Hvordan virker en termostat på en radiator

Fra usikker ventil til smart termostat

I centralvarmens barndom sad der på hver radiator et håndtag, hvor du selv styrede, hvor meget vand der skulle løbe ind i radiatoren. Valget stod groft sagt mellem helt lukket, helt åbent – eller et ubestemmeligt sted derimellem. Hver gang temperaturen ændrede sig udenfor, måtte du hen til radiatoren og dreje op eller ned for den, så der ikke blev for varmt eller koldt i stuen.

De tider er for længst forbi. De seneste 50 år er den usikre manuelle ventil røget ud i kulden, og på dens plads sidder nu termostater og styrer, hvor meget varmt vand der skal lukkes ind gennem radiatoren. På disse termostater indstiller du blot, hvor varmt du vil have det i et rum, og så søger de selv at holde temperaturen konstant på det niveau.

Hvordan virker en termostat?

Inde i termostaterne sidder der en lille beholder af zink og kobber, en bælg. Den er som en lille harmonika, der kan udvide sig og trække sig sammen i længden.

De mange folder giver den en meget stor overflade, så den hurtigt overfører luftens temperatur til sit indre.

I Danfoss-termostater er bælgen fyldt med en tokomponent-gas, som reagerer meget følsomt på temperaturudsving. Når der bliver varmere i stuen, udvider gassen sig, og bælgen trykker på en spindel, der er forbundet med en ventil inde i radiatorrøret, og den lukker så for tilstrømning af varmt vand til radiatoren.

Bliver der igen koldere i stuen, trækker gassen sig sammen, så bælgen kryber sammen i længden, og ventilen åbnes. Derved lukkes der igen varmt vand ind i radiatoren, og rummet opvarmes igen.

Termostat og ventil

Et termostatsystem består typisk af to adskilte elementer, som kan skilles og samles og udskiftes hver for sig. Der er selve ventilen, som sidder i røret, hvor det varme vand løber ind i radiatoren. Og så er der termostatdelen, som klikkes på plads over ventilen med et lille tryk.

Ventilen indstiller montøren, så dens åbning passer til radiatoren og rummets størrelse. Ventildelen vil de færreste af os pille ved på noget tidspunkt.

Termostaten derimod tager vi os selv af. Både i det daglige, hvor du på termostatens skala indstiller den til at holde en bestemt temperatur i rummet – eller holde rummet frostfrit. Og i større skala, for du kan selv skifte termostaten, hvis den går i stykker, eller hvis du vil forbedre dit varmeanlæg med en anden og bedre termostat.

Har radiatoren været lukket i lang tid, kan den lille spindelstift i pakdåsen sætte sig fast, så den ikke følger med bælgen ud og åbner for ventilen. Sker det, kan du tage termostaten af og forsigtigt løsne stiften, så den igen kan bevæge sig. Du kan også uden større indgreb skifte den ud.

Den intelligente termostat

En radiatortermostat sparer dig for mange penge. Når solen skinner, registrerer din termostat den gratis varme i rummet og sender mindre varmt vand ind i radiatoren.

Det kræver dog, at termostaten sidder frit og kan mærke rumtemperaturen. Hvis den er dækket af gardiner, reagerer den ikke korrekt. Og hvis du åbner alle vinduer for at lufte ud uden at skrue ned for en traditionel termostat, vil den reagere ved at pumpe masser af varmt vand ud i din radiator – til glæde for gråspurvene.

Det kan du undgå, hvis du skifter til elektroniske radiatortermostater. Oven i mekanikken i de traditionelle termostater lægger de en elektronisk intelligens, som sparer dig yderligere for penge på energikontoen. For eksempel lukker de selv for vandet i op til en halv time, hvis du lufter kraftigt ud, og de kan programmeres til at sænke temperaturen om natten, eller når du er på ferie.