Kan man bruge en gasovn indendørs?

En gasovn til indendørs brug kan være en god løsning, når du har brug for en midlertidig opvarmningskilde. Der er dog flere ting, du skal være opmærksom på.

Gasovn til indendørs brug

En gasovn er god til hurtig opvarmning, men skal bruges med forsigtighed.

En gasovn er god til hurtig opvarmning, og mange har for eksempel en terrassevarmer stående udenfor, som kan forlænge de hyggelige sommeraftener, når temperaturen falder.

Så længe den er beregnet til det, må du også bruge en gasovn indendørs. Den er specielt god til hurtig opvarmning i rum, hvor der ikke er indlagt varme. Men husk at være opmærksom på at få luftet ud jævnligt, da alt afbrænding påvirker indeklimaet.

Det gælder for eksempel også en brændeovn, som kan være både hyggelig og dejlig varm, men i det lange løb er den hverken sund for husets beboere eller klimaet.

God til hurtig opvarmning

En lille gasovn til opvarmning kan bruges, hvis du har brug for at varme et rum op, mens du renoverer. Du kan også bruge en indendørs gasovn i garagen på de koldeste dage.

En gasovn skal bruge en gasflaske, som skiftes ud, når alt gassen er brændt af og flasken er tom. Gasserne kan købes i mange supermarkeder og på tankstationer, hvor du også kan aflevere den tomme flaske.

Det kan være svært at sige, hvor længe en gasflaske holder, da det for eksempel afhænger af, hvilken model gasovn, du har, og hvordan den bliver brugt. En 11 kg gasflaske er en meget brugt størrelse, både til grill og gasovne. Hvis du køber en 11 kg gasflaske til gasovn, så burde flasken holde minimum i tre måneder.

5 gode råd til brug af en indendørs gasovn

  1. Brug gasovn som supplerende opvarmning i garagen eller andre rum, der kun sjældent har brug for at blive varmet op.
  2. Brug ikke en gasovn uden opsyn.
  3. Husk at lufte ud ofte, da afbrænding af gas danner kulilte og andre skadelige partikler.
  4. Brug kun en gasovn indenfor, hvis den er beregnet til indendørs brug.
  5. Vær opmærksom på luftfugtigheden, der hurtigt kan blive høj med en gasovn.

LÆS OGSÅ: 3 tricks til varme i den kolde radiator

Nærbillede af gasflaske.

Ligesom med grillen, så bruger gasovnen gas som brændstof.

Udluftning er vigtigt

Hvis du bruger en gasovn indendørs, skal du være opmærksom på, at den afgiver en del fugt. Derudover dannes der kulilte og andre uønskede partikler ved afbrænding af gas, så er det er vigtigt at få luftet godt ud for at bevare et godt indeklima.

Af samme årsag frarådes det at bruge en gasovn i soveværelset, da der er større risiko for kulilteforgiftning, når du sover, fordi du ikke kan reagere i tide. Der er også en brandfare forbundet med brug af gasovn, så derfor skal du helst have opsyn med den, når den er tændt.

Redaktionen anbefaler: Gulvvarmen virker ikke - find fejlen!

Petroleumsovn eller gasovn

Et alternativ til en indendørs gasovn er en petroleumsovn. En petroleumsovn bruger petroleum som brændstof i stedet for træ eller gas, så kan være lidt nemmere at håndtere. En petroleumsovn kan for eksempel bruges til hurtigt og effektivt at varme et koldt fortelt i campingvognen, men ligesom med gasovnen skal den bruges med forsigtighed og med jævnlig udluftning.

Hvad enten du vælger en gasovn eller petroleumsovn, så vær opmærksom på, at begge kun anbefales som supplerende opvarmning i en kortere periode. Det er både for dyrt og skadeligt for indeklimaet at gøre det i en længere periode.

Det er også derfor, at der er kommet flere restriktioner på brugen af brændeovne i private hjem.

LÆS OGSÅ: Montering af røgrør på brændeovnen

En udendørs gasovn på terrassen

Der er mange, der har en udendørs gasovn, som fx en terrassevarmer, stående, men den kan ikke bruges indenfor.