Læsernes bedste: Byg et varmepumpe-skjul
Gør Det Selvs læsere er fulde af gode ideer og kreative løsninger til hverdagens små og store udfordringer. Vi har samlet fire flotte bud på, hvordan man skjuler den grimme varmepumpe.

Our website does not support Internet Explorer.
To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.
Gør Det Selvs læsere er fulde af gode ideer og kreative løsninger til hverdagens små og store udfordringer. Vi har samlet fire flotte bud på, hvordan man skjuler den grimme varmepumpe.
"Da vi byggede vores nye udekøkken, fik vi også integreret et skjul til vores varmepumpe. Den er placeret til højre bag tremmer med lidt mere afstand imellem." -M.S.
"Jeg har lavet et skjul til vores varmepumpe af trykimprægneret træ. Skjulet har en luftig konstruktion og et “hul” på forsiden, som svarer til udluftningen på varmepumpen. Taget er lavet af syntetisk træ og har lidt hældning, så vandet kan løbe af, men det kan også placeres vandret." -O.J.
"Vi har anskaffet en varmepumpe og besluttet, at “udedelen” skal stå på verandaen, hvor vi også ofte griller. Eftersom varmepumpen ikke er det smukkeste “møbel” at se på, har jeg bygget en ny indpakning til den.
Huset til varmepumpen består af en trækasse på ben med faste sider og en åben jalousifront. Kassen er uden bagklædning, så der er plads til at montere udedelen til varmepumpen og sikre, at der er en god luftcirkulation. Foroven er kassen lukket af med et tag, der er fleksibelt. Det kan nemlig lægges ned, så det kan bruges som afsætningsbord, når der grilles.
Ellers står huset med skråt tag, så vandet bedre kan løbe væk. Så nu står varmepumpen beskyttet mod vind og vejr, og samtidig har grillmesteren fået et praktisk afsætningsbord!" -O.T.
"Det irriterede mig, at vores varmepumpe var så iøjnefaldende. Derfor byggede jeg et skjul til den, som “smelter sammen” med huset.
Den er bygget som en kasse af lister sat op som “tremmer”. Det passer godt til træbeklædningen på huset, som kassen er monteret til. Skjulet er skråt foroven, så vandet ledes væk fra taget, der består af en plade med tagpap. Taget kan åbnes, så det er let at komme til pumpen." -E.B.
SE OGSÅ: Byg en varmepumpeskjuler
Tilmeld dig nu og få Gør Det Selvs nyhedsbrev direkte i din indbakke 2 gange om ugen.