Intro
Vejledning
01
Rammen samles
2
Trin
Vi begynder med at samle rammen, der består af syv dele. Delene til rammen her er skåret ud i en bredde på 35 mm. Husk at bore for, så træet ikke flækker.
Rammen holdes fast ned mod underlaget med en tvinge. Så er det nemmere at skrue skruerne i, så listerne kommer til at ligge præcist i samme plan. Husk at bore for.
02
Listerne limes fast på rammen
5
Trin
Nu skal listerne limes fast. Det kan du gøre på en smart måde med malertape, som du vikler rundt om hver enkelt liste. Så bliver de holdt på plads, mens limen tørrer.
Listen bliver nu holdt godt på plads. Smør næste liste med lim. Sæt listen på plads, og kør endnu en omgang med taperullen.
03
Montér beslag og skjuler over radiator
5
Trin
Du skal bruge et par vinkelbeslag, så skjuleren kan hænge på radiatoren. Mål på stedet, hvor bred en radiator beslagene skal kunne gabe over.
Sæt vinkelbeslaget i skruestikken. Bøj det, så det passer til at kunne gribe om radiatoren. Gør det samme med det andet beslag.
Skru de to vinkelbeslag bag på skjuleren med 4 x 20 mm skruer. Beslagene skal sidde på de to næstyderste sprosser.
Skær hylden, der skal sidde oven på skjuleren, til. Hylden skal stikke cirka 1 cm ud over skjulerens forkant.
Materialer
26 x 35 mm nyatoh:
- 2 vandrette rammedele (A) a 155,5 cm
- 5 lodrette rammedele (B) a 43 cm
26 x 95 mm nyatoh:
- 1 overligger (C) a 158 cm
26 x 20 mm nyatoh:
Til beklædning af ét felt:
- 1 liste (D) a 50,8 cm
- 2 lister (E) a 48,8 cm
- 2 lister (F) a 40,8 cm
- 2 lister (G) a 32,8 cm
- 2 lister (H) a 24,8 cm
- 2 lister (J) a 16,8 cm
- 2 lister (K) a 8,8 cm
Desuden:
- 2 vinkelbeslag (M), 50 x 50 x 50 mm
- 2 vinkelbeslag (L), 50 x 150 x 150 mm
- 4 x 20 mm skruer
- Trælim og malertape
Tidsforbrug
1 dag.
Pris
Nyatoh-bordplade: ca. 800 kr.
Sværhedsgrad
Et projekt, hvor de fleste kan være med. Men det kræver grundig opmåling og nøjagtig udskæring.
Tegning
Skæreplan for bordplade til radiatorskjuler
Radiatorskjuleren er lavet i træ af nyatoh. Der var nemlig et pænt stykke bordplade tilovers fra et projekt i badeværelset.
Du kan udnytte pladen optimalt ved at tegne en skitse og markere de enkelte dele på selve pladen.
Den godt halvanden meter lange bordplade skæres ud i lister med en bredde på 20 mm. Rammedelene har en bredde på 35 mm, og overliggeren er 95 mm bred.

3D-model
Radiatorskjuler