblen (D) helt ind i hullet. Er der for meget borestøv, må du rense hullet for at gøre plads. Vent med at sætte skruen ind, så pluggen ikke sætter sig fast, før kraven er inde ved pladen.

Skru skruen i bund med et såkaldt Rawlplug Tool på skruemaskinen. Når den brede kant er inde ved pladens overflade, er dyblens brede krave sænket ind i pladen, så der er plads til en prop (E).

Thermodyblen (D) dækkes med en stenuldsprop (E). Det betyder intet for isoleringsevnen, at dyblerne ikke sidder i overfladen, men proppen hindrer, at metalskruerne i den færdige puds afslører sig som prikker med en lille nuanceforskel.

Skær armeringsnettet (F) i passende stykker, og bland mørtel op. Vi regner med at dække de øverste 45-50 cm af pladerne med mørtel og skærer derfor stykker på 45 cm af rullen.

Træk sokkelpuds (H) på isoleringspladerne (A) med et stålbræt i et felt bredt nok til en eller to baner af nettet (F). Gå efter en lagtykkelse på 8-10 mm. Det færdige pudslag bør gå 15-40 cm ned i jorden.

Glat sokkelpudsen (H) med stålbrættet. Jo mere plan overfladen er, jo hurtigere går det at trykke nettet (F) ind i mørtlen. Du kan tjekke tykkelsen ved at stikke hjørnet af stålbrættet let ind i mørtlen.

Tryk forsigtigt armeringsnettet (F) op i den bløde mørtel. Vend den side af nettet, der lå yderst, ud mod dig selv, så nettets kanter ikke prøver at løfte sig fri af mørtlen.

Arbejd armeringsnettet (F) helt ind i den bløde mørtel med stålbrættet. Nettet skal dækkes helt af mørtel. Ret overfladen af, og læg eventuelt mere mørtel på. Sørg for, at nettet ikke ligger tæt på overfladen.

Læg endnu et stykke net (F) på med mindst 10 cm overlæg. Når overfladen er plan, kan du lægge brættet helt ind på fladen og køre det rundt i cirkler - så vil det nærmest suge mørtel ud gennem nettet.

Armér hjørnerne med et hjørneprofil (G) med armeringsnet på begge sider. Hjørneprofilet klippes til i længden og trykkes fast i et tyndt lag mørtel, inden det dækkes af mørtel og endnu et lag armeringsnet.

Afslut pudslaget med et tyndt lag sokkelpuds. Det afsluttende lag kan du føje til i den bløde mørtel, men du kan også vælge at vente til næste dag, hvis du vil have bedre tid til at skabe en sammenhængende, glat flade. Husk, at nettet fortsat højst må ligge en tredjedel inde i pudsen.

“Træk” mørtlen sammen med en hårdt opvredet murersvamp, når mørtlen har sat sig lidt. Ved at køre svampen i langsomme cirkler kan du komme de sidste ujævnheder til livs.

Fyld lidt jord i renden, når pudsen er blevet helt fast og tør i overfladen. Ikke for meget, bare nok til at rette bunden til, så den har fald udefter.

Stamp bunden, så den har fald væk fra soklen. Vi bruger her en stump af en stolpe, som er skåret skråt af i bunden.

Læg strimler af isoleringspladerne (A) med fald udefter langs hele soklen, så de kan lede det nedsivende vand væk fra soklen og ud i den omkringliggende jord. Jo tørrere vi kan holde soklen, jo mindre fugt vil kældervæggene blive udsat for.

Fór renden med en fiberdug, som hindrer, at jord og sand blander sig med lecanødderne og mindsker deres virkning. Sørg for brede overlæg, hvor du samler flere stykker af fiberdugen.

Hæld lecanødderne ned i fiberdugen, og fold fiberdugen hen over nødderne bagefter. Vi bruger her 6­7 sække lecanødder for hver 10 meter sokkel.

Fold fiberdugen sammen om lecanødderne, og hold den på plads i overlægget med de første af de sten (N), isoleringen skal dækkes med.

For at bevare den tidligere ventilation monterer vi en ny ventilationsrist med tilhørende ventilationsrør, som passer til soklens nye dimensioner.